Debat

Seks nye trends inden for sundheds-it

KLUMME: Torben Bisgaard Haagh og Sarah Maria Rasch, henholdsvis senior software architect og antroprolog på Alexandra Instituttet, har for nylig besøgt verdens største konference om sundheds-it. De kommer her med et oprids over de nyeste trends.

Torben Bisgaard Haagh og Sarah Maria Rasch, henholdsvis senior software architect og antroprolog på Alexandra Instituttet, har besøgt verdens største konference om sundheds-it og giver et oprids over de nyeste trends.
Torben Bisgaard Haagh og Sarah Maria Rasch, henholdsvis senior software architect og antroprolog på Alexandra Instituttet, har besøgt verdens største konference om sundheds-it og giver et oprids over de nyeste trends.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Bisgaard Haagh og Sarah Maria Rasch
Henholdsvis senior software architect og antroprolog i Pervasive Healthcare på Alexandra Instituttet

Smart apps og wearables, der kan bruges til at engagere patienterne uden for hospitalsvæggene, standarder, der gør det nemmere at arbejde på mobile sundhedsplatforme samt interoperalitet, der gør det nemmere for systemerne at tale sammen på tværs sundhedssektoren.

Sådan lyder nogle af buzzwords’ne fra HIMSS, der med over 1200 udstillere og 43.000 deltagere er verdens største konference inden for sundheds-it.

Interoperalitet
Interoperalitet betyder, at systemerne i sundhedssektoren kommer til at tale mere sammen. På messegulvet var der afsat en kæmpestand med 20 understande, der fokuserede på, hvordan man strømliner kommunikationen og udvekslingen af data på tværs af systemer. Fordi udfordringen inden for sundhedsområdet ikke er mangel på data. Det store smertepunkt er, hvordan man gør sundhedsdata nyttige og udnytter dem bedre på tværs til at yde en bedre service og en mere proaktiv patientpleje.

Vi tror, at der er meget perspektiv i at skabe en platform á la Apples Appstore, bare inden for sundheds-it, hvor der er en infrastruktur, der gør det nemt at hente apps, der kan anvendes til forskellige formål i telemedicinsk sammenhæng.

På hver af de 20 understande var der mulighed for at blive præsenteret for interoperable sundheds-it-systemer, der fulgte patientens rejse gennem sundhedssystemet. Standene viste “live”, hvordan masser af firmaer snakker sammen med vidt forskellige komponenter. Der var for eksempel en drop-pumpe, der pumper væske ind i kroppen. Her var der en standard, der angav og viste, hvor pumpen stod og standarder, som man brugte til at kommunikere med.

Det er fascinerende, at det er kommet op på det niveau. Vi har længe haft standarder, men på en lignende konference for to år siden, så anede firmaerne inden for telemedicin ikke, hvad standarder var. Det viser, at telemedicin er lidt umodent i forhold til standarder, men når vi snakker sundheds-it på hospitalerne, så ved de, at det er nødvendigt. Set med danske øjne er vores fordel, at vi er langt fremme med standarder på det telemedicinske område.

Mobile sundhedsplatforme
En ny generation af standarder fra HL7, der hedder FHIR (udtales fire), gør op med tidligere standarders udfordringer og gør mobil adgang nemmere. Uanset hvordan data er gemt, så gør FHIR det nemt for mobile apps at hente og gemme data på en måde, så de er nemmere at tilgå.

På messen var der et lille Harvard-spin-off firma, der trak lange køer. De har lavet en platform, der ved hjælp af FHIR gør det nemmere at anvende apps.

Det er også en retning, som vi ser meget potentiale i. Vi tror, at der er meget perspektiv i at skabe en platform á la Apples Appstore, bare inden for sundheds-it, hvor der er en infrastruktur, der gør det nemt at hente apps, der kan anvendes til forskellige formål i telemedicinsk sammenhæng. Idéen er at have en platform, hvor man kan hente de funktionaliteter, som man har behov for.

Vi forventer ikke, at FHIR bliver en del af den danske referencearkitektur i nærmeste fremtid, da standarden endnu ikke er ratificeret, og arkitekturen altid bygger på moden og velafprøvet teknologi. Men vi kigger naturligvis på FHIR i afdelingen, så vi er klar til at assistere aftagere og leverandører med standarden, når det bliver aktuelt.

Big data får hovedrolle i patientoplevelsen
Vi har igennem et stykke tid brugt meget energi på at opsamle data i sundhedsvæsenet. Bare det at gøre data tilgængelige er et stort skridt. Men når skridtet er taget, så er det næste naturlige skridt at kigge på data på tværs og finde trends i data.

Med al den data, der bliver produceret dagligt, er det kun naturligt at lave algoritmer, som kigger på data. Derfor fyldte big data-analyse rigtigt meget på messen.

Et kendt eksempel er Googles Flu trends, der ved at overvåge millioner af brugere og så sammenligne det med den historiske udvikling af influenza kan forudsige, om der kommer en epidemi.

Set ud fra patientens vinkel så betyder big data, at man bedre kan koordinere en masse parametre som sygdomsforløb, medicinering og diagnoser til at identificere patienter, der er i risikozonen.

Et problem er dog anonymisering af data, fordi borgerens sundhedsdata er private, så det skal tænkes ind, hvis man vil bruge de her algoritmer.

Store virksomheder har fokus på forebyggelse
En trend, der også var meget i fokus, var forebyggelse og ændringer af medarbejdernes livsstil. Der var mange eksempler på initiativer, hvor fokus var placeret på, hvordan man gør medarbejderne mere fysisk aktive i løbet af deres arbejdsdag og i fritiden, og hvordan aktiviteter kan trackes. Med tanke på det amerikanske sundhedsvæsen giver det nogle interessante perspektiver og muligheder, når der opstår et så markant fokusskift.

Connected Patient Gallery-standen er et meget godt eksempel på den trend. Det er en stand, der havde mere end 15 leading-edge-udstillere, der særligt havde fokus på smart devices og wearables. Når en stor spiller som Walgreens, der har butikker over hele USA, satser massivt på netop wearables og lancerer deres egne activity trackers, bliver monitorering af egne sundhedsdata let tilgængelige. Samtidig er det ikke blot simple skridttællere, men wearables der indsamler og kan interagere med andre smartdevices, og det er muligt at indgå i fællesskaber med andre brugere, så motivationen for en sundere livsstil kan bibeholdes.   

Det er spændende, når store virksomheder går ind og sætter fokus på netop forebyggelse med billige kvalitetsløsninger til borgerne, fordi virksomhederne tidligere netop ikke har haft meget fokus på forebyggelse. Her har business-casen ligget i at behandle, men nu er man begyndt at tage det modsatte skridt.

Vi er foran på brugerinddragelse
Der var mange udmærkede indlæg om brugerinddragelse. Men det var også meget interessant at se, at den måde, som man tænker brugerinddragelse i USA og Canada, er meget anderledes i forhold til, hvordan vi gør Skandinavien. Derovre står eksempelvis forskere stadig i deres hvide laboratorie-tøj med en notesbog og tager notater i et hjørne af lokalet. De har ikke den samme tilgang, hvor vi interagerer med sundhedspersonalet og patienterne.

Det betyder, at det kan være svært for klinikerne og patienterne at få en relation til dem, der observerer dem, fordi det er en meget kunstig situation at passe sit arbejde, imens en eller flere noterer hvert et skridt og udsagn. Når vi er ude og lave feltstudier i Danmark, så gør vi meget ud af at få det samme tøj på som for eksempel jordemoderen.

Det gør, at vi kan indgå mere naturligt, og betyder samtidig, at patienten ikke skal spekulere på, hvad vi laver. Desuden har vi et stort fokus på at blende ind og endog hjælpe patienter eller klinikere med simple opgaver eller “smalltalke” med begge parter. Det giver et bedre indblik i arbejdsgange eller brugernes forståelse af teknologien, og i sidste ende kan det være afgørende for, om vi udvikler lige det sundheds-it, der understøtter de praktiske forhold og giver værdi for brugerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00