Regnskabsrod forhindrer Rigsrevisionen i at afdække svindelrisici i Nordisk Ministerråd
Nordisk Ministerråd var så længe om at aflevere sit regnskab og sine bilag for 2020, at den danske rigsrevision kun kunne nå at lave den ene af de tre typer af revision, som indgår, når Rigsrevisionen reviderer en offentlig institutions regnskab.
Andreas Krog
RedaktørRigsrevisionen har i sin revision af Nordisk Ministerråds 2020-regnskab blandt andet ikke afdækket risikoen for svindel og underslæb i den nordiske organisation, der foruden ministerrådet også tæller Nordisk Råd og Nordisk Kulturfond.
De tre institutioner modtager omkring 1 milliard kroner om året fra de fem medlemslande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Heraf mere end 200 millioner kroner fra den danske statskasse.
Når Rigsrevisionen reviderer statsregnskabet, så gennemfører de tre typer af revisionsopgaver, der har fokus på forskellige dele af ministeriernes forvaltning.
Finansiel revision har fokus på, om oplysningerne i regnskabet er rigtige og i al væsentlighed er udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler. Regnskabet skal desuden give offentligheden et dækkende og pålideligt billede af, hvordan de offentlige midler er anvendt.
Juridisk-kritisk revision har fokus på, om ministeriet overholder centrale regler. Det kan for eksempel være regler i forbindelse med, at virksomheder på ministerområdet tildeler tilskud til offentlige og private virksomheder, køber varer og tjenesteydelser, ansætter medarbejdere og udbetaler løn.
Forvaltningsrevision har fokus på ministeriets forvaltning af et udvalgt område. Det kan for eksempel være ministeriets aktivitets- og resursestyring, styring af indkøb eller styring af tilskudsordninger. Rigsrevisionen vurderer, om ministeriet har systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet på det område, der undersøges.
Embedsværk
