Dansk Industri og Dansk Energi stifter klimaalliance

SAMARBEJDE: Dansk Energi og Dansk Industri er gået sammen for at skabe Erhvervslivets Klimaalliance.

Dansk Energi og Dansk Industri har sammen skabt en klimaalliance for erhvervslivet.
Dansk Energi og Dansk Industri har sammen skabt en klimaalliance for erhvervslivet.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Claudia Steenhard

Erhvervslivets Klimaalliance forpligter sig over to år til at udvikle nye og langsigtede svar på, "hvordan vi på tværs af samfundet kan løse klimaudfordringen." 

Det fremgår af en pressemeddelelse

"Klimaudfordringen er så gennemgribende, at ingen kan løse den alene. Vi får brug for at udvikle nye og langsigtede svar – på tværs af sektorer, hvis vi skal nå i mål med regeringens ambition, at Danmarks udledning af klimagasser senest i 2030 skal være reduceret med 70 procent. Derfor stifter vi nu Erhvervslivets Klimaalliance," udtaler Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i Dansk Industri. 

Lovende klimakontrakter
Både Dansk Erhverv og Dansk Industri er begejstrede for regeringens initiativ om klimakontrakter. Initiativet indebærer, at erhvervslivet inviteres til at finde løsninger på, hvordan forskellige sektorer kan reducere udviklingen af klimagasser. 

"Det er et stærkt og vigtigt initiativ fra regeringen, som vi som Erhvervslivets Klimaalliance glæder os til at bidrage til. Både ved, at vi inden for hver sektor udpeger de områder, hvor vi her og nu kan sætte ind til gavn for klimaet," siger Lars Aagaard, der er direktør i Dansk Energi, og fortsætter:

"Men også ved, at vi sideløbende med det arbejde – i fællesskab – sætter ind for at finde og udvikle de løsninger, der går på tværs af de forskellige sektorer i vores samfund."

{{toplink}}
Læs også

Grønt lederskab
Den nystiftede klimaalliances udgangspunkt er, at grøn omstilling kan og skal ske på en måde, hvor man samtidig sikrer vækst, udvikling, eksport og arbejdspladser i Danmark. 

"Vi skal vise globalt lederskab fra dansk side. Ikke ved at gå enegang. Men ved at vise, at grøn vækst – hvor vi skaber både et grønnere og mere velstående samfund – faktisk er en mulighed, hvis vi står sammen om det," siger Lars Aagaard, Dansk Energi.

0:000:00