Zenia Stampe
 svarer 
Lars Løkke Rasmussen

Hvad er status på techambassadørens arbejde i forhold til at sikre dialog med techgiganter, så de lever op til deres samfundsansvar og opererer på fair vilkår i Danmark?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Udenrigsudvalget, Spørgsmål 74

Vil ministeren oplyse, hvad status er på techambassadørens arbejde i forhold til at sikre dialog med techgiganter, så de lever op til deres samfundsansvar og opererer på fair vilkår i Danmark?

Svar fra torsdag den 21. december 2023

Dialogen med den private sektor på det digitale og teknologiske område om en ansvarlig, fair og sikker teknologisk udvikling er vigtigere end nogensinde. Det gælder både i Danmark, Europa, USA og globalt. I Udenrigsministeriet står tech-ambassadøren i spidsen for en både kritisk og konstruktiv dialog med den globale tech-industri. Udenrigsministeriet har en fysisk tilstedeværelse i Silicon Valley, hvor der gennem kontinuerligt diplomatisk arbejde sikres en dialog med tech-giganter om deres markante indflydelse på vores samfund, og deres dertil hørende ansvar for en sikker, bæredygtig, robust og fair teknologiudvikling. Igennem jævnlige møder med repræsentanter for de store tech-virksomheder fremlægger techambassadøren danske perspektiver, løfter konkrete danske sager og bekymringer, og tydeliggør Danmarks forventninger til deres virke.

Dette diplomatiske arbejde for at bidrage til en ansvarlig teknologisk udvikling ligger i forlængelse af det store lovgivningsmæssige arbejde, der pågår i EU, hvor Danmark spiller en aktiv rolle i at sikre, at sociale medieplatforme og tech-giganter lever op til deres samfundsansvar i både EU og Danmark.

0:000:00