Debat

EL: Teknologier med mennesket i centrum

DEBAT: Når vi udvikler nye velfærdsteknologier, skal menneskers behov sættes i centrum. Formår vi det, kan vi skabe mange gode løsninger til gavn for både borgere, ansatte og velfærden, skriver Rune Lund (EL).

Det er menneskelige behov, der skal tælle højest, når vi udvikler ny velfærdsteknologi, skriver Rune Lund (EL). 
Det er menneskelige behov, der skal tælle højest, når vi udvikler ny velfærdsteknologi, skriver Rune Lund (EL). Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rune Lund (EL)
It- og kommunalordfører

Udgangspunktet for udviklingen af velfærdsteknologier er menneskers behov. Brugen af velfærdsteknologier skal ikke bare være – endnu – en spareøvelse

Rune Lund (EL)
It- og kommunalordfører

Velfærdsteknologi handler om at gøre noget smartere ved hjælp af teknologi.

Fakta
Altinget: velfærdsteknologi  har spurgt et nyt debatpanel: Hvad mener du, den nye regering skal prioritere på velfærdsteknologi-området?
Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Velfærdsteknologi er derfor noget, vi har haft i mange år. Tænk bare på vaskemaskinen, opvaskemaskinen eller høreapparater.

Det nye er, at den teknologiske udvikling og digitalisering betyder, at der er kommet en bred palet af muligheder for at hjælpe den enkelte, herunder i forhold til, at man som borger og menneske kan klare flere ting selv. Dette vil for mange være ensbetydende med højere livskvalitet. For eksempel, at man kan benytte et toilet, der både kan vaske og tørre bagi, frem for at være tvunget til at sidde med ble og vente på, at hjemmehjælperen kommer.

Mange velfærdsteknologier giver udover en bedre oplevelse for borgeren også mange gange et bedre arbejdsmiljø for de ansatte. Et eksempel på dette er brug af loftlifte på plejehjem.

Når man bruger en loftlift kan man få en god etik omkring plejesituationen for beboeren på plejehjemmet. Dette skyldes blandt andet, at man med en loftlift i mange situationer kan nøjes med en enkelt medarbejder til at hjælpe beboeren. Samtidig bidrager loftliften til mindre nedslidning af medarbejderen, og der kan frigøres medarbejderressourcer, som kan bruges andre steder på plejehjemmene.

Ingen spareøvelse, tak
Velfærdsteknologier er en meget vigtig dagsorden, da teknologierne især er rettet mod at forbedre forholdene for ældre, mennesker med kroniske sygdomme eller personer med handicap i forskellige former og grader. Og det er også en central dagsorden for at bekæmpe den nedslidning, der foregår hos de ansatte på grund af for eksempel tunge løft i hjemmeplejen.

Det er dog helt centralt, at udgangspunktet for udviklingen af velfærdsteknologier er menneskers behov. Brugen af velfærdsteknologier skal ikke bare være – endnu – en spareøvelse. Hvis velfærdsteknologien bliver endnu en begrundelse for at forringe velfærden i kommunerne, så ødelægger vi de mange gode muligheder og det fremtidsperspektiv, der ligger i velfærdsteknologierne. Velfærdsteknologien skal laves for borgernes skyld, og de ressourcer, der frigøres, skal bruges til at forbedre velfærden.

Ikke teknologi, men teknologier
Ordet velfærdsteknologi burde i virkeligheden ikke hedde velfærdsteknologi i ental. Men derimod velfærdsteknologier. Der er nemlig tale om rigtig mange forskellige teknologier.

Der er tale om kommunikationsteknologier, hvor man kan kommunikere på afstand ved hjælp af en computerskærm. Trygheds- og sikkerhedsteknologier kan gøre, at man føler sig tryg i sit hjem og kan få hjælp, når man har brug for det, for eksempel i form af et nødkald.

Der er en også række teknologiske hjælpemidler, for eksempel robotstøvsugerne – som i øvrigt er blevet meget bedre, siden de første versioner kom på markedet. Og der findes hjælpemidler, der kan hjælpe folk med at tage kompressionsstrømper på, og som samtidig kan forebygge arbejdsskader og nedslidning af de ansatte. Der findes også interaktiv træningsteknologi, hvor man kan træne hjemme i stuen foran en computerskærm.

Sidst, men ikke mindst, er der telemedicin, hvor man som borger for eksempel kan måle sit eget blodtryk derhjemme og sende resultatet direkte til hospitalet. Så behøver man ikke turen til og fra hospitalet. Noget, som mange mennesker uden for de store byer synes, er en stor fordel.

Mennesket i centrum
Det er derfor centralt, at man ikke låser sig fast på en bestemt teknologi, men derimod ser på, hvad det er for nogle opgaver, man ønsker at løse. Og her vil man opdage, at der ikke er en teknologi, der kan løse alle problemer. Tværtimod vil det kræve mange forskellige typer velfærdsteknologier at løse de forskellige problemer og udfordringer, som eksisterer.

Grundlæggende handler det om at sætte mennesket og ikke teknologien i centrum. Hvis vi formår det, så kan vi skabe mange gode løsninger til gavn for både borgere, ansatte og velfærden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rune Lund

Fhv. MF (EL)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)

0:000:00