FOA: Vi skal eksportere de gode velfærdsteknologier

Af Karen Stæhr
Formand for FOAs Social- og sundhedssektor

De, der dagligt arbejder med plejetrængende ældre og patienter, bliver alt for sjældent brugt til at finde de løsninger, som giver det optimale resultat for borgere og medarbejdere.

Karen Stæhr
Formand for FOAs Social- og sundhedssektor

FOA ser velfærdsteknologi som et oplagt område for samarbejde mellem det offentlige og private, og i de kommende år vil vi se mange nye løsninger, der både styrker velfærden og skaber nye eksportområder; i hvert fald, hvis vi griber det rigtigt an.

Velfærdsteknologi handler ikke om at spare arbejdskraft, men om øget livskvalitet for borgeren, om at skabe et godt arbejdsmiljø for social- og sundhedspersonalet og om at skabe en samfundsmæssig gevinst.

Vasketoilettet sætter mennesker med funktionsnedsættelser i stand til at klare toiletbesøg selv. Noget, som alle helst selv vil have kontrol over. Loftslifte, spiserobotarme, sensorer i gulvet og touch-skærme er ligeledes eksempler, der øger borgerens livskvalitet ved at gøre dem mere selvhjulpne. Ved hjælp af teknologien kan de bedre holde fast i det liv, de havde før funktionsnedsættelsen. Samtidig er velfærdsteknologierne med til at sikre et bedre fysisk arbejdsmiljø for personalet.

Behov for øget samarbejde
Der er flere muligheder for udvikling og samarbejde mellem det offentlige og private. Derfor er FOA meget interesseret i at se nærmere på, hvordan det offentlige og erhvervslivet sammen kan udvikle nye løsninger, der har potentiale til at give borgerne mere for deres penge, og virksomhederne bedre muligheder for at skabe vækst og flere arbejdspladser.

De nævnte eksempler – og mange flere af slagsen – er med til at højne både livs-, velfærds- og arbejdskvaliteten til gavn for både borgere og medarbejdere.

Udviklingen af de nævnte løsninger er netop resultatet af et givtigt samarbejde mellem brugere, ansatte og private virksomheder. Det har vist sig at være en yderst farbar vej, som vi skal sørge for at udbygge. Men det skal ske i et fortsat tæt samarbejde mellem de tre aktører, fordi udvikling af velfærdsteknologi netop kræver, at der tages udgangspunkt i borgernes og medarbejdernes erfaringer. 

Vi må ikke lade os forblænde
De ’teknologi-kloge’ må ikke tage styringen uden om de ’velfærds-kloge’ – altså borgerne og medarbejderne. Og vi må heller ikke blive så forblændet af teknologiens mange muligheder, at vi lukker den ældre med plejebehov inde i et elektronisk helvede uden anden menneskelig kontakt end en "overvågnings-hotline" og sensorer i gulvet.

Offentlig-private samarbejder om innovation lykkes nemlig bedst, når de bruger den ekspertise, der allerede findes i kommuner og regioner og tilfører de nye synsvikler og måder at tænke på, som private virksomheder kan byde ind med.

De, der dagligt arbejder med plejetrængende ældre og patienter, bliver alt for sjældent brugt til at finde de løsninger, som giver det optimale resultat for borgere og medarbejdere. Men det kræver ressourcer at medvirke til udvikling. Det kræver flere hænder, hvis ledere og medarbejdere i perioder skal kunne gå fra de daglige opgaver for at engagere sig i et konkret udviklingsprojekt.

Medarbejderne skal have en ny rolle
Ude blandt borgerne, lederne og medarbejderne findes der allerede mængder af viden og erfaringer om, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Og de har masser af ideer til, hvad der burde opfindes af nye løsninger.

FOAs medlemmer vil gerne videre ud med deres viden. Ni nordjyske social- og sundhedsassistenter har som de første i landet afsluttet den etårige uddannelse ”Velfærdsteknologi i praksis”. Men er kommunerne parate til at se deres ledere og medarbejdere i det lys? Og er kommunerne parate til at slås for at få ressourcer til, at ledere og medarbejdere kan spille den rolle?

Flere og flere lande verden over når i disse år et velstandsniveau, hvor velfærdsdebatten for alvor banker på døren. Kina er det oftest nævnte eksempel, men mange andre lande er også godt på vej. Derfor er der et vækstperspektiv i at samarbejde om udvikling af velfærdsteknologi og velfærdssystemer.

Derfor har FOA også blandet sig i vækstdebatten med forslag om at indgå flere offentlige og private samarbejder, der skal gøre dansk velfærd til en eksportvare, som private virksomheder kan tjene penge på.