Arla vil være CO2-neutral i 2050

KLIMA: Arla lancerer ny strategi med målsætninger for 2030 og 2050, der skal gøre mejerivirksomheden mere bæredygtig. 

Arla tror på, at forbrugerne vil betale mere for bæredygtigt produceret mælk, lyder det fra administrerende direktør Peder Tuborgh.
Arla tror på, at forbrugerne vil betale mere for bæredygtigt produceret mælk, lyder det fra administrerende direktør Peder Tuborgh.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Med ny strategi fremskynder Arla nu overgangen til bæredygtig mejeriproduktion.

De to hovedmål er at reducere udledningen af drivhusgasser med 30 procent per kilo mælk i løbet af det næste årti og at blive CO2-neutral i 2050.

"Vi har arbejdet i retning af bæredygtigt landbrug i årevis, og vi skal gå videre og hurtigere, ikke mindst for at hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer, som påvirker alle på planeten, især os landmænd," siger mælkeproducent og formand for Arla Foods Jan Toft Nørgaard i en pressemeddelelse, som Arla offentliggør mandag.

Fokus på landmændene
Den nye strategi dækker hele værdikæden fra ko til forbruger og adresserer områderne klima, luft, vand og natur.

Vi har arbejdet i retning af bæredygtigt landbrug i årevis, og vi skal gå videre og hurtigere, ikke mindst for at hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer, som påvirker alle på planeten, især os landmænd.

Jan Toft Nørgaard
Mælkeproducent og formand for Arla Foods

Strategien fra Arla fokuserer særligt på landbrugsgårdene, og ønsket er at reducere køernes udledning af metan væsentligt, blandt andet ved nye fodersammensætninger.

En stor del af arbejdet består i at hjælpe landmændene med at finde ud af, hvor de største klimapåvirkninger er på gården, og hvordan udledningen kan reduceres. Siden 2013 har der i samarbejde med Arla været gennemført mere end 5.000 klimaevalueringer på gårde, og det er et arbejde, som fortsætter.

Arla vil også undersøge kommercielle muligheder på markedet, der skal hjælpe med at drive forandringen, forklarer Arla Foods' administrerende direktør, Peder Tuborgh, i pressemeddelelsen.

"Vi tror, ​​at et stigende antal forbrugere er villige til at belønne de mest bæredygtige mælkeproducenter ved at betale lidt mere for deres mælk på samme måde, som vi har set med økologisk mælk," siger Peder Tuborgh.

Siden 1990 har landmændene i Arla reduceret deres CO2-aftryk med 24 procent per kilo mælk.

0:000:00