Velfærdsteknologi på den nordiske dagsorden

Af Hans Erik Henriksen
Direktør i Healthcare DENMARK
Med en demografisk udvikling i Danmark og i Europa, hvor der bliver en overvægt af ældre medborgere, er der fokus på at kunne levere fremtidens ældrepleje, sådan at der skabes høj livskvalitet for de ældre, på trods af at der fremover vil være færre til at arbejde i plejesektoren.
I Danmark har vi sat velfærdsteknologi på dagsordenen, fordi vi erkender vigtigheden af at investere nu for at skabe bæredygtig ældrepleje i en fremtid, hvor der bliver betydeligt flere ældre.
Fordelen ved et offentligt sundhedsvæsen
De lande, som har et offentligt baseret og skattefinansieret sundhedsvæsen er særlig godt positioneret til at gennemføre de nødvendige forandringer med implementeringen af velfærdsteknologi, fordi der er organisatorisk sammenhæng mellem sociale services og de primære sundhedsydelser.
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til andersen@altinget.dkDette gør sig gældende i de nordiske lande, hvor kommunen er en central aktør. Også i Storbritannien, Holland, Frankrig og Spanien har man indrettet sundheds- og socialvæsenerne sådan, at man er godt positioneret til tidligt at etablere og eksekvere på velfærdsstrategier for at løse fremtidens udfordringer.
Bedre samarbejde – nye eksportmuligheder
På en konference i Oslo i denne uge blev potentialet for et styrket samarbejde med fokus på anvendelse af sundheds- og velfærdsteknologi mellem de nordiske lande drøftet. Nordic Innovation, som er en organisation under Nordisk Ministerråd, vil inden årets udgang nominere projekter, som skal styrke fælles nordisk innovation inden for sundheds- og velfærdsteknologi.
Der tegner sig således potentiale til et styrket nordisk hjemmemarked for velfærdsteknologi, som kan lede til hurtigere modning af løsninger på området og til nye eksportmuligheder for danske og nordiske virksomheder.
Hans Erik Henriksen
Direktør i Healthcare DENMARK
Der tegner sig således potentiale til et styrket nordisk hjemmemarked for velfærdsteknologi, som kan lede til hurtigere modning af løsninger på området og til nye eksportmuligheder for danske og nordiske virksomheder. Dette potentiale vil især kunne realiseres på markeder i Europa, hvor velfærdsteknologi er på dagsordenen - bl.a. Storbritannien, Holland, Frankrig og Spanien - idet man dog skal være opmærksom på, at disse lande samtidig er konkurrenter, fordi deres initiativer på området også leder til styrkede muligheder for lokale leverandører af velfærdsteknologi.
Tyskland skiller sig ud
Tyskland adskiller sig som marked fra de ovennævnte lande. Selvom Tyskland i høj grad har de samme demografiske udfordringer som øvrige europæiske lande, er velfærdsteknologi ikke i samme grad på dagsordenen i Tyskland. Dette skyldes blandt andet opbygningen af de tyske sundheds- og socialvæsener, hvor sundhedsområdet og socialområdet er meget adskilt.
Behovene og udfordringerne er de samme, men markedsmulighederne for velfærdsteknologi er anderledes: de må baseres på det private initiativ, hvilket vil påvirke typen af de løsninger, der vælges.
Markedet i øst
Blandt nyere medlemmer af EU gør de demografiske ændringer sig på tilsvarende vis gældende, men fokus hos disse østlige medlemmer af EU er først og fremmest på udvikling og forbedring af sundhedsvæsenet. EU-programmer nyder dog stor bevågenhed i øst; f.eks. har Polen, Slovenien og Rumænien deltaget i EU's Ambient Assisted Living-program 2008-2013. Fremtidige muligheder for EU-støttede initiativer kan derfor på sigt gøre disse markeder attraktive for danske virksomheder.
De danske initiativer og den danske strategi for velfærdsteknologiens innovation og udbredelse skaber stærke danske løsninger med europæisk eksportpotentiale, som kan styrkes endnu mere. Forudsætningen er dog et stærkt dansk hjemmemarked, som kan lede til hurtig driftsmodning af innovative løsninger. Danmark er allerede godt på vej, og hvis der via et nordisk samarbejde på området kan opstå et nordisk hjemmemarked, vil det yderligere styrke de danske virksomheders eksport.
Omtalte personer
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- “Alt er manuelt”: Forsker har fulgt ansatte i to af landets mest digitaliserede styrelser
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Lovforslag skal accelerere myndigheders brug af AI, men møder kraftige advarsler
- Tidligere chef i Rigspolitiet om kontroversiel virksomhed: "I politiet er der ikke blind tillid til nogen leverandør"
- Dansk Metal og brancheforening: 99 procent af dansk erhvervsliv risikerer at blive hægtet af i AI-kapløbet












