Digitalt forskningscenter: Disse tre anbefalinger vil gøre Danmark førende inden for digital vækst

Rundt om på de danske universiteter sidder mange forskere, der er blandt verdens dygtigste inden for deres eget lille område. Kombinerer vi styrkepositionerne fra alle danske universiteter, har vi som land topforskningspositioner inden for en lang række nøgleområder.  

Vi skal skabe fælles mødesteder, hvor forskere og virksomheder kan mødes og danne relationer.

Malene Hjulmand Bundgaard og Thomas Riisgaard Hansen
Senior projektleder & direktør, DIREC

Ofte er det i samspillet mellem områder, der opstår nye innovative forretningsområder.

I Direc har vi set flere eksempler på, hvordan tæt samarbejde på tværs har ført til nye indsigter, som for eksempel når algoritmeforskere møder robotforskere og kombinerer deres fagligheder til at udvikle nye innovative styringsalgoritmer. 

Men vi har brug for talenter – vi skal både tiltrække internationale talenter fra virksomheder og universiteter og fastholde de talenter, der allerede er her.

Et stærkt og fagligt velfungerende økosystem kombineret med gode levevilkår er nogle af de væsentligste kriterier, udenlandske forskere og vidensarbejdere anvender, når de skal vælge deres kommende hjemsted.  

Nytænk samarbejde mellem IT-forskningsmiljøer og dansk erhvervsliv 

Der er et uforløst potentiale til langt bedre udnyttelse af den digitale forskning i Danmark til at skabe vækst, nye virksomheder og løse samfundsudfordringer.

Der er ikke sket meget udvikling på området de sidste ti år, når vi kigger på samarbejdet mellem it-forskningsmiljøerne og erhvervslivet.

Hvis vi skal lykkes med at bringe dem tættere sammen, er vi nødt til at gentænke samarbejdsmodellerne og sætte fokus på projektledelse, agile dagsordener kombineret med langsigtede mål, uddannelse og ledelseserfaring.  

I Danmark kommer cirka 2,5 procent af finansieringen af udgifter til videregående uddannelser fra industrien. Til sammenligning ligger de fleste europæiske lande markant højere – i Tyskland, Schweiz og Israel er tallet 10-13 procent.

En konsekvens heraf er, at erhvervssamarbejde let får mindre fokus på de danske universiteter end i andre europæiske lande.

Det kan vi gøre noget ved, ved at give flere virksomhedsprofiler heltids- eller deltidsansættelser på universiteterne og gøre det attraktivt for flere forskere at tage virksomhedsorlov. 

Endelig skal vi skabe fælles mødesteder, hvor forskere og virksomheder kan mødes og danne relationer på tværs af brancher og forskningsområder.

Samtidigt skal vi sikre et beredskab til, at ildsjæle og eksisterende velfungerende mødesteder og fællesskaber let og effektivt kan få lov at gro. 

Forbered Danmark på en digital fremtid med og efter AI  

Den berømte ishockeyspiller Wayne Gretzky har sagt ”Skøjt ikke hen til der, hvor pucken er, men hvor den er på vej hen.”

Fokuserer vi for ensidigt på AI, risikerer vi at sakke bagud på en række områder.

Malene Hjulmand Bundgaard og Thomas Riisgaard Hansen
Senior projektleder & direktør, DIREC

Inden for det digitale er pucken lige nu ved AI og især Generativ AI.

Der er ingen tvivl om, at AI allerede gør en forskel, men der er også mange hypede scenarier, hvor det er meget tvivlsomt, om teknologien kommer til at gøre den forskel, der bliver beskrevet.  

Alle Danmarks styrkepositioner inden for digital teknologi skal udnyttes, hvis vi vil konkurrere med de store lande og tech-giganterne. Det betyder, at vi skal investere bredt i digital forskning, innovation og uddannelse.

Fokuserer vi for ensidigt på AI, risikerer vi at sakke bagud på en række områder, som kan styrke Danmark og som vil blive nødvendige i takt med, at verden udvikler sig – ofte på en måde, vi ikke kan forudse.

Det er vores handlinger i dag, der afgør, om Danmarks digitale vækstmiljø skal være et af de førende i Europa.

Det er nu, vi skal tænke visionært og langsigtet og turde udfordre det velkendte, hvis Danmark fortsat skal være konkurrencedygtig og have reel indflydelse på de teknologier, der påvirker måden, vi lever og arbejder på.