Virkelighed frem for underholdning

Af Pia Gjellerup
Leder af Center for Offentlig Innovation og tidligere socialdemokratisk folketingsmedlem og minister

Samspillet mellem politikere og embedsmænd er i fokus for mange analyser, vurderinger og forslag. Det er tydeligt, at den indsigt, som det er muligt at få gennem den nutidige intense mediedækning, giver mange flere mennesker en fornemmelse af, hvad der er på spil, når folkevalgte med et politisk mandat arbejder tæt sammen med det neutrale embedsværk. Imidlertid er indsigten stærkt mangelfuld eller fordrejet, og derfor er de afledte fornemmelser også ofte helt fejlagtige og slet ikke relaterede til realiteterne i det daglige samspil – eller mangel herpå.

Kneb og farverige intriger
Lad for en gang skyld spindoktorerne hvile. Dem kan vi tage fat på en anden gang. Her skal det handle om, hvordan en befolkning har mulighed for at opleve deres politikere. På mange måder var DR’s Borgen en fin tv-serie. Underholdende og med elementer af virkelighed, som kunne forlede mange til at tro, at der var mere om snakken end som så. Selve de politiske intriger var vel den ingrediens, der mindede mest om virkeligheden. Sat på spidsen for at fremme forståelsen. Men sjældent helt ude af trit.

Det var til gengæld miljøet. Presse- og taktikarbejdet med tilhørende mennesker dominerede totalt billedet, mens embedsværket var så tæt på at være udslettet, som man kunne komme det. Det har efterladt mange, måske de fleste seere med en fornemmelse eller et indtryk af de politiske processer og af de politiske hovedpersoners opgaver og arbejde, der ikke har meget med virkeligheden at gøre. Der er kun kneb og farverige intriger, hvor der i dansk politik er betydelige elementer af holdning, indsigt, faglighed, sammenhæng og samarbejde.

Embedsmænd i skjul
Det skal man ikke klandre skaberne af denne underholdningsserie for, for de har aldrig givet udtryk for, at der her var tale om et forsøg på at fremvise virkeligheden. Virkeligheden former sig så kompliceret og langsomt, at selv en serie fra fjernsynets barndom ville forekomme at være ganske vaks i sammenligning. Vi bliver derimod nødt til at være mere bevidste om, at den demokratiske proces er helt anderledes, end en underholdningsserie lader ane. For ellers er der frit spil for alle slags påstande om konspirationer og manipulationer, som vi så lægger til grund for læsningen af de fragmenter, vi ser af det virkelige politiske liv.

En af tidens store spøgelser er embedsværket. Vi ved jo, at de er der, men selv når vi får lov at være sammen med Birgitte Nyborg i 23 af døgnets 24 timer, får vi ikke lov at se dem. De er virkelig mørkets magter. I gamle dage kunne vi da se, hvor slemme de var – i BBC’s Javel, hr. minister og dens efterfølger. Nu er de så slemme, at vi ikke engang ser dem.

Summen af de underholdende indtryk – og så har jeg slet ikke taget Netflix’s House of Cards med – bringer os til at tro, at tingene foregår helt anderledes, end de gør. Og til at tro, at ting, der ser forkerte ud i forhold til vores egne politiske ønsker eller forventninger, er blevet skabt af syge relationer mellem politikere, journalister og embedsmænd.

En af tidens store spøgelser er embedsværket. Vi ved jo, at de er der, men selv når vi får lov at være sammen med Birgitte Nyborg i 23 af døgnets 24 timer, får vi ikke lov at se dem. De er virkelig mørkets magter.

Pia Gjellerup
Tidligere socialdemokratisk folketingsmedlem og minister

Fortravlede ministre
Det skader udviklingen af den betjening af ministrene, de har brug for. Ikke for at kunne føre sig frem på barer eller bonede gulve. Nej, for at kunne klare hele klaviaturet, som vi borgere forventer betjent af de politikere, vi har betroet vore stemmer. Danske ministre har meget omfattende forpligtelser. Sådan har vi valgt det – med ikke alene et politisk ansvar for politisk behandling og beslutning, men også med det forvaltningsretlige ansvar for ministerierne og deres tusindtallige afgørelser. Ikke alene til rådighed for Folketinget, men til rådighed for hvert enkelt medlem af Folketinget. Og så kommer den glubende interesse for småt og stort (mest småt) fra mediemøllen.

Hvornår bliver der tid til at udvikle politik? Den politik, som bygger på politiske grundholdninger, og som er afgørende for, hvilken retning vores samfund udvikler sig. Ikke fordi retningen alene bestemmes af politiske beslutninger. Meget andet bestemmer de vilkår, et samfund udfordres af. Men politiske beslutninger kan i høj grad påvirke udviklingen. Der er to mulige svar: Opgaven varetages slet ikke, og så er det jo mere eller mindre tilfældigt, hvilke udefrakommende vilkår, der kommer til at bestemme retningen på samfundets udvikling, eller også er det embedsmændene, der kommer til at udvikle svar på udviklingen og værktøjer til at påvirke den.

Sluk for underholdningen
Det første går vi let henover. Det andet kan vi ikke lide. Embedsmændene skal ikke blande sig i den politiske retning. Det skal embedsmændene ikke, og de fleste af dem vil også meget nødigt stå med den opgave og det ansvar. De vil til gengæld gerne bistå deres ministre med al den faglighed, indsigt, overblik og netværk, der er deres force. Men ministeren er ikke til rådighed for dette arbejde. Kun en sjælden gang imellem og så kun i små doser.

Det er på høje tid, at vi får diskuteret, hvordan vi får ministrene geninstalleret i rollen som de politiske ledere, de er valgt til at være. Der er mange mulige, men ingen indlysende svar på, hvordan det kan gøres. Men et sted at begynde er at slukke for underholdningen om spindoktorer og embedsmandsspøgelser i kamp med intrigemagere eller heltinder. Et sted at fortsætte er at tage diskussionen med afsæt i virkeligheden. Sådan som der er lagt op til på denne platform, hvor dette skrives. Velkommen til.