EU-lande klar til at tiltræde global klimaaftale
FEBER-REDNING: EU-landene tager et utraditionelt middel i brug for at sikre Unionens deltagelse, når den internationale klimaaftale fra Paris snart træder i kraft. Tirsdag stemmer Europa-Parlamentet om sagen.
Michael Hjøllund
JournalistBRUXELLES: EU’s 28 medlemslande melder sig nu parat til i fællesskab at ratificere den internationale klimaaftale fra Paris.
Det sker efter et ekstraordinært møde mellem EU-landenes miljøministre i Bruxelles fredag.
”Vores omdømme var på spil,” sagde en tilfreds EU-klimakommissær Miguel Arias Cañete efter mødet.
Normalt ville hvert enkelt EU-land selv ratificere klimaaftalen først, hvorefter EU kunne tiltræde aftalen som en samlet blok.
62 af 197 parter har ratificeret aftalen
Tilsammen udgør de 51,89 procent af de globale CO2-udledninger. EU står for 12.1 procent af verdens samlede CO2-udledning. Hvis Unionen som en samlet blok ratificerer aftalen, vil målet om at dække 55 % af det globale udslip blive nået. Og dermed vil Paris-aftalen træde i kraft.
De største udlerere (og deres status)
- Kina: 20,09 % (Ratificeret)
- USA: 17,89 % (Ratificeret)
- EU (som blok): 12,10 (Ikke ratificeret)
- Rusland: 7,553 % (Ikke ratificeret)
- Indien: 4,1 % (Ratificeret)
- Japan: 3,79 % (Ikke ratificeret)
- Tyskland: 2,56 % procent (Ikke ratificeret)
- Brasilien: 2,48 (Ratificeret)
- Canada: 1,95 procent (Ikke ratificeret)
Men store CO2-syndere som Kina og USA har tiltrådt Paris-aftalen hurtigere end ventet, og det betød, at EU pludselig var under tidspres.
Klimaaftalen fra Paris træder i kraft, når mindst 55 lande, der dækker mindst 55 procent af verdens CO2-udledning, har ratificeret den. I dag har 62 lande gjort det, og de dækker næsten 52 procent af det globale udslip.
Det betyder, at EU får en langt større placering, når vi mødes til COP-klimatopmødet i Marrakech. Vi får mulighed for på en helt anden måde at deltage i den fortsatte implementering af aftalen.
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, forsynings- og klimaminister
Senest har stor-udlederen Indien søndag ratificeret aftalen og dermed risikerede EU at måtte se aftalen træde i kraft, uden at Unionen selv er med fra start.
Derfor har man taget det helt utraditionelle skridt at vende processen på hovedet. Sådan at EU-landene først ratificerer klima-aftalen i fællesskab. Uden om de nationale parlamenter.
”Vores partnere er kommet med om bord hurtigere, end nogen havde kunnet forestille sig, og Europa må vise, at vi også kan levere,” sagde Miguel Arias Cañete.
Sådan løbes klimaaftalen i gang
22. april 2016 blev der åbnet for, at landene bag Paris-aftalen kunne underskrive den. Men en underskrift er ikke nok i sig selv. Landene skal også ratificere aftalen ved at tage de nødvendige hjemlige skridt, som gør, at de kan forpligte sig til den. Den proces afviger fra land til land. Nogle lande skal gennemføre national lovgivning. Nogle skal have parlamentets godkendelse, mens andre kan tilslutte sig internationale aftaler administrativt, for eksempel gennem et præsidentielt dekret.
Der er ikke nogen bagkant for, hvornår landene skal have ratificeret. Men aftalen træder i kraft 30 dage efter, at 55 procent af de 195 lande bag Paris-aftalen, der til sammen udgør mindst 55 procent af udslipsudlederne, har deponeret deres endelige tilsagn. Derefter vil det første møde blandt aftaleparterne blive afholdt i forbindelse med det næst forekommende klimatopmøde.
