Debat

Omnidocs: Det kræver samfundssind at opfylde EU's nye krav til digital tilgængelighed

Presset stiger på det private og offentlige, som i 2025 skal leve op til nye, digitale tilgængelighedskrav, der gavner borgerne. Pas på med at negligere kravene, skriver Morten Hald Mortensen.

<div>De nye krav til digital tilgængelighed&nbsp;er en&nbsp;kærkommen mulighed for at udvise samfundssind og for at tænke tilgængelighed ind fra start, så vi forbedrer produkternes og tjenesternes brugervenlighed, skriver&nbsp;Morten Hald Mortensen.</div>
De nye krav til digital tilgængelighed er en kærkommen mulighed for at udvise samfundssind og for at tænke tilgængelighed ind fra start, så vi forbedrer produkternes og tjenesternes brugervenlighed, skriver Morten Hald Mortensen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det private og offentlige står over for en hidtil uset opgave med at sikre digital tilgængelighed for borgere, som er udfordret af det digitale samfund.

Med EU’s tilgængelighedsdirektiv, som Folketinget vedtog ved lov i 2022, skal produkter og tjenester fra 28. juni 2025 leve op til nye tilgængelighedskrav, som vil vende om på virkeligheden, vi kender. Kun to år ude i fremtiden gælder det smartphones, hjemmesider, betalingsterminaler, selvbetjeningsautomater og sågar tv-modtagerbokse, så de bliver lettere at anvende for blandt andet personer med handicap.

Digital tilgængelighed kan være altafgørende.

Tag bare borgere med synshandicap, som modsat størstedelen af befolkningen hverken kan skimme myndigheders eller virksomheders dokumenter, som de i stedet får læst højt. Det stiller krav til afsenderen, som skal tænke det enkelte dokument igennem og lave tilpasninger for at undgå, at billeder med snørklede, lange filnavne eller tabeller med irrelevante talrækker bliver læst op. Det gøres ved hjælp af tilgængelighedsteknologi.

Det er ikke alene omfattende med de nye krav. Det er også bekymrende, fordi vi hos Omnidocs arbejder med at øge tilgængeligheden i dokumenter og oplever, at virksomhederne er bagud med at sikre, at deres produkter og tjenester lever op til kravene.

Tilgængelighed halter ved kommunerne

Undersøgelser har tidligere vist, at den digitale tilgængelighed halter i det offentlige. En af undersøgelserne, Tilgængelighedsanalysen fra 2021, udkom et år efter, at det offentlige skulle sikre tilgængelige hjemmesider.

Det kræver en mentalitetsændring at lære af fortidens fejl.

Morten Hald Mortensen
Produktdirektør, Omnidocs

Analysen viste, at 86 ud af 98 kommuners hjemmesider ikke efterlevede kravene til fuldt tilgængelige forsider.

Det skal vi tage ved lære af.

Særligt fordi de nye tilgængelighedskrav skal gøre det lettere for blandt andet personer med synshandicap at navigere i den digitale verden.

Både det private og det offentlige skal være klar 

De nye tilgængelighedskrav bringer mindelser om indførelsen af GDPR-lovgivningen.

Virksomheder gik for sent i gang med at tænke GDPR ind i deres løsninger. Det førte til, at de stod med et omfattende oprydningsarbejde, da lovgivningen trådte i kraft. Nogle oplevede endda ubehagelige overraskelser, når myndighederne udførte tilsyn.

Vi skal derfor lære af fortidens fejl.

Læs også

Det kræver en mentalitetsændring, hvor vi ikke skal se tilgængelighedskravene som et udtryk for massebureaukrati, men som en kærkommen mulighed for at udvise samfundssind og for at tænke tilgængelighed ind fra start, så vi forbedrer produkternes og tjenesternes brugervenlighed.

Virksomheder og myndigheder må være tidsrealistiske.

Morten Hald Mortensen
Produktdirektør, Omnidocs

Ligesom med GDPR risikerer virksomhederne og myndighederne, at en bøderegn rammer dem, hvis de ikke overholder kravene med at sikre digital tilgængelighed.

Det understreger, at det private såvel og det offentlige straks bør gå i gang med at arbejde hen mod 2025, hvor vi skal leve op til kravene. Det kræver, at vi planlægger, uddanner medarbejdere og omlægger arbejdsmåder for at være klædt på, til når lovgivningen træder i kraft.

Gør op med misforståelserne

Det er ikke nogen lille befolkningsgruppe, som får glæde af tilgængelighedskravene. 

Regeringen nævner i digitaliseringsstrategien, at 20 procent af danskerne i forskellig grad er udfordrede af det digitale samfund, fordi de for eksempel har en kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse, eller fordi de mangler digitale eller sproglige færdigheder.

Tilgængelighedskravene sikrer, at produkter og tjenester er tilgængelige for alle.

Morten Hald Mortensen
Produktdirektør, Omnidocs

Virksomheder og myndigheder må derfor være tidsrealistiske, afsætte de fornødne resurser og alliere sig med fageksperter, så produkterne og tjenesterne lever op til de nye krav. Gerne inden 2025.

Hvis virksomhederne og myndighederne mangler motivation, er det væsentligt at huske, at tilgængelighed ikke har betydning for et fåtal af borgerne.

Der hersker nemlig en udbredt misforståelse af, at borgere med synshandicap alene har gavn af web-tilgængelighed, selvom den sikrer, at borgerne kan opleve digitale produkter, som overholder principperne for brugervenlighed, og at borgerne kan læse tekster, uden at de skal knibe øjnene sammen.

Tilgængelighedskravene sikrer, at virksomhederne har gjort deres produkter og tjenester tilgængelige for alle – også dem, som er udfordret af digitaliseringen og som skal anvende produkterne på lige fod med resten af samfundet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00