Debat

Affaldsforeningen: Sådan bliver CO2-fangst en succes

DEBAT: CO2-fangst er ikke længere ren science fiction, men det giver kun mening, hvis der er nogen til at tage imod den. Det skal blandt andre Energinet bidrage til, mener Mikkel Brandrup.

CO2-fangst er oplagt på affaldsenergianlæg, skriver Mikkel Brandrup.
CO2-fangst er oplagt på affaldsenergianlæg, skriver Mikkel Brandrup.Foto: Trish Badger/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mikkel Brandrup
Direktør i Dansk Affaldsforening

For få år siden blev CO2-fangst og -lagring – såkaldt carbon capture and storage (CCS) – fra kommunale affaldsenergianlæg opfattet som fugle på taget og dyrt science fiction-maskineri. Men det er både teknisk muligt, økonomisk attraktivt og en realistisk løsning, der kan bidrage til, at Danmark når målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Det viser en ny rapport, som Rambøll har udarbejdet for Dansk Affaldsforening.

Vi skal forebygge affald og sortere, genbruge og genanvende, så meget vi kan. Men også i 2030 vil vi have store mængder restaffald, vi ikke kan genanvende. Restaffald, som skal omdannes til grøn fjernvarme og el på et affaldsenergianlæg, da alternativet er at grave det ned på deponi. Det medfører en CO2-udledning, vi skal tage ansvar for.

Klimarådet, Concito og regeringen har alle peget på det: At fange CO2 fra Danmarks kommunale affaldsenergianlæg kan yde et vigtigt bidrag til at nå vores klimamål.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Flere anlæg over hele landet er heldigvis allerede i gang. Det første forsøgsanlæg er på vej i København på Amager Bakke. Affaldsenergianlæg har gode forudsætninger for at etablere CO2-fangst, da fangsten skal spille sammen med røggasrensning, som allerede er etableret på anlæggene. Samtidig medfører CO2-fangst øget energiproduktion i form af overskudsvarme, som kan bruges i vores fjernvarmenet, som alle affaldsenergianlæg er tilknyttet.

Den samlede CO2-emission fra affaldsenergisektoren er op til 3,5 millioner tons. Heraf stammer de cirka 1,4 millioner tons CO2 fra fossilt affald. På længere sigt kan fangsten også omfatte CO2 fra affaldstræ, beskidt pap og papir og andre biologiske materialer og dermed ”optage” CO2 og bidrage med såkaldte negative udledninger, som vi får hårdt brug for.

Lempelser af de afgifter og kvoter, der eventuelt kan spares ved CO2-fangst, er desværre ikke tilstrækkelige til at dække omkostningerne. 

Mikkel Brandrup
Direktør i Dansk Affaldsforening

Energinet på banen
Der er dog flere brikker, der skal falde på plads. Folketinget bør hjælpe med at sikre de rette rammer og hjemler, før affaldsenergianlæggene for alvor kan investere, særligt i den nødvendige fuldskala inden 2030.

At fange CO2 fra skorstenen giver kun mening, hvis der er nogen til at tage imod den. Derfor skal der etableres infrastruktur til den efterfølgende transport, lagring eller nyttiggørelse af den indfangede CO2. Rapporten fra Rambøll peger på, at det giver mening at knytte flere forskellige anlæg til en fælles (rør)infrastruktur. En mulig løsning er, at statens eget selskab, Energinet – som allerede løser lignende opgaver på gas- og el-området – påtager sig ansvaret og etablerer transportfaciliteter.

Lige nu undersøges mulighederne for at lagre CO2 i den danske undergrund. GEUS har udpeget flere kystnære lagre, som ser økonomisk attraktive ud, men der er også flere muligheder til havs. Med aftalen om stop for olieindvindingen i Nordsøen lægges der op til, at CO2’en skal tilbage, hvor den kom fra, og lagres i tomme oliefelter. Det er positivt.

Ikke nok med lempede afgifter
Hvad koster det så? Rambøll vurderer, at prisen for selve CO2-fangsten på affaldsenergianlæg vil være cirka 345 kroner/ton CO2 på kort sigt. Oveni skal lægges prisen til transport og lagring, så den samlede omkostning ender på cirka 595-1160 kroner/ton CO2 på kort sigt (før 2030) – en omkostning, der kan bringes længere ned på lang sigt, som det er sket med eksempelvis havvindmøller.

Lempelser af de afgifter og kvoter, der eventuelt kan spares ved CO2-fangst, er desværre ikke tilstrækkelige til at dække omkostningerne. Selvom CO2-fangst er attraktivt set med klimaøkonomiske briller, skal der derfor kigges nærmere på, hvordan rammer og afgifter kan skrues sammen for at få det hele til at snurre. Her er en stor kompleksitet, der bør håndteres med forsigtighed fra politisk side.

Udfordringerne kan og skal løses. Samarbejde, planlægning og en god portion vilje fra kommunale, private og statslige aktører er nøglen. Guldet for enden af regnbuen er markante CO2-reduktioner og nye løsninger, som hele verden leder efter. I affaldsenergisektoren har vi snøret støvlerne. Det er nu, vi skal rykke.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikkel Brandrup

Public affairs-rådgiver, Advice
cand.comm. (Roskilde Uni.)

0:000:00