Benny Damsgaard: Grønne investeringer kickstarter ikke økonomien

KOMMENTAR: Hvordan kommer vi ud af coronapandemiens økonomiske krise? Flere partier og lobbyorganisationer kræver grønne investeringer. Spørger du vismændene, skal vi dog en anden vej. En ren grøn kickstart risikerer at underminere den folkelige opbakning til den grønne omstilling.

Præsident Obamas første stabschef, Rahm Emanuel, sagde i 2008, i forbindelse med et interview med The Wall Street Journal: ”Du skal aldrig lade en alvorlig krise gå til spilde. Og hvad jeg mener med det? Det er en mulighed for at gøre ting, som du troede, du ikke kunne gøre før.” 

Citatet er ganske illustrativt for mange af de bud, vi på det seneste har set på, hvordan vi kickstarter økonomien igen. Uden den store hensyntagen til den specifikke krise, vi står overfor, er alle de gamle travere blevet hevet af stalden – krisen skal jo bruges, og måske er man så heldig, at ens forslag ryger igennem i krisens øgede forvirring.

Tag for eksempel forslagene om massive grønne investeringer som økonomisk kickstart, der er kommet fra blandt andet partierne til venstre for regeringen og flere af erhvervslivets organisationer.

Som politisk parti er det naturligvis helt legitimt at arbejde for, at der hurtigt og massivt skal investeres i den grønne omstilling. Og for en erhvervsorganisation, som lobbyer for sine medlemmers interesser, er det en del af jobbeskrivelsen at argumentere for tiltag, som især gavner de sektorer, ens medlemmer kommer fra. Begge ting er dog ikke det samme, som at det sagligt set er den bedste måde at få økonomien i gang på.

Spørger man de økonomiske vismænd om, hvad der skal til for hurtigt at genstarte økonomien, peger svarene i en lidt anden retning end massive grønne investeringer. Vismændene offentliggjorde før påske tre anbefalinger til genopretningen af økonomien.

For det første anbefaler vismændene, at vi ikke skal gøre noget, der skader strukturerne i økonomien på sigt. Det kunne for eksempel være at indføre en ny efterløn, som vil martre dansk økonomi de næste mange år.

For det andet så anbefaler de, at vi om muligt koordinerer indsatsen på europæisk plan, så vi får mest mulig effekt. Danmark er nu engang en lille åben økonomi, som lever af eksport.

Og sidst men ikke mindst, og det er det væsentlige her, så påpeger vismændene, at den mest effektive måde til hurtigt at kickstarte en økonomi på er ved at dele en sum penge ud til alle danskere, som de kan bruge til forbrug.

Vismændene anbefaler altså ikke massive grønne investeringer, mere infrastruktur, selskabsskattelettelser eller lignende som den bedste måde til hurtigt at genstarte dansk økonomi på. Hvorfor gør de ikke det?

For det første fordi den type investeringer ikke giver en umiddelbar effekt. Det tager normalt år at få investeringer i vindmøller og energirenoveringer af offentlige bygninger i gang. Projekterne skal planlægges, de skal godkendes, og der skal være et udbud, så man er sikker på, at skatteyderne ikke betaler overpris. Det tager tid og derfor vil jobeffekten af en ”grøn kickstart” tidligst komme i 2021 eller 2022 og det primært inden for byggefagene, som i dag ikke er brancher, som er specielt hårdt ramt af krisen.

Grønne investeringer er derfor uden tvivl en god løsning på fremtidens klimaudfordringer (og infrastrukturinvesteringer og selskabsskattelettelser på den generelle struktur i økonomien), men de er ikke en særlig god medicin mod de massive arbejdsløshedsproblemer, inden for især servicesektoren, som vi kæmper med netop nu.

Vi får en langt bedre og ikke mindst øjeblikkelig effekt, hvis vi for eksempel hen over sommeren giver danskerne ekstra penge til forbrug på service og fornøjelser. Og effekten vil blive det større, hvis du særligt tilgodeser den del af befolkningen, som vil bruge pengene øjeblikkeligt. Det vil sige målrettede skattelettelser eller direkte økonomisk støtte til især lavindkomstgrupperne.

Alt det her ved både oppositionen til venstre for regeringen og erhvervslivets organisationer godt. Men som Rahm Emanuel påpegede, så skal man aldrig lade en krise gå til spilde. Går den, så går den!

Et element, som til gengæld ikke har været særlig belyst i debatten, er, om kravet om en ren grøn kickstart, risikerer at underminere den folkelige opbakning til den grønne omstilling.

Valgforskningen har gentagne gange vist, at befolkningers vilje til at bruge milliarder på grønne investeringer og ikke mindst deres vilje til at acceptere de prisforhøjelser, der ofte følger med på den korte bane, er større, når det går godt i økonomien, og arbejdsløsheden er lav. Er arbejdsløsheden høj og økonomien i dårlig forfatning, så falder ’offerviljen’ til gengæld.

Tag for eksempel valget af præsident Trump i USA. Trumps valg blev sikret af arbejderne i det, der i USA kaldes Rustbæltet. Det er traditionelt demokratiske stater, som tidligere levede af sværindustri og kulminedrift, men som i stigende grad følte sig ugleset under Obamas fokus på højteknologi og grønne løsninger. Resultatet var stigende arbejdsløshed, fattigdom og håbløshed. Arbejderne i Rustbæltet stemte på Trump, fordi han lovede at genskabe deres verden og sikre deres arbejdspladser – og de var helt opmærksomme på, at det skete på bekostning af den grønne omstilling.

Herhjemme er opbakningen til den grønne omstilling i dag stor og bred. Hvis venstrefløjen og De Radikale insisterer på udelukkende at ville kickstarte gennem grønne klimainvesteringer, risikerer man, at opbakningen lider uoprettelig skade. Måske skulle især De Radikale denne gang tage deres egen medicin og lytte til økonomerne – selv en radikal kan trods alt blive klogere.

-----

Benny Damsgaard (født 1971) er selvstændig public affairs- og kommunikationsrådgiver og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Mattias Söderberg: EU må tage klima-lederskabet, når andre lande svigter Mattias Söderberg: EU må tage klima-lederskabet, når andre lande svigter Næste artikel Martin Lidegaard: Corona handlings­lammer dansk politik uden grund Martin Lidegaard: Corona handlings­lammer dansk politik uden grund
Har byggeriet tabt det store slagsmål om den grønne dagsorden?

Har byggeriet tabt det store slagsmål om den grønne dagsorden?

FEATURE: Vindmølleøer og elbiler tager al rampelyset i den klimapolitiske debat, mens der sættes nye spørgsmålstegn ved CO2-effekten af energirenoveringer. Har byggesektoren været dårlige lobbyister, eller er energibesparelser et forældet redskab i en moderne grøn verden?