Fordelene ved europæisk vidensdeling

Af Claus Duedal Pedersen
Chefkonsulent i Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, Odense Universitetshospital

Odense Universitetshospital (OUH) har en central position i forhold til samarbejde med europæiske lande inden for eHealth-området.

Som nøgleperson i EU-sammenhænge gennem mange år er det en glæde at kunne dele mine erfaringer på dette område. Et af formålene med europæisk samarbejde er at opsamle, dele og nyttiggøre den viden, der opbygges i Europa.

Ved at være tæt på Kommissionens beslutningstagere har jeg stor mulighed for indflydelse på planlægning og prioritering af projekter i EU-sammenhænge. En indflydelse, der ikke kun skaber gode muligheder for OUH og Region Syddanmark, men i høj grad også for de danske virksomheder og andre samarbejdsorganisationer, vi samarbejder med.

Fælles kan vi bruge denne succes som en platform for, at danske virksomheder kan afsætte deres produkter, og for at vise vejen i et tværfagligt at tværsektorielt samarbejdsmiljø.

En bevidst og struktureret tilgang 
OUH har deltaget i mere end 20 store og små EU-projekter. Erfaringen er, at effektiv vidensdeling kræver en bevidst og struktureret tilgang. Vores konkrete tiltag er:

OUH har deltaget i mere end 20 store og små EU-projekter. Erfaringen er, at effektiv vidensdeling kræver en bevidst og struktureret tilgang.

Claus Duedal Pedersen
Chefkonsulent i Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, Odense Universitetshospital

1. Etablering af faglige miljøer på tværs af lande.

Det er ikke tilstrækkelig at samle de rigtige eksperter fra de deltagende lande til mere ustruktureret vidensdeling. Eksperterne skal mødes omkring konkrete opgaver og deadlines som eksempelvis; fælles artikler, udvikling af protokoller, udvikling af software mm. Hermed sikrer man, at tanker også bliver til handlinger.

2. Struktureret deling af viden og erfaringer med løsninger.

En væsentlig udfordring med deling af erfaringer med forskellige it-løsninger på tværs af lande i EU er, at de ofte formidles gennem leverandøren. Vi har derfor i vores Mastermind-projekt (se her) udviklet en model til en struktureret markedsplads, hvor brugerne deler viden og erfaringer uden leverandører, men efter en fælles struktur. Metoden blev afprøvet med stor succes i forhold til løsninger, der i dette konkrete tilfælde handler om online depressionsbehandling. Dette har blandt andet medført, at de regioner, der stod for at skulle vælge leverandør, fik et langt bedre og mere nuanceret grundlag at gøre det på.

3. Fælles formelle evalueringer.

OUH har skabt en fælles europæisk evalueringsmodel for telemedicinske løsninger, også kaldet MAST – Model for Assessment of Telemedicine (se her). Modellen indeholder syv domæner, som alle skal indgå i vurderingen, og bygger på god videnskabelig praksis.

Modellen blev udviklet i et EU-projekt i 2009 sammen med Norsk Senter for Telemedicin og Sterling Universitet og afprøvet på 21 store telemedicinske projekter i ni regioner fra 2011-2014. EU-Kommissionen vil i nærmeste fremtid officielt anbefale denne model. Anbefalingen sker netop fordi, modellens ottende element er med til at sikre, at resultater kan overføres fra et land eller sundhedssystem til et andet.

Skal man opnå fuld værdi af et europæisk samarbejde, ja, så er det hårdt og struktureret arbejde omkring fælles opgaver.

I Center for Innovativ Medicinsk Teknologi har vi således haft en væsentlig aktie i forhold til at udvikle redskaber og erfaringer, som betyder, at vi sætter dagsordenen til stor gavn for udvikling af nye løsninger på OUH.