Debat

5 it-eksperter: Sådan får vi mere diversitet på it-uddannelserne

I dag er otte ud af ti it-udviklere mænd. Vi har fire konkrete forslag til at få en mere mangfoldig og nuanceret digitalisering, der bidrager til at løse vores store samfundsudfordringer, skriver fem it-eksperter. 

Det vil tage tid og en målrettet indsats at male den digitale fremtids farver i mere end kun den blå nuance. Derfor skal vi i gang nu, skriver fem it-eksperter. 
Det vil tage tid og en målrettet indsats at male den digitale fremtids farver i mere end kun den blå nuance. Derfor skal vi i gang nu, skriver fem it-eksperter. Foto: Arthur J . Cammelbeeck
Ole Sejer Iversen
Camilla Gregersen
Morten Misfeldt
Pernille Bjørn
Peter Sestoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Digitale teknologier kan hjælpe med at løse vores massive udfordringer med grøn omstilling, hjælpe et skrantende sundhedssystem og måske endda anvise nye veje til at sikre biodiversitet.

Men i dag er det digitale håb primært lyseblåt - kun 17,4 procent af it-udviklere på verdensplan er kvinder. Og i 2022 var blot 19 procent af de studerende på de danske datalogiske institutter kvinder. Det er der store problemer ved af flere årsager.

Digital teknologiforståelse skal både have sin egen fagdidaktik og udvikles i et samarbejde med de store veletablerede fag

Ole Sejer Iversen, Camilla Gregersen, Morten Misfeldt, Peter Sestoft & Pernille Bjørn

Et studie fra Københavns Universitet i 2021 påviste, at de sprogmodeller, der bruges i alt fra Google og Siri til juridisk og forsikringsmæssig sagsbehandling, systematisk favoriserer unge mænds sprog. Sandsynligvis fordi sprogmodellerne er trænet på data, der primært stammer fra netop den målgruppe.

Konsekvenserne for brugerne er forudindtaget information, ulige adgang til information eller risiko for skæve risikovurderinger og sagsbehandlinger. Eksempelvis har brug af AI i amerikanske banker helt konkret betydet, at bankkunder på grund af deres race eller køn betalte en højere rente end andre kunder. Det er jo helt skævt.

De udfordringer skal vi tage hånd om, for kommunikationen mellem borgere og det offentlige er i stigende grad digital. Og her vil en manglende diversitet blandt it-udviklere kunne betyde, at digitale løsninger ikke tager højde for, hvor forskellige vi er som borgere.

Det vil kunne påvirke vores adgang til at komme til orde, modtage velfærdsydelser, deltage i demokratiske processer og søge viden. Ja i det hele taget begå os som frie og demokratiske borgere.

Læs også

Fire forslag til initiativer

Heldigvis kan vi gøre noget ved det. Vi foreslår, at vi i Danmark løfter i flok fra regeringen, over uddannelsesinstitutioner til fagforeninger med følgende initiativer:

1. Rollemodeller og oplysning om karrieremuligheder indenfor it

Nye rollemodeller og oplysning skal sikre, at flere får øjnene op for it som karrierevej.

Tyske forskere har påvist, at mødre ofte afskriver it som en karrierevej for deres døtre allerede i indskolingsalderen. Skal vi åbne flere øjne for de mange attraktive karriereveje i it, er der brug for at vise den brede vifte af livsbaner, en solid viden om digitale teknologier giver.

2. Digital teknologiforståelse som obligatorisk faglighed

Alle grundskoleelever skal lære, hvad digitale teknologier er, og hvordan de bruger dem. For det vil sikre, at flere – uanset køn – på sigt vælger en it-uddannelse.

Det vil tage tid og en målrettet indsats at male den digitale fremtids farver i mere end kun den blå nuance

Ole Sejer Iversen, Camilla Gregersen, Morten Misfeldt, Peter Sestoft & Pernille Bjørn

Derfor er det et skridt i den rigtige retning, at folkeskoleforligskredsen netop har besluttet at integrere digital teknologiforståelse i udvalgte fag fra 1. til 9. klasse. For det vil givetvis betyde, at børn fremover får større digital selvtillid og forståelse for, hvordan it kan bruges i praksis.

Faget vil også blive oprettet som et toårigt valgfag i udskolingen med mulighed for at afslutte med en prøve.

Faget bør dog gøres obligatorisk, for vi ved fra forsøgsperioden med digital teknologiforståelse som valgfag, at valgfaget hovedsageligt tiltrækker de i forvejen it-interesserede drenge, og derfor er der en fare for at skabe en kønsmæssig og socioøkonomisk ulighed. Desuden er der ingen sikkerhed for, at et valgfag tilbydes i alle kommuner.

3. Forskning i digital teknologiforståelse

Digital teknologiforståelse skal både have sin egen fagdidaktik og udvikles i et samarbejde med de store veletablerede fag.

Vi har brug for viden om, hvordan vi didaktisk kan arbejde med digital teknologiforståelse, og vi skal forske i, hvordan digital teknologiforståelse integreret i store fag som dansk, matematik og naturfag også kan hæve forståelsen af det fag, det integreres i.

4. Kulturforandring på datalogiske uddannelsesinstitutioner

Skab forløb og kulturændringer, der gør it-uddannelser attraktive for alle køn.

Universiteterne gør allerede et flot arbejde med at tiltrække forskellighed til it-uddannelserne, og det har medført, at antallet af kvinder, der optages på en it-uddannelse, er steget med 14 procent fra 2022-2023, i følge Akademiet for de Tekniske Videnskabers Digitale Vismandsråd.

Introforløb, der gør op med stereotypiske forestillinger om, hvem der kan tage en it-uddannelse, og undervisere der repræsenterer forskellige IT-fagligheder og køn, og som åbner faget op på nye måder, er eksempler på tiltag, der gør en forskel.

Det vil tage tid og en målrettet indsats at male den digitale fremtids farver i mere end kun den blå nuance. Derfor skal vi i gang nu.

Gevinsten er hele indsatsen værd: En mere mangfoldig og nuanceret digitalisering, der bidrager til at løse vores store samfundsudfordringer.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ole Sejer Iversen

Leder, Videnscenter for digital teknologiforståelse, professor i interaktionsdesign, leder, Center for Computational Thinking & Design, Aarhus Universitet
ph.d., computer science (Aarhus Uni.), kandidat i information og media studies (Aarhus Uni.)

Camilla Gregersen

Formand, DM, næstformand, Akademikerne, medlem, Dataetisk Råd
cand.mag (Roskilde Uni. 2004), MBA (SDU. 2018)

Morten Misfeldt

Professor og centerleder, København Universitet
Cand.scient matematik (Københavns Uni. 2001)

0:000:00