Dansk Erhverv og Genvindingsindustrien: Sæt fokus på forbrugets enorme klimaaftryk

DEBAT: Der er brug for en stærkere indsats og offentlige støttekroner til cirkulær økonomi under en ny regering, lyder det fra Jakob Zeuthen og Lisbet Hagelund. Et lukket materialekredsløb for vores samfund bør være en politisk topprioritering på niveau med klimaindsatsen.

Af Jakob Zeuthen og Lisbet Hagelund
Hhv. miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv og chefkonsulent, Genvindingsindustrien

Et nyt studie fra Center for International Environmental Law (CIEL) viser, at forbruget af plast kan true den globale Parisaftale. CIEL finder, at det nuværende og voksende forbrug, udsmidning og forbrænding af plast kan udgøre helt op til 14 procent af den globale CO2-udledning. Dette viser med al tydelighed vigtigheden af, at Danmark i højere grad satser på teknologiudvikling og genanvendelse.

I Dansk Erhverv finder vi det tankevækkende, at klimaindsatsen ikke i særlig grad omhandler det klimaaftryk, som vores forbrugsvarer forårsager. Danmark er et lille land med en åben økonomi, og vi importerer en meget stor del af vores forbrugsvarer udefra. Derfor kan det være en udfordring for Danmark at stille krav til bæredygtigt design og produktion, men vi kan blive bedre til at genanvende materialerne. Der ligger en vigtig og stor klimagevinst i at satse på genanvendelse og bevarelse af de ressourcer, vi får ind.

Skal Danmark være først med bæredygtig teknologiudvikling, skal vi op i gear for ikke at sakke bagud i forhold til konkurrencen omkring os.

I Sverige har man for eksempel allerede besluttet at udvikle og teste teknologi, som skal lede til højkvalitetsgenanvendelse for tekstiler. Et mål er at teste forskellige indsamlings- og sorteringsmetoder i forhold til, hvordan man bedst muligt kan tilpasse tekstilproducenternes og tekstilgenanvenderes kvalitetskrav − også med fokus på opskalering.

Sverige sigter på at skabe kapacitet for sortering af 45.000 tons tekstiler til genanvendelse, hvilket svarer til over halvdelen af Danmarks totale forbrug. På internationalt plan arbejdes der ligeledes på teknologi, der skal kunne udføre automatisk sortering af tekstiler i forhold til både fibre og farver.

Et lukket kredsløb
Ifølge tænketanken Concito udleder hver danske borger 17 ton CO2 årligt, og knap 25 procent af dette stammer fra forbruget af for eksempel tøj, sko, møbler, elektronik og så videre. Knap 15 procent kommer fra vores energiforbrug, som meget af klimadebatten i dag kredser om. Derfor er der meget at hente ved at fokusere på genanvendelse og bæredygtighed frem for udelukkende at tale om energiforbruget.

Det er her, den cirkulære økonomi kommer ind i billedet. Vi skal omstille endnu hurtigere, end den danske strategi for cirkulær økonomi lægger op til. Vi skal give massiv støtte til teknologiudvikling på relevante og udpegede områder, som kan genanvende for eksempel tekstiler og emballager. Det gavner direkte på klimakontoen og mindsker forbruget af de råvarer, vi trækker fra naturens økosystemer.

Et lukket materialekredsløb for vores samfund bør være en politisk topprioritering på niveau med klimaindsatsen.

I Dansk Erhverv anbefaler vi derfor, at der etableres en stærk nationalt støttet forskningsindsats, der kan sætte skub i innovation og teknologiudvikling med den målsætning, at vi bliver førende inden for genanvendelse af almindelige tekstiler og plast fra husholdningerne.

Klimagevinst i cirkulær økonomi
I Danmark forbruger vi 85.000 ton tekstiler om året. 90 procent af forbruget sker i de private husholdninger og langt hovedparten er den beklædning, vi går i. Vi anvendte 6,4 millioner ton tøj i Europa i 2015 og udledte på den baggrund i alt 195 millioner tons CO2. Samtidig bruger vi omkring 50 millioner ton plast om året, som fremstilles af fossil olie, og hvor omkring 40 procent alene går til emballager. Så der er kæmpe klimagevinster i den cirkulære økonomi.

Når vi ser på den cirkulære økonomis betydning for det danske forbrug, er det især væsentligt, fordi vi for eksempel ikke selv fremstiller vores bomuld og råvarer til at lave tekstiler og tøj. Det er ligeledes vigtigt, fordi der bruges olie til at lave plastemballager.

Med en cirkulær økonomi får vi også skabt forsyningssikkerhed omkring nogle essentielle råvarer og gør os dermed mere uafhængige af at skulle importere råvarer med hastigt voksende markedspriser.

Opfordring til kommende regering
I Dansk Erhverv vil vi gerne bede den kommende regering om at forholde sig til, hvordan Danmark kan styrke sin klimaindsats med et fokus på områder, der inddrager forbruget og herigennem bidrage til en langt stærkere indsats for cirkulær økonomi. Og for at få det fulde udbytte er det afgørende, at der prioriteres flere økonomiske støttemidler, som afsættes over en længere periode end blot to-tre år.

Omstillingen af erhvervslivet og de mange små virksomheder kræver solid politisk opbakning og en langsigtet indsats. Især hvis vi skal udnytte de erhvervsmuligheder, der ligger i at komme i den grønne førertrøje.

Gevinsten vil være et væsentligt mindre klimaaftryk og tryk på biodiversiteten per dansk borger og samtidig et stærkere og mere konkurrencedygtigt erhvervsliv.

Vi kan jo tage vindmøllerne som forbillede. Her har offentlige midler støttet massivt gennem en længere årrække, og resultatet er, at hele verden importerer og lader sig inspirere af dansk vindteknologi, og at vi samtidig har en effektiv energiproduktion.

På samme måde kan vi i langt højere grad støtte teknologiudvikling til genanvendelse af tekstil, plast og metaller fra elektronik, så vi kan skabe mange flere ”vindmølleeventyr”, arbejdspladser og eksportmuligheder og oven i hatten være med til at reducere både klimaaftryk og styrke biodiversiteten.

Forrige artikel AE: VLAK har været hård ved miljø og klima AE: VLAK har været hård ved miljø og klima Næste artikel Debat: Jeg er mere bange for, at min datter skal udvikle klimaangst end for klima-ragnarok Debat: Jeg er mere bange for, at min datter skal udvikle klimaangst end for klima-ragnarok
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.