Debat

Forsikring & Pension: Manglende enighed i EU angående rapporteringskrav skader europæiske virksomheder

Vi bakker op om Europa-Kommissionens intentioner om at reducere mængden af rapporteringkrav. Dog er alle i EU-systemet ikke enige, hvilket svækker europæiske selskabers konkurrenceevne. Vi har fire konkrete forslag til at vende udviklingen, skriver Sigrid Floor Toft.

Desværre lader det til, at ikke hele EU-systemet deler von der Leyens ambition om at reducere mængden af rapporteringskrav. Det illustrerer erfaringerne fra digitaliseringsområdet tydeligt, skriver Sigrid Floor Toft. 
Desværre lader det til, at ikke hele EU-systemet deler von der Leyens ambition om at reducere mængden af rapporteringskrav. Det illustrerer erfaringerne fra digitaliseringsområdet tydeligt, skriver Sigrid Floor Toft. 
Sigrid Floor Toft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Europa-Kommissionen vil reducere mængden af rapporteringskrav til de europæiske selskaber med 25 procent.

Det bekendtgjorde Ursula von der Leyen i hendes netop afholdte State of the Union tale.

I Forsikring & Pension er vi begejstret over von der Leyens ambition. I de seneste år har vi oplevet fremkomsten af en urskov af nye krav til rapportering til myndighederne.

Den øgede rapportering flytter ressourcer væk fra selskabernes kerneopgaver og medfører nye administrative omkostninger, der i sidste ende betales af kunderne.

En udvikling der svækker de europæiske selskabers konkurrenceevne. Særligt SMV’erne er udsatte, da de skal bruge relativt flere ressourcer til at implementere nye regler end store selskaber.

Manglende enighed i EU

Desværre lader det til, at ikke hele EU-systemet deler von der Leyens ambition om at reducere mængden af rapporteringskrav. Det illustrerer erfaringerne fra digitaliseringsområdet tydeligt.

Europa-Kommissionen er meget ambitiøs, når det kommer til at sætte rammerne for digitalisering i Europa.

Man sidder tilbage med et indtryk af, at den ene hånd ikke aner, hvad den anden gør i EU-systemet.

Sigrid Floor Toft
Digitaliseringspolitisk chef, Forsikring & Pension
I de seneste år har EU-systemet sprøjtet nye retsakter ud, der skal regulere techgiganter, kunstig intelligens, brug af data med videre.

Hos Forsikring & Pension bakker vi op om ambitionen om at etablere en klar lovgivningsramme, der kan understøtte ansvarlig digitalisering i EU til gavn for borgere og virksomheder.

Her er en af lovgivernes hovedopgaver at sikre sammenhæng i lovgivningen på tværs af de teknisk tunge og komplekse områder.

Det kræver tid at sikre sammenhængende regulering, men det lader til at fremdrift vægtes over grundighed, når der i EU skal reguleres på digitaliseringsområdet.

Resultatet er overlap og duplikationer i forskellige retsakter, uigennemskuelige krav og meget korte implementeringsfrister.

Nye krav til finansielle selskaber

Det nyeste skud på stammen er et udkast til nye krav til finansielle selskaber om at etablere et detaljeret register over alle deres IT-leverandører.

Kravene udspringer af den såkaldte DORA-forordning, der er en pendant til NIS2-direktivet, og skal sikre digital operationel robusthed i den finansielle sektor.

Læs også

Vi deler ambitionen om at sikre solid digital operationel robusthed i finanssektoren, men kravene til leverandørregisteret, som de finansielle selskaber skal etablere, er unødigt omfattende og omkostningstunge at etablere.

Kravet er derfor i direkte modstrid med ambitionen om at reducere mængden af rapporteringskrav.

Konkret lægges der op til, at registret skal indeholde 120+ datapunkter per leverandør. Dertil skelnes der ikke mellem leverandører – alle skal indgå i registret, uagtet om leverandørens ydelse har noget med selskabernes kerneopgaver at gøre eller ej.

Igen er det særligt de mindre selskaber, som står for skud.

De samme krav gælder uagtet, om der er tale om Deutsche Bank eller en mindre pensionskasse i Danmark. 

Forslaget står i skarp kontrast til von der Leyens målsætning om færre rapporteringskrav. Man sidder tilbage med et indtryk af, at den ene hånd ikke aner, hvad den anden gør i EU-systemet.

Fire konkrete forslag

I F&P har vi fire konkrete forslag til, hvordan man i EU kan vende udviklingen:

  1. Sæt farten ned i lovgivningsprocesserne, så der er tid til at gennemføre konsekvensanalyser af nye rapporteringskrav
  2. Undgå nye rapporteringskrav der overlapper med eller duplikerer eksisterende krav i anden regulering
  3. Hav fokus på at rapporteringskrav er proportionale, så de ikke medfører unødige administrative byrder for selskaberne
  4. Giv virksomhederne tid til at implementere nye krav – der bør som minimum altid afsættes 12 måneder til at implementere nye krav

Vi opfordrer regeringen til at inddrage ovenstående principper. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sigrid Floor Toft

Digitaliseringspolitisk chef, Forsikring og Pension
cand.jur.

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

0:000:00