Dansk Erhverv: Sådan griber vi mulighederne i deleøkonomien

Af Jens Klarskov

Administrerende direktør i Dansk Erhverv

Vi har vænnet os til, at deleøkonomien er blevet en realitet i mange brancher, først og fremmest overnatning og persontransport. Men vi har endnu ikke foretaget alle de nødvendige tilpasninger og justeringer.

Med udsigt til en deleøkonomisk strategi i Danmark, nedsættelse af Disruptionrådet og en række forestående initiativer om platforme i EU er de politiske diskussioner endelig kommet godt i gang. Og der er nok at tage fat på.

Deleøkonomisk strategi gør det næppe alene
Regeringen har i regeringsgrundlaget bebudet en deleøkonomisk strategi i 2017 og senest lagt op til at bruge 100 millioner kroner til skatterettede deleøkonomiske initiativer – i praksis formentligt et øget fradrag for udleje af bolig og andre kapitalgoder. Det trækker altså op til, at den længe ventede deleøkonomiske strategi nærmer sig.

Derved bliver alle udfordringer og spørgsmål næppe løst og besvaret, men det er et vigtigt tiltag. Ikke mindst, fordi diskussionen indtil nu har været ret afventende, fordi vores forslag og overvejelser er blevet skudt til hjørne som noget, den deleøkonomiske strategi skal håndtere.

Heldigvis har regeringen også med det nedsatte Disruptionråd lagt op til en løbende diskussion af, hvordan vi håndterer mange af de digitale problemstillinger og udfordringer, vi allerede står over for og kommer til at møde flere af.

Grundlaget for den danske velstand er, at danske virksomheder har været gode til at tilpasse sig og udnytte nye muligheder.

Jens Klarskov
Administrerende direktør i Dansk Erhverv

Nogle af de udfordringer, der især påkalder sig opmærksomhed, er, at kravene til myndighederne har forandret sig i den digitale verden. Digitalt funderede virksomheder kan operere i lande uden at have et fast driftssted.

Sådan fungerer den digitale økonomi, og det må være muligt for myndigheder at finde en fornuftig måde at håndtere det på. Den nuværende situation, hvor enkeltpersoner kan have store indtægter via deleøkonomiske platforme uden at opgive det til skattemyndighederne, er ikke holdbar længere, hvor deleøkonomi for længst er gået fra niche til en afgørende komponent, ikke mindst inden for overnatningsområdet.

Dertil kommer helt konkrete og praktiske problemer, eksempelvis med, at skattemyndighederne ikke har fået etableret et system, hvorigennem platforme faktisk vil kunne indberette indtægterne for deres brugere (en såkaldt API).

Digitale forandringer kræver politiske svar
Nye teknologier og forretningsmodeller vil altid føre til diskussion og udfordringer for det eksisterende. Vi skal ikke lade os skræmme. I stedet skal vi omfavne den dynamik, som ny teknologi bringer med sig.

Grundlaget for den danske velstand er, at danske virksomheder har været gode til at tilpasse sig og udnytte nye muligheder.

Men det er også nødvendigt at se på den eksisterende lovgivning. Vi har i Danmark utrolig meget detaljeret og sektorspecifik lovgivning, som kan virke hindrende for nye produkter eller måder at drive forretning på. Endemålet bør være enklere og mere teknologineutral lovgivning, der giver gode og ensartede vilkår for alle typer af virksomhed.

Vi kan ikke forvente, at den deleøkonomiske strategi løser disse problemer med et snuptag, men den skulle gerne tage de første skridt og vise vejen frem mod kommende regelforenklende initiativer.