Tålmodigheden med regeringens AI-indsats er ved at slippe op

Fem AI-projekter i kommuner

I november fremlagde regeringen sit bud på en digitaliseringsstrategi, som der nu skal være forhandlinger om med Folketingets partier.

I strategien fremgår, at regeringen planlægger at lave “et visionspapir” for kunstig intelligens, som skal sætte retning for “det videre strategiske og analytiske arbejde”, ligesom regeringen vil lave en regulatorisk sandkasse for kunstig intelligens, der kan bistå virksomheder og offentlige myndigheder med vejledning om reglerne på området. 

Til Berlingske afviser regeringen da også enhver anklage om for meget nøleri med henvisning til digitaliseringsstrategi, 100 millioner kroner afsat til forskning i kunstig intelligens og den igangsatte tiårsplan for ny teknologi og automatisering af den offentlige sektor, der har som mål at frigøre ressourcer svarende til 10.000 årsværk over ti år.

I regi af planen er der foreløbigt aftalt fem konkrete projekter, der skal udbredes i kommuner og regioner.

Det handler om dosispakket medicin, digital hudkræftdiagnostik, regelbaseret indberetning af kliniske kvalitetsdata, datadrevet ruteplanlægning og it-brugerstyring.

Det ændrer ikke på, at der synes at være en udbredt opfattelse blandt nogle af de helt store aktører om, at regeringen på dette område gør for lidt i et for langsomt tempo.

Også SF synes, det går for langsomt. 

I bemærkningerne til et beslutningsforslag om kunstig intelligens, der blev behandlet 10. januar, foreslås det, at ”de relevante ministre straks formulerer retningslinjer til forskellige dele af samfundet”. 

SF nævner som eksempel, at erhvervsministeren bør lave retningslinjer for brug af kunstig intelligens til landets virksomheder, mens indenrigsministeren, justitsministeren eller digitaliseringsministeren bør formulere retningslinjer til kommunerne om kommunale myndigheders og medarbejderes brug af AI-modeller.

Stærkere platform

Selvom det kan lyde paradoksalt, så kan Marie Bjerres (V) korte exit fra posten som digitaliseringsminister i efteråret blive en fordel.

I størstedelen af sin ministertid har hun været en af regeringens allermindst kendte profiler, men efter det tumultariske forløb, hvor hun først blev fyret og to uger senere genindsat på ministerholdet, er hun blevet markant mere kendt og populær i befolkningen, viser målinger.

Det er ikke ubetydeligt for Marie Bjerres muligheder for at slå endnu hårdere til sine politiske dagsordener og komme igennem med endnu mere konkret politik. Hendes megafon til offentligheden er blevet større.

Nu skal hun vise, at den fornyede gennemslagskraft kan veksles til mere konkret politisk handling, også når det kommer til at udbrede brug af kunstig intelligens i det offentlige.