Debat

Debat: Udenrigsministeriet er reduceret til en salgsafdeling

DEBAT: Økonomisk diplomati dominerer vores forhold til andre stater så meget, at Udenrigsministeriet efterhånden kan kaldes en salgsafdeling, skriver Nicolai Trudsøe Trock og Mathies Duch Gronemann fra Udenrigspolitisk Selskab U35.

Kronprinsparret under et erhvervsfremstød i Paris. Udenrigspolitikken skal være mere end erhvervsfremstød med kongehuset i ryggen, skriver Det Udenrigspolitisk Selskab U35.
Kronprinsparret under et erhvervsfremstød i Paris. Udenrigspolitikken skal være mere end erhvervsfremstød med kongehuset i ryggen, skriver Det Udenrigspolitisk Selskab U35.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nicolai Trudsøe Trock og Mathies Duch Gronemann
Det Udenrigspolitisk Selskab U35

Der er noget galt i Danmark: Interessen for udlandet er efterhånden blevet rent kommerciel.

Økonomisk diplomati dominerer vores forhold til andre stater på en måde, så det ikke er helt urimeligt at kalde Udenrigsministeriet for en salgsafdeling. Men med den udvikling kommer vi helt til at miste vores interesse for verden omkring os.

I politik taler man ofte om nærhed, men her i Danmark er udlandet også tæt på. Det er lige på den anden side af Øresund, på den anden side af Vesterhavet og lige syd for grænsen. Fordi Danmark er et lille land, må vi engagere os særligt meget i verden.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vi har mistet interessen
I stedet for at vende os magtesløst væk, skal Danmark se med stor alvor ud på verden. Men interessen for udenrigspolitik er mistet i staten, blandt folketingspolitikere og i den politiske debat.

Vi må indse, at alle store politiske problemer og kriser i dag er globale – og det er afgørende, at stater i hele verden håndterer dem: klimakrisen, pandemier, finanskrisen.

Danske politiske interesser og de værdier, vi bygger vores samfund på, er ikke altid direkte sammenfaldende med danske virksomheders handelsinteresser. 

Nicolai Trudsøe Trock og Mathies Duch Gronemann
Det Udenrigspolitisk Selskab U35

Det kræver, at udenrigspolitikken tages meget mere alvorligt i demokratiet, så debatten om Danmarks udenrigspolitik tages med samme gejst, som vi tager debatten om integration, folkeskole, sundhed og udligningsreform.

Det kræver også, at vi skaber en stærk og slagkraftig udenrigstjeneste, der har midlerne til at håndtere de globale kriser.

Sådan ser det ikke ud nu. Det økonomiske diplomati er blevet helt dominerende i vores udenrigspolitiske strategi, og samtidigt er Udenrigsministeriet helt i knæ, som Martin Marcussen skriver i sin indlæg i Altinget.

Danmark har den mindste udenrigstjeneste i Skandinavien og har været igennem 20 års besparelser. 

Tager ikke udenrigspolitikken alvorligt
Når udenrigspolitikken kun er drevet af rent kommercielle interesser, erhvervsfremstød med kongehuset i ryggen og omfattende indtjeningsmål for danske ambassader, så tager vi ikke udenrigspolitikken alvorligt.

Det danske engagement i verden skal derimod drives af klassisk diplomati, hvor danske diplomater skaber gode forbindelser i andre lande og mellem danske og udenlandske myndigheder, tager aktiv del i forhandlinger og støtter det udviklingssamarbejde, som Danmark har været kendt for gennem årtiers gode arbejde i Danida.

Det er blevet åbenlyst under coronakrisen, at danskere, der skal reddes hjem fra for eksempel Venezuela og Peru, har brug for det forarbejde, der ligger i det klassiske diplomati. Udenrigstjenesten kan ikke reduceres til statens salgsafdeling. 

Læs også

Diplomater som erhvervslivets konsulenter
Ideen bag det økonomiske diplomati er at bruge Udenrigsministeriet til at fremme danske virksomheders handelsinteresser. Diplomater fungerer som konsulenter i erhvervslivets tjeneste.

Ministeriet er blevet konkurrencestaten Danmarks forlængede arm. Det handler om at skabe bedst mulige konkurrencevilkår for danske virksomheder i udlandet, også i udviklingslande.

Antagelsen er, at handel mellem udviklingslande og danske virksomheder også er udviklingsarbejde, der samtidigt skaber gunstige vilkår for danske virksomheder. 

Kan man erstatte Danidas udviklingsarbejde i for eksempel Ghana, hvor helt konkrete projekter har givet mennesker bedre levevilkår, men som Danmark nu trækker udviklingsbistand fra, med øget dansk eksport og handel med landet?

I lande med høj ulighed kommer handlen med danske virksomheder så de samme mennesker til gode som dem, Danida støttede gennem konkrete projekter i lokalområderne? 

Værdier i anden række
Spørgsmålet er, om Danmarks interesse i udlandet udelukkende er kommerciel, og om Danmarks udenrigspolitiske mål altid harmonerer med handelsfremme? Nej, ikke altid. Danske politiske interesser og de værdier, vi bygger vores samfund på, er ikke altid direkte sammenfaldende med danske virksomheders handelsinteresser. 

Vores politiske interesser og værdier kommer alt for ofte i anden række: Menneskerettigheder, udvikling og fredsbevarende arbejde.

Den danske diplomatiske indsats må altså være mere ambitiøs. Danmark skal have mod til at gøre sig gældende som en spiller i det internationale samfund. Derfor må udenrigspolitikken bygge på mere end økonomisk diplomati. 

Fokusér på kerneopgaven
Udenrigsministeriet skal fokusere på kerneopgaven: Det klassiske diplomati, hvor målet er at skabe internationalt samarbejde og at engagere sig i verdens problemstillinger ved udviklingsarbejde, fredsbevarende diplomati og opbygning af politiske relationer i andre stater. 

Danmarks interesse for verden og ambition i udenrigspolitikken kan ikke styres i et Udenrigsministerium, som kun agerer som salgsafdeling.

Det kræver en langt mere ambitiøs diplomatisk indsats. Verdens problemer bliver ikke løst i marketing.

Dokumentation

Temadebat: Er Udenrigsministeriet blevet discount?

Udenrigsministeriet kan i år fejre sit 250-års jubilæum. Men spørgsmålet er, hvor meget der reelt er at fejre for det engang så magtfulde ministerium på Asiatisk Plads.

Ministeriet har siden 00’erne været ramt af så massive besparelser, at det ifølge flere kritikere truer selve udenrigstjenesten og ministeriets indflydelse. Ikke bare i udlandet men også herhjemme, hvor specielt Finansministeriet har cementeret sin position som det stærkeste ministerium næstefter Statsministeriet.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører:

Hvilke konsekvenser har besparelserne i Udenrigsministeriet haft internationalt og nationalt? Er det danske diplomati på vej mod sammenbrud? Har Danmark mistet anseelse i EU og andre internationale fora? Har Udenrigsministeriet mistet sin relative magt og prestige i forhold til andre ministerier? Og hvad er i så fald årsagen? Er der behov for en genopretningsplan – og hvordan skal den i så fald se ud? Og giver coronakrisen anledning til at tilføje det internationale samarbejde og dermed også Udenrigsministeriet ekstra muskler i fremtiden?

Mød panelet her:

  • Jeppe Kofod (S), udenrigsminister
  • Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsminister, formand for Socialdemokratiet og formand for Folketinget
  • Holger K. Nielsen (SF), tidligere udenrigsminister og formand for SF
  • Michael Aastrup (V), udenrigsordfører
  • Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa
  • Martin Marcussen, professor i statskundskab, KU
  • Adam Moe Fejerskov, seniorforsker ved DIIS
  • Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Udenrigspolitisk Selskab
  • Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig
  • Niels Pultz, fhv. ambassadør i blandt andet Spanien og Irland, fhv. seniorrådgiver Tænketanken Europa
  • Claus von Barnekow, seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, fhv. ambassadør, Europarådet
  • Niels Ersbøll, tidligere ambassadør og generalsekretær for EU's Ministerråd

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00