Dansk Energi: Glem ikke, at forskning gør kagen større

Af Anders Stouge
Vicedirektør i Dansk Energi

Danmark skal over de kommende år bruge milliarder på infrastruktur, uddannelse og forsvar. Samtidig ønsker vi den bedst mulige kernevelfærd. Det er udfordringen, regeringen tager livtag med i sin 2025-plan: Hvordan kan samfundskagen blive stor nok til, at et normalt stykke er mere end rigeligt, og vi ikke skal slås om krummerne?

Der skal sås og høstes før kagen kan spises. Indkomster skal skabes, før de kan beskattes. Det kræver investering.

Energisektoren er en kilde til velstand i samfundet. Danske el-selskaber har høj leveringssikkerhed og konkurrencedygtige priser. Samtidig er sektoren en vækstmotor i egen ret. Sidste år eksporterede Danmark energiteknologi for 71,4 milliarder kroner. Det er omsætning, der er del af grundlaget for de lønninger, sektorens 55.000 ansatte tjener, og for det overskud, som virksomhedsejere opnår ved deres investering.

Energiteknologi er altså en vigtig ingrediens i den kage, 2025-planen vil gøre større. Planen indeholder gode takter. Men vi må samtidig sikre, at virksomhederne også fremover har attraktive varer på hylderne.

Når der sælges energiteknologi i udlandet, kan der trækkes en lige linje tilbage til, at virksomhederne har investeret ressourcer i at udvikle, producere og markedsføre produkter. Ofte i samarbejde med universiteter, forskningsinstitutter med videre. Det offentlige investerer altså sammen med virksomhederne, og det er afgørende.

Det er en vigtig mulighed for at gøre kagen større, vi ikke må tabe. Fejler vi, fordi kortsigtede hensyn gør os blinde, bliver det vores børn, der slås om krummerne.

Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi

Prioritér forskning i vedvarende energi

En opbremsning af den offentlige-private investering vil ramme vores velfærd. Ikke med det samme, men på lidt længere sigt, når grundlaget for fremtidens indkomster bliver mindre.

Regeringen har heldigvis taget flere skridt i den rigtige retning. Under COP21 sidste år tilsluttede Danmark sig den såkaldte Mission Innovation. Her forpligter vi os til at fordoble forskningsbudgettet inden for vedvarende energi over fem år.

EUDP-ordningen er det vigtigste instrument til erhvervsrettet forskning og demonstration inden for energi. Sidste efterår viste en bred evaluering af 33 projekter, at 210 millioner EUDP-støttekroner har medført øget omsætning på 574 millioner kroner, heraf 410 millioner til eksport.

EUDP er imidlertid igen i år beskåret kraftigt i den foreslåede finanslov. Man kan derfor kun opfordre til, at Folketingets partier vil prioritere vækstpotentialet i grøn energiteknologi, når de frie midler i forskningsreserven skal fordeles.

Samtidig bør vi skabe stabilitet, så der ikke år for år skal være usikkerhed om retningen – en usikkerhed, der i sig selv går ud over udviklingen. Folketinget bør arbejde for at reservere et råderum, der bygges op til målet fra Mission Innovation om at investere mindst 584 mio. kroner i energiforskning i 2021.

Grundlag for mere eksport

En anden vigtig del af 2025-planen er forsyningssektorstrategien, der lægger op til at styrke forsyningsselskabernes incitament til at optimere driften og sænke omkostningerne.

Det er kun fornuftigt at forsyningsselskaber af egen kraft vil minimere omkostningerne. El-sektoren har siden 2006 sparet over 40 procent på drift i forhold til nettets længde, og vi skal altid bestræbe os på at gøre det endnu bedre.

Men den nævnte reguleringstilgang fører også til, at innovation nedprioriteres, når forsyningsselskaberne ikke belønnes for udgifter, der ikke på kort sigt øger effektiviteten. Selskaberne vil afholde sig fra at stå til rådighed for udviklings- og demonstrationsprojekter.

Det er yderst uheldigt. Samspillet med forsyningsvirksomheder er en vigtig brik i udviklingen af løsninger til de globale markeder. Ikke mindst når stadigt mere vedvarende energi skal indpasses i energisystemet.

Udmøntningen af forsyningsstrategien må ikke først blive til en ørkenvandring, hvor fokus kun er på effektivisering, indtil vi erkender, at der også skal være plads til, at forsyningsselskaberne deltager i udviklingsprojekter.

I stedet bør vi kombinere de to: Give økonomiske incitamenter til effektivitet og samtidig tillade fastlagte begrænsede udgifter til udvikling. Når udlandet kan, kan vi også. Innovation skal ses som investering i morgendagens energiløsninger, der er grundlaget for mere eksport, større indkomster, mere velstand og velfærd.

Det er en vigtig mulighed for at gøre kagen større, vi ikke må tabe. Fejler vi, fordi kortsigtede hensyn gør os blinde, bliver det vores børn, der slås om krummerne.