Fejl i offentlig-private partnerskabers DNA

Af Mette Rose Skaksen
Branchedirektør Dansk Industri (DI)
Intelligente tekstiler i medarbejdernes arbejdstøj forebygger arbejdsskader - et kerneeksempel på et offentlig-privat innovationspartnerskab (OPI).
En ny rapport fra Kommunernes og Regionernes Analyseinstitut, KORA, undersøger en række danske OPI-eksempler, hvor kommuner, regioner og virksomheder samarbejder om innovation. Ingen af de eksempler, som rapporten undersøger, har formået at give gevinst for både den offentlige part og den private part samtidig.
Det er ærgerligt, at offentlig-private innovationspartnerskaber endnu ikke medfører win-win-situationer i form af en mere moderne offentlig sektor og vækst og nye arbejdspladser i virksomhederne.
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk
Ensidigt fokus
En årsag til, at OPI'erne endnu ikke skaber win-win-situationer, kan findes helt inde i OPI'ernes DNA. Og DI's medlemsvirksomheder mener, at problemet typisk er, at offentlig-private innovationspartnerskaber mangler fokus på de kommercielle aspekter.
Ifølge KORA's nye rapport består et OPI i kommunerne og regionerne af "nye ideer, der skaber offentlig merværdi.". Det vil sige, at partnerskabet skal forbedre den offentlige sektor ved eksempelvis at gøre behandlingen af patienter hurtigere eller bedre end før.
Den kommercielle succes for et OPI-projekt afhænger altså af, om den offentlige part stiller sig til rådighed i salgsprocessen.
Mette Rose Skaksen
Branchedirektør, DI
Men det indgår ikke i denne optik, at innovationspartnerskabet skal styrke virksomheden, eksempelvis ved at give nye produkter i kataloget eller nye erfaringer til medarbejdernes CV'er.
Set med virksomhedsbriller er det uklogt kun at fokusere på den offentlige merværdi i et innovationspartnerskab. OPI-projekter bør balancere mellem hensynet til offentlig merværdi og hensynet til privat merværdi.
Virksomheder er nødt til at skele til bundlinjen. De er naturligvis ikke interesseret i at deltage i innovationspartnerskaber, som kun giver fordele for den offentlige part.
Huskepunkter til kommuner og regioner
To huskepunkter kan hjælpe kommuner og regioner med at indtænke virksomhedernes interesserer i et innovationspartnerskab og dermed gøde jorden for en vaskeægte win-win-situation.
Det første huskepunkt er overførbarhed. Det vil sige, at en kommune skal huske at tilrettelægge innovationspartnerskab sådan, at resultaterne kan overføres til andre kommuner og regioner i såvel indland som udland. Når resultaterne kan overføres, så kan virksomhederne se mulighederne i forretningen. Der kommer flere kunder i butikken.
Det andet huskepunkt er salgbarhed. I salgsarbejdet har virksomhederne brug for en show-case, som viser, hvordan en innovativ seng, scanner eller spiserobot virker i praksis.
Den kommercielle succes for et OPI-projekt afhænger altså af, om den offentlige part stiller sig til rådighed i salgsprocessen. Eksempelvis som vært for et demonstrationsbesøg for interesserede kunder. Det gør virksomhedernes produkter salgbare på det internationale marked, når virksomhedernes kan demonstrere, at deres produkter bliver brugt i praksis herhjemme.
Omtalte personer
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- It-leverandør: Vi skal undgå fortidens synder ved sammenlægningen af kommunernes It-drift
- Forskere: Techgiganterne beslaglægger vores energi i nødvendighedens navn
- Vi skal til at tænke over, hvordan vi håndterer de store grupper, der vil blive afskediget på grund af kunstig intelligens
















