Pædagoger og lærere kræver handling fra Christiansborg: ”Tingene kan ikke hænge sammen”

Hverdagen i landets skoler og dagtilbud er så presset af coronasyge pædagoger og lærere, at der er brug for akut handling fra Christiansborg.

Sådan lyder budskabet fra lærernes og pædagogernes fagforeninger, Danmarks Lærerforening og BUPL.

Det udbredte sygefravær gør det svært at holde skoler og institutioner kørende, og formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, efterlyser mere lokal frihed, så skolerne eksempelvis selv kan beslutte, om de vil gå over til nødundervisning.

Sker det ikke, vil flere skoler blot lukke i den kommende tid.

”Man har jo lukket øjnene for det, som rent faktisk sker ude på skolerne nu. Tingene kan ikke hænge sammen, og de har ikke har fået handlemuligheder, så det kan komme til at hænge sammen. Det er kritisabelt,” siger han og retter kritik af både regeringen og sundhedsmyndighederne i et større interview på Altinget Uddannelse.

Også BUPL efterlyser tiltag, der giver daginstitutionerne bedre muligheder for at få hverdagen til at gå op.

Mest af alt ønsker BUPL grønt lys fra Christiansborg til, at kommunerne og lederne selv kan bestemme, hvordan de ønsker at håndtere manglen på personale og iværksætte de tiltag, de finder nødvendige.

”Vi har hårdt brug for, at der meldes klart ud, at kommunerne og lederne må gøre, hvad der skal til og ikke vil blive straffet økonomisk for at bryde pasningsgarantien," siger formand i BUPL, Elisa Rimpler.

Vi har hårdt brug for, at der meldes klart ud, at kommunerne og lederne må gøre, hvad der skal til og ikke vil blive straffet økonomisk for at bryde pasningsgarantien.

Elisa Rimpler
Formand, BUPL

Minister: Pasningsgaranti kan brydes i ekstraordinære situationer

Alene i sidste uge fik 6,7 procent af personalet i børnehaverne og 4,7 procent af lærerne i grundskolen et positivt svar på deres coronatest.

På dagtilbudsområdet er der allerede mulighed for at reagere på de høje smittetal blandt personalet. Her kan en kommune lukke et dagtilbud eller reducere åbningstiderne i helt særlige tilfælde, hvis store dele af personalet er syge med corona.

Det kan ske ved at tage den såkaldte nødbremse i brug.

Den løsning har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) flere gange henvist til i den seneste tid, hvor støttepartierne har presset på at udvide reglerne for, hvornår kommunerne kan tilpasse åbningstiderne i dagtilbuddene eller helt lukke dem for en periode.

Partierne vil have vished for, at kommunerne ikke bliver straffet økonomisk for ikke at overholde pasningsgarantien, hvis de lukker ned. Men ministeren har allerede klart afvist, at det kan blive en konsekvensen af at iværksætte nødbremsen.

”Skulle der sidde en kommune derude, som ikke har hørt det endnu, så er det sådan, at når man bruger nødbremsen, så er der ikke en økonomisk sanktion,” har ministeren sagt til DR.

Situationen er dog ikke så enkel, hvis man spørger BUPL. Kommunerne tør nemlig ikke iværksætte tiltag af frygt for at bryde med pasningsgarantien, ifølge Elisa Rimpler, der altså efterlyser en klarere melding fra ministeren.

"Det hele brænder, men vi kan ganske enkelt ikke få en klar melding," siger hun.

Altinget har forholdt børne- og undervisningsministeren kritikken fra BUPL og Danmarks Lærerforening.

Ministeren understreger på den ene side, at kommunerne skal overholde pasningsgarantien, men på den anden side, at der kan være "helt ekstraordinære situationer," hvor det ikke er muligt. Et eksempel på det kunne være, at kommunen står i en situation, hvor de vurderer, at mulighederne for at finde ekstra personale er udtømte. Her kan kommunen bryde pasningsgarantien uden at skulle frygte økonomiske sanktioner, forklarer ministeren.

"Det er den enkelte kommune, der vurderer, om der foreligger en sådan situation. Jeg kan derfor heller ikke kommentere på konkrete situationer og lokale forhold. Vi følger naturligvis situationen tæt og vurderer løbende, om der er behov for andre håndtag," skriver hun i en mail til Altinget."