Alexander Ryle
 svarer 
Nicolai Wammen

Er ministeren enig i, at tilstrækkelighedsafgørelsen vedr. dataoverførsel til USA, er gældende ret?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Udvalget for Digitalisering og It, Spørgsmål 119

Er ministeren enig i, at tilstrækkelighedsafgørelsen vedr. dataoverførsel til USA, som blev vedtaget i juli 2023 med det såkaldte EU-US Data Privacy Framework, er gældende ret, som anført i artiklen »GDPR-ekspert: Statens It tager fejl i sin cloud-vurdering – kan sagtens anvende cloud til it-sikkerhed« fra Computerworld.dk den 19. februar 2024, jf. svar på DIU alm. del – spm. 85?

Svar fra fredag den 22. marts 2024

Jeg har forelagt det konkrete spørgsmål for Statens It, som oplyser følgende:

”Spørgsmålet om hjemmel til at overføre personoplysninger mellem EU og USA er blevet prøvet ved EU-domstolen af flere omgange i de såkaldte Schrems I og II-afgørelser. Den 10. juli 2023 traf EU-Kommissionen afgørelse vedrørende amerikanske virksomheder, som certificerer sig under det såkaldte ”Data Privacy Framework” (DPF) nder det amerikanske handelsministerium, som er gældende ret.

Public cloud-leverandører kan være certificeret efter DPF. Statens It har dog erfaret, at public cloud-leverandører kan anvende underdatabehandlere i USA, der ikke er certificeret efter DPF. Det er også værd at bemærke, at DPF alene gælder i forhold til USA – og ikke tredjelande, hvor store public cloud-leverandører også kan have underdatabehandlere.

Som anført i besvarelse af DIU alm. del spm. 85 skal EU-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse af 10. juli 2023 ses i sammenhæng med databeskyttelsesforordningens øvrige bestemmelser, herunder lovlig videregivelse af personoplysninger, brug til egne eller nye formål m Statens It’s eventuelle anvendelse af cloud-løsninger for de myndigheder, som Statens It er driftsleverandør for, har derfor også øvrige afhængigheder til EU’s databeskyttelsesforordning, som ligger udover DPF.”

0:000:00