Medlemmer af ekspertgruppe: Her er de anbefalinger, vi ikke blev bedt om

Den nye teknologi kan ikke forstås som et isoleret eksamensteknisk problem. I vores øjne bør anbefalingerne også få konsekvenser for en række områder, som ligger uden for ekspertgruppens kommissorium, men som også kræver politisk opmærksomhed. Så her kommer de supplerende overvejelser, som vi synes er helt afgørende, hvis vi skal håndtere den nye teknologi konstruktivt i skolesystemet.

Stil krav til fordybelse, kritisk tænkning og praktisk opgaveløsning

Eksamen indgår i en større sammenhæng, hvor det centrale er undervisningen.

Gode eksamensformer understøtter læringen og lægger ikke op til, at undervisningen alene retter sig mod eksamen, for undervisning har et mere varieret sigte og en længere progression, end eksamen kan afspejle.

Derfor skal vi blive bedre til at bruge arbejdsformer, der træner elevernes evne til at stille nysgerrige spørgsmål frem for (kun) at finde korrekte og eksamensrelevante svar.

Eleverne skal stadig træne og bedømmes på helt konkrete færdigheder, men de skal også lære fordybelse og refleksion.

Vi skal træne elevernes kritiske bevidsthed, give dem virkelighedsnære opgaver såsom cases eller projektopgaver, gerne med et praktisk indhold, og vi skal træne dem i at arbejde sammen om problemløsning.

I disse opgave- og undervisningsformater er det legitimt og hensigtsmæssigt, at man bruger teknologien, og der vil være behov for støtte hos en kompetent lærer undervejs.

Kunne man så ikke nøjes med at bruge kunstig intelligens i undervisningen og ikke ved eksamen, vil nogen måske spørge.

Det mener vi ikke. Hvis generativ kunstig intelligens fortsat er forbudt ved eksamen, er det usandsynligt, at den vil blive prioriteret i undervisningen – og dermed svigter vi eleverne.

Flyt fokus fra snyd til læring

Generativ kunstig intelligens varsler i vores øjne et paradigmeskifte.

Teknologien tvinger os til en samtale om skole, læring og trivsel, som der har været behov for længe, og som samtidig giver os mulighed for at få flyttet tidens usunde fokus på ydre præstation hen mod nysgerrighed og læring.

at antallet af prøver/eksamener samlet set bør reduceres

Så længe undervisningen har sit fokus på præstationen, det vil sige alene på de korrekte svar, eller på en skriftlig opgave uden blik for processen hen mod det færdige produkt, vil fristelsen til at levere varen ved hjælp af teknologien være stor.

En meget uheldig konsekvens bliver, at læreren uundgåeligt får øget fokus på snyd. Det truer den vigtige tillidsrelation mellem lærer og elev – og det kan udgøre et større problem for læring end generativ kunstig intelligens i sig selv.

Snyd må ikke blive den mest fremtrædende dimension i dialogen mellem elev og lærer.

Skær ned på detailstyring af undervisningens indhold

Med en undervisningsform, der lægger op til mere fordybelse, er der samtidig god anledning til at få slanket de meget omfattende beskrivelser af fagenes indhold, som lærere i øjeblikket skal navigere efter, og lade fagene være styret af tydelige mål for, hvad eleverne skal kunne ved forløbets afslutning.

Det vil give lærere og elever rum til fordybelse og nysgerrighed på et stof gennem nye arbejdsformer i stedet for at skulle haste videre til læreplanens næste ”pind”.

Færre, men større eksamener og prøver

Opgave- og prøveformater med cases, produkter og projekter giver mulighed for, at flere kompetencer kan udprøves ved en prøve eller eksamen.

Det betyder, at én enkelt prøve rummer meget mere end tidligere, og det er derfor vores holdning, at antallet af prøver/eksamener samlet set bør reduceres.

Hermed kan der frigives værdifuld tid til undervisning.

Karaktergivning skal moderniseres

Nye eksamensformater som case-, portfolio- eller produktprøver vil ofte indeholde både en mundtlig og en skriftlig dimension.

Den nuværende opdeling af prøver i mundtlige og skriftlige bliver dermed uaktuel, og der bør kun gives én karakter ved en sådan prøve.

Det bør være enhver elevs ret at modtage kvalificeret undervisning i forståelsen og brugen af generativ kunstig intelligens

Vi opfordrer derfor til at gentænke, om man også i undervisningen fortsat skal give både en skriftlig og en mundtlig standpunktskarakter

Digital teknologiforståelse for alle

Det bør være enhver elevs ret at modtage kvalificeret undervisning i forståelsen og brugen af generativ kunstig intelligens.

Hvis skolen ikke kan tilbyde eleverne dette, efterlades de sårbare og modtagelige over for manipulation såsom deep fakes og desinformation, og de bliver ikke kompetente til at vurdere teknologiens produkter.

Dermed svigter vi et grundprincip i dansk uddannelsestradition om at sikre alle gode og lige muligheder og en moderne, opdateret dannelse.

Det kan vi ikke med ro i sindet overlade til TikTok og techgiganterne.

Lærerne skal uddannes og efteruddannes

Nye arbejdsformer og ny teknologi kalder på uddannelse og efteruddannelse af lærerne.

Generativ kunstig intelligens skal integreres i læreruddannelsen og i pædagogikum på ungdomsuddannelserne, og der bør hurtigst muligt sættes ind med et efteruddannelsesprogram.

Nye arbejdsformer og ny teknologi kalder på uddannelse og efteruddannelse af lærerne

Denne omfattende opgave skal prioriteres, hvis vi vil vende udviklingen og omdefinere dagsordenen blandt lærerne fra bekymring for snyd til drøftelser af, hvordan man bedst muligt lærer eleverne at bruge den nye teknologi kompetent og kritisk. Ellers svigter vi både lærere og elever.

Der har været behov for forandringer længe, og det er ikke kun ny teknologi, der giver et behov for at arbejde på nye måder.

Samfundets og den enkeltes ensidige fokus på individuel præstation har længe peget på, at det var nødvendigt at ændre måden, vi underviser og holder eksamen og prøver på.

ChatGPT blev dermed blot en katalysator.

Lad os bruge anledningen til at genoverveje undervisning og eksamen, så vi fortsat vil være et land, hvor skolesystemet fremmer demokratisk dannelse og skaber selvstændige, reflekterede, dygtige og livsduelige unge, der forstår og vil præge deres samfund, hvor digital teknologi spiller en stadigt væsentligere rolle.