Pædagoger og lærere kræver handling fra Christiansborg: ”Tingene kan ikke hænge sammen”

Der er nu så mange coronasyge lærere og pædagoger, at reglerne for, hvornår skoler og dagtilbud eksempelvis kan lukke eller forkorte åbningstider, ikke længere er tilstrækkelige. Der er akut brug for mere lokal frihed og handling fra Christiansborg, lyder det fra BUPL og Danmarks Lærerforening.

Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Simon Lessel Tyson W. Lyall

Hverdagen i landets skoler og dagtilbud er så presset af coronasyge pædagoger og lærere, at der er brug for akut handling fra Christiansborg.

Sådan lyder budskabet fra lærernes og pædagogernes fagforeninger, Danmarks Lærerforening og BUPL.

Det udbredte sygefravær gør det svært at holde skoler og institutioner kørende, og formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, efterlyser mere lokal frihed, så skolerne eksempelvis selv kan beslutte, om de vil gå over til nødundervisning.

Sker det ikke, vil flere skoler blot lukke i den kommende tid.

”Man har jo lukket øjnene for det, som rent faktisk sker ude på skolerne nu. Tingene kan ikke hænge sammen, og de har ikke har fået handlemuligheder, så det kan komme til at hænge sammen. Det er kritisabelt,” siger han og retter kritik af både regeringen og sundhedsmyndighederne i et større interview på Altinget Uddannelse.

Også BUPL efterlyser tiltag, der giver daginstitutionerne bedre muligheder for at få hverdagen til at gå op.

Mest af alt ønsker BUPL grønt lys fra Christiansborg til, at kommunerne og lederne selv kan bestemme, hvordan de ønsker at håndtere manglen på personale og iværksætte de tiltag, de finder nødvendige.

”Vi har hårdt brug for, at der meldes klart ud, at kommunerne og lederne må gøre, hvad der skal til og ikke vil blive straffet økonomisk for at bryde pasningsgarantien," siger formand i BUPL, Elisa Rimpler.

Vi har hårdt brug for, at der meldes klart ud, at kommunerne og lederne må gøre, hvad der skal til og ikke vil blive straffet økonomisk for at bryde pasningsgarantien.

Elisa Rimpler, Formand, BUPL

Minister: Pasningsgaranti kan brydes i ekstraordinære situationer

Alene i sidste uge fik 6,7 procent af personalet i børnehaverne og 4,7 procent af lærerne i grundskolen et positivt svar på deres coronatest.

På dagtilbudsområdet er der allerede mulighed for at reagere på de høje smittetal blandt personalet. Her kan en kommune lukke et dagtilbud eller reducere åbningstiderne i helt særlige tilfælde, hvis store dele af personalet er syge med corona.

Det kan ske ved at tage den såkaldte nødbremse i brug.

Den løsning har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) flere gange henvist til i den seneste tid, hvor støttepartierne har presset på at udvide reglerne for, hvornår kommunerne kan tilpasse åbningstiderne i dagtilbuddene eller helt lukke dem for en periode.

Partierne vil have vished for, at kommunerne ikke bliver straffet økonomisk for ikke at overholde pasningsgarantien, hvis de lukker ned. Men ministeren har allerede klart afvist, at det kan blive en konsekvensen af at iværksætte nødbremsen.

”Skulle der sidde en kommune derude, som ikke har hørt det endnu, så er det sådan, at når man bruger nødbremsen, så er der ikke en økonomisk sanktion,” har ministeren sagt til DR.

Situationen er dog ikke så enkel, hvis man spørger BUPL. Kommunerne tør nemlig ikke iværksætte tiltag af frygt for at bryde med pasningsgarantien, ifølge Elisa Rimpler, der altså efterlyser en klarere melding fra ministeren.

"Det hele brænder, men vi kan ganske enkelt ikke få en klar melding," siger hun.

Altinget har forholdt børne- og undervisningsministeren kritikken fra BUPL og Danmarks Lærerforening.

Ministeren understreger på den ene side, at kommunerne skal overholde pasningsgarantien, men på den anden side, at der kan være "helt ekstraordinære situationer," hvor det ikke er muligt. Et eksempel på det kunne være, at kommunen står i en situation, hvor de vurderer, at mulighederne for at finde ekstra personale er udtømte. Her kan kommunen bryde pasningsgarantien uden at skulle frygte økonomiske sanktioner, forklarer ministeren.

"Det er den enkelte kommune, der vurderer, om der foreligger en sådan situation. Jeg kan derfor heller ikke kommentere på konkrete situationer og lokale forhold. Vi følger naturligvis situationen tæt og vurderer løbende, om der er behov for andre håndtag," skriver hun i en mail til Altinget."

Aarhus savner fleksibilitet

I Aarhus har man allerede været nødsaget til at trække i nødbremsen i denne uge.

Onsdag var én daginstitution i kommunen helt lukket, mens to institutioner kørte med nedsat kapacitet. Samtidig har nødbremsen også været brugt til at lukke halvdelen af en folkeskole i kommunen ned, fortæller rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF).

Han kunne dog godt tænke sig, at Christiansborgpolitikerne giver mulighed for at indføre yderligere dimensionering.

”Lige nu kører vi på pumperne for at holde alting åbent. Så der skal der ikke meget til, før vi ender med en lukning, der kunne være undgået med muligheden for en mere langsigtet planlægning. Derfor vil det være en hjælp med dimensionering,” siger han.

FAKTA

Smitten i vuggestuer, børnehaver og grundskoler

4,7 procent af lærerne i grundskolen fik mellem d. 10 – 16. januar en positiv coronatest.

6,7 procent af pædagogerne i landets børnehaver testede positiv i samme periode, mens 6,9 procent af personalet i vuggestuerne og 7,6 procent af personalet i de aldersintegrerede institutioner er testet positiv i denne uge.

I alt har 27,5 procent af lærerne i grundskolen været smittet med covid-19. For personalet i børnehaverne har i alt 27,9 procent haft covid-19, mens 35,2 procent af personalet i vuggestuerne har været smittet med corona.


Kilde: Statens Serum Institut, Branchefordelt statistik for COVID-19-testede og -positive i institutioner og på undervisningsområdet

Flere kommuner bruger nødbremse

I KL genkender de pædagogernes oplevelse af, at det høje sygefravær blandt personalet på grund af coronasmitte vanskeliggør den daglige drift af børnehaver og vuggestuer.

Nogle skoler og dagtilbud er nødt til at tænke meget kreativt. Det betyder, at borgerne ikke får det tilbud, som de fortjener og som de normalt, og med god ret, kan forvente.

Kristian Heunicke, Direktør, KL

Og Kommunerenes Landsforening bekræfter, at flere kommuner nu gør brug af nødbremsen.

”KL’s fornemmelse er, at meget få kommuner i sidste uge var nødt til at bruge den mulighed (nødbremsen, red.). Lidt flere kommuner står i den situation i denne uge, hvor smitten også stiger,” skriver Kristian Heunicke, direktør i KL, i en mail til Altinget og uddyber:

”KL har således kendskab til omkring 10 kommuner, der har måttet tage dette greb i anvendelse for en eller flere af deres institutioner. I sådanne situationer skal kommunen med det samme arbejde på at finde en løsning, så kommunen hurtigst muligt igen kan opfylde pasningsgarantien,” lyder det i mailen.

Om der er brug for yderligere tiltag vil KL dog lade Folketinget om at vurdere. Men Kristian Heunicke understreger, at de nuværende vilkår er særdeles vanskelige.

"Nogle skoler og dagtilbud er nødt til at tænke meget kreativt. Det betyder, at borgerne ikke får det tilbud, som de fortjener og som de normalt, og med god ret, kan forvente. Vi håber på forståelse og opbakning fra forældre og andre, der kigger ind på skolen i denne vanskelige tid,” siger Kristian Heunicke.

SF har ifølge TV2 indkaldt til ministeren i hastesamråd om sagen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Elisa Rimpler

Formand, BUPL
pædagog (Esbjerg Seminarium 1999)

Gordon Ørskov Madsen

Formand, Danmarks Lærerforening og Lærernes Pension
Student 1986, folkeskolelærer 1996

Thomas Medom

Rådmand, Børn & Unge (SF), Aarhus Kommune
lærer (Aarhus Lærerseminarium 2007), cand.pæd.soc. (Aarhus Uni.)