Mindre is = mere olie

Af Berit Asmussen
Bestyrelsesformand, People's Climate Action

Jeg var i sidste uge deltager i en stort anlagt konference for erhvervslivet i Bella Center ved navn »Nordic Climate Solutions«.

Masser af virksomheds- og koncernledere i mørke jakkesæt, hvoraf mange af de mørkklædte repræsenterede industrier, som enten er storforbrugere eller producenter af fossile brændstoffer, som bør udfases.

Der var mange flotte ord og mange fine fortællinger om mulige løsninger, men også en gennemgående besked om, at politikerne skal sørge for, at det kan betale sig at komme i gang med at reducere drivhusgasser og forbedre klimaet.

De store ord om bæredygtig udvikling, intelligent energi og ansvarlige løsninger bliver flittigt vendt ved konferencer og i medierne. Men de forbliver luftige, når de ikke bliver fulgt op af handling, der går på tværs af sektorer.

Berit Asmussen
Bestyrelsesformand, People's Climate Action

Det handler om økonomi og taktik
Klimadebatten cirkler fortsat om at sikre vækst og om markedets styring af klimaløsninger. Det handler om lappeløsninger som CCS, altså opsamling og lagring af CO2. CCS tillader de store gamle fossildrevne giganter at vride den sidste krone ud af gamle teknologier samtidig med, at ingen er klar til at satse stort på nye teknologier.

For det handler om økonomi og taktik. Hvem lægger ud med at satse stort på klimavenlig teknologi? De første ude af startboksen skal investere mest og risikerer samtidig at falde over uforudsete - og urentable - forhindringer. Til gengæld risikerer de sidste at tabe kapløbet om kronerne.

Taktik og konkurrence. Hvor er etikken? Hvor er bevidstheden om, at denne sektors ageren har afgørende indflydelse på den planet, som vi alle beboer, og som vores børn skal overtage. Virksomhedsledere har sgu' da også børn.

Forsimplet regnestykke
Erhvervslivet er langt fra ene om skyklapperne, når det kommer til klimaet. Også forskere og mediedækning synes enøjet i optikken. For eksempel havde P1 i forrige uge et indslag om forskeres observering af endnu større afsmeltning af den grønlandske is end forventet. Det blev fulgt op af et interview med en forsker, der konkluderede:

»Det er naturligvis et stort problem, at isen smelter. Det eneste gode er, at Grønland nu har lettere adgang til de olie- og gasreserver, som ligger i undergrunden.«

Dér fik jeg godt nok kaffen galt i halsen. Regnestykket er såre simpelt: mindre is = mere olie og gas = højere udledning af CO2 og andre gasser = endnu mindre is.

Og hvad var det nu, at problemet var?

Handling mangler
Centrale dele af Danmarks klima-relevante aktører skænker tilsyneladende ikke det overordnede scenarie en tanke. Fokus på den kortsigtede gevinst skaber en tæt tåge omkring de katastrofale ændringer af klimaet. Og tågen er jo meget rar, for så slipper vi for at tænke på den ubehagelige fremtid.

De store ord om bæredygtig udvikling, intelligent energi og ansvarlige løsninger bliver flittigt vendt ved konferencer og i medierne. Men de forbliver luftige, når de ikke bliver fulgt op af handling, der går på tværs af sektorer.

De kloge hoveder, som tager eller gives ordet i diverse offentlige sammenhænge, har, ligesom resten af os, et ansvar for at være tydelige. Det er nu, alle skal sige:

»Vi har et stort problem. Det er menneskeskabt, det kan løses af mennesker, og lad os nu komme i gang.«

Ellers giver den tætte tåge og de mange fine ord os en knage at hænge ligegyldigheden op på. En mulighed for at se væk, være ligeglade. At fastholde, at det ikke kan betale sig at gøre noget ved klimaændringerne.