Ugens embedsmand: Lotte Rickers Olesen hjælper politikerne med at finde vej i EU’s lovjungle
I Europaudvalget er det udvalgssekretær Lotte Rickers Olesen, der skal få politikerne gennem EU's beslutningsprocedurer. Hun håber, at danskerne vil følge mere med i europapolitik og ikke kløjes i det kedelige – for det tager embedsmændene sig af.
Johan Auken Alstrup
RedaktionsassistentFolketingets Europaudvalg dækker mange sektorer. Hvordan fungerer arbejdet som udvalgssekretær, når politikkerne skal tage stilling til mange forskellige problematikker?
Det er rigtigt, at Europaudvalget somme tider på samme møde skal tage stilling til så forskellige ting som sanktioner mod Putin, CO2-reduktioner i byggesektoren og torskekvoter i Østersøen. Det kræver en stor spændvidde, og jeg er imponeret over EU-ordførernes viden og engagement.
Vi er en lille flok medarbejdere, der længe har arbejdet med EU, så der er altid en, der kan svare på selv de mest kringlede spørgsmål – også selvom EU-politik er så bredt.