FOA: Tag borgere og medarbejdere med på råd

Af Karen Stæhr
Sektorformand, FOA's social- og sundhedssektor

KOL-kufferter, hjerte-kufferter og telemedicinsk sårvurdering. Det er blot nogle af de nyere løsninger, hvor patienter bliver behandlet og overvåget af sundhedspersonale, uden at de fysisk er i samme rum.

Løsningerne går under samlebetegnelsen telemedicin. Og eftersom vi får flere borgere, der lider af kroniske sygdomme, og at en række opgaver bliver flyttet fra sygehusene til det borgernære sundhedsvæsen i kommunerne, opstår der behov for endnu mere understøttende teknologi til behandling. 

Fokus på behov og erfaring
Fungerer de telemedicinske løsninger, kan vi begrænse antallet af hospitalsindlæggelser, og det vil også kunne give færre udgifter til indlæggelser.

Men hvis de tekniske løsninger skal fungere tilfredsstillende for både patienter og medarbejdere, er det helt afgørende, at de bliver udviklet i et samspil mellem borgernes behov og medarbejdernes erfaring. Og aldrig med det ene fokus at spare penge.

Telemedicin er udviklet ud fra en sygehuskontekst og skal bruges i borgernes egne hjem. Det skal meget velfærdsteknologi også, men i modsætning til telemedicin er velfærdsteknologien udviklet i en industriel kontekst, der oftest udspringer af en idé på det private felt og herefter bliver solgt til den kommunale sektor. Derfor rammer den producerede velfærdsteknologi sommetider helt ved siden af det, den egentlig skal bruges til.

Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at en robotstøvsuger for eksempel ville se anderledes ud og have en anden funktionalitet, hvis den var udviklet til at skulle støvsuge hos ældre mennesker, der for eksempel sidder i kørestol eller har svært ved at komme ud af sengen.

Teknologien skal kunne testes på borgere og medarbejdere i "lærende laboratorier", inden den færdigudvikles, så hverdagens udfordringer bliver gjort til genstand for, at nye idéer og kreative løsninger udvikles.

Karen Stæhr
Sektorformand, FOA social- og sundhedssektor

Mange ældre medborgere har jo indrettet sig med små tæpper på gulvene, standerlamper i hjørnerne og potteplaner på skamler. Det synes de fleste af os er hyggeligt. Men det er ikke en indretning, der er gode venner med robotstøvsugerne, der har det med at gå løs på både tæppefrynser og ledninger.

Havde man taget borgernes behov og medarbejdernes erfaring med på råd, var robotstøvsuren forhåbentlig blevet anderledes. Det samme kan siges om PDA’erne og vasketunneler fra Japan, der slet ikke matcher den størrelse, vi mennesker har her i Skandinavien.

Teknologi skal testes
Ny teknologi, der skal bruges i arbejdet med mennesker, skal udvikles så den passer til de pågældende menneskers behov. Ikke omvendt.

Og teknologien skal kunne testes på borgere og medarbejdere i "lærende laboratorier’’, inden den færdigudvikles, så hverdagens udfordringer bliver gjort til genstand for, at nye idéer og kreative løsninger udvikles. Det lys har Region Syddanmark set, og det sætter dem i front i at sætte en ramme for innovativ tænkning og udvikling af teknologi.

Idéklinikken på Aalborg Sygehus er et andet eksempel på, at det godt kan fungere at kombinere borgernes behov med medarbejdernes erfaring, når ny teknologi skal udvikles. Det er der for eksempel kommet en bøjelig venflon ud af – målrettet patienterne på hospitalet og skabt efter en idé af en portør på hospitalet.

Øgede udgifter til kompetenceudvikling
Med de nye telemedicinske løsninger opstår der naturligvis et behov for at udvikle kompetencer hos både personalet og hos de borgere, der skal have hjælp via de tekniske løsninger.

Så selvom vi kan spare penge på de færre indlæggelser, skal vi huske, at der vil ske en øget udgift til det personale, der skal være superkompetente til at hjælpe borgeren i eget hjem. Øgede udgifter både i form af besøg, men i allerhøjeste grad også i udgiften til udvikling af kompetencer.

Tænker vi innovativt og udnytter personalets erfaringer til at finde rette løsninger for borgerne, kan vi også spare penge på ikke at producere og indkøbe teknologi, der alligevel ikke passer ind og løser de opgaver, det var meningen, de skulle.

På den måde kan telemedicin og velfærdsteknologi medvirke til en bedre ressourceudnyttelse. Men vi skal gøre os klart, at det ikke er en spareøvelse, men derimod en fantastisk mulighed for at øge kvaliteten i de leverede ydelser.