Fysioterapeuter hører til på universiteterne

Foto: Pressefoto
En universitetsbasering af uddannelsen vil være et kvalitetsmæssigt løft, som både vil styrke fysioterapeuternes viden og deres kompetencer. Til gavn for patienterne, borgerne og samfundet.
Tina Lambrecht
Formand i Danske Fysioterapeuter
Af Tina Lambrecht
Formand i Danske Fysioterapeuter
Harald Mikkelsen, der er formand for Danske Professionshøjskoler, kaldte i en artikel her på Altinget 18. november vores ønske for ”uforståeligt”. Ifølge Harald Mikkelsen kan man nemlig hverken være praktisk eller samarbejde på tværs, hvis man uddannes på universiteterne. Og så henviser han i øvrigt til, at der om ”en ganske kort årrække” vil være etableret forskningsmiljøer på professionshøjskolerne.
Men helt ærligt: I dag modtager professionshøjskolerne 300 mio. kr. til forskning om året. Universiteterne får 8,4 mia. Jeg tror – til forskel fra Harald Mikkelsen – at der går lang tid, før den forskel er udlignet.
Og at hævde, at universitetsuddannelser ikke kan have en tilknytning til praksis, er ganske enkelt forkert. Man skal ikke længere væk end til Sverige for at finde beviset for det modsatte. Der er fysioterapeuter blevet uddannet på universitetet igennem årtier. Med stor succes. Og med tæt tilknytning til praksis.
Og endelig: Rigtigt mange færdiguddannede fysioterapeuter har et dagligt samarbejde med læger. Derfor er der udsigt til et frugtbart tværfagligt samarbejde mellem de medicinstuderende og de fysioterapistuderende på universiteterne.
Fysioterateuterne skal tættere på forskningen
Den vigtigste årsag til, at fysioterapeuter bør uddannes på universiteterne, er, at der er brug for at bringe undervisningen af fysioterapeuter tættere på den forskning, der foregår inden for det fysioterapeutiske felt. Med en sådan forskningsbasering af undervisningen vil de studerende nemlig få bedre kendskab til den videnskabelige metode og blive bedre til at forholde sig kritisk til egen praksis og til ny videnskabelig evidens. Det vil alt sammen betyde, at fysioterapeuter bliver bedre til at behandle deres patienter.
Det er i øvrigt i tråd med to nye rapporter, som Uddannelsesministeriet og Sundhedskartellet hver især har fået udarbejdet. Rapporterne sætter spot på fremtidens krav til sundhedspersonalets kompetencer og kommer begge frem til, at evnen til at reflektere over evidensbaserede metoder er centrale for kvaliteten af de tilbud, vi giver patienter og borgere.
Derfor er jeg ikke i tvivl: En universitetsbasering af uddannelsen vil være et kvalitetsmæssigt løft, som både vil styrke fysioterapeuternes viden og deres kompetencer. Til gavn for patienterne, borgerne og samfundet.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Søren Bregenholt55 årI dag
Chef for forskning og udvikling, Novo Nordisk, fhv. bestyrelsesformand, Medicon Valley Alliance
Caroline Søeborg Ahlefeldt58 årI dag
Investeringsdirektør, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, bestyrelsesmedlem, Arbejdernes Landsbank
Michael Klitvad66 årI dag
Adm. direktør, Special Risk Forsikring, præsident, initiativtager, Gardernetværk
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på
















