”Dette er ikke tobaksindustrien. Det er en branche, der har forvandlet menneskeheden”
INTERVIEW: Den danske debat om nordsøoliens fremtid er blevet ukonstruktivt sort-hvid med det onde olie og gas på en side og noget grønt på den anden. Så simpelt er det bare langtfra, lyder det fra den erfarne britiske energirådgiver Philip Lambert, der kritiserer regeringen for at trække beslutningen ud.
Morten Øyen
RedaktørDet er et afgørende kapitel i historien om den danske nordsøolie, klimaminister Dan Jørgensen (S) har udskudt i snart et år.
Danmark har indvundet olie og gas fra den danske del af Nordsøen siden 1972.
I 2015 var der produktion på i alt godt 55 platforme og 19 olie- og gasfelter i den danske del af Nordsøen.
Med de nuværende udbudsrunder kan der indvendes olie og gas i Nordsøen frem til 2052, med en eventuel 8. runde vil produktionen kunne løbe til mindst 2055.
I perioden fra 1973-2014 har staten haft en indtægt fra Nordsøen på cirka 404 milliarder kroner i 2014-priser. Indtægterne toppede i 2008 med en rekordstor ekstraindsprøjtning på 36 milliarder kroner til
Olieproduktionen toppede i 2005, hvor der cirka blev produceret det dobbelte af, hvad Danmark selv forbruger. Siden er produktionen faldet og er under genopbygningen af Tyra-feltet historisk lav, men ventes så at stige igen så produktionsniveuet ligger omkring dansk selvforsyning.
Gasproduktionen toppede også omkring 2005, men med undtagelse af tiden med opbygning af Tyra-feltet, så er gasproduktionen væsentlig større end det danske forbrug.
Tyra-feltets anlæg har siden 1987 været den vigtigste forsyningskilde til danske og svenske gasforbrugere. Nedlukningen skyldes, at Tyra-feltets anlæg siden etablering er sunket cirka 5 meter. Det har skabt voksende fare for, at en såkaldt '100 års-bølge' kan ramme feltet. Det er grunden til at Tyra bliver genopbygget, for at der fortsat kan hentes gas op i den danske del af Nordsøen. Tyra-feltets anlæg ejes af DUC, som står for Dansk Undergrunds Consortium. Energiselskabet TOTAL ejer størstedelen af Tyra.
Energistyrelsen åbnede den 8. udbudsrunde for interesserede olie- og gasselskaber i juni 2018, der frem til 1. februar 2019 kunne ansøge Energistyrelsen om tilladelse til nye olie- og gaskoncessioner i Nordsøen. Det var forventningen, at selskaberne medio 2019 ville få tildelt tilladelserne. I stedet har klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen nu i tre omgange udskudt afgørelsen. Seneste melding er, at en afgørelse om 8. udbudsrunde vil blive taget "på den anden side af sommerferien".
Hans beslutning kan med ét være begyndelsen på enden af det danske olieeventyr.
Og modsat de mange gange, hvor rygterne om olieeventyrets snarlige afslutning viste sig overdrevne, så er det anderledes denne gang, fordi der vil være tale om en politisk beslutning fra regeringen.
Den kan overraskende nye fund, viden om havbundsforhold, boreteknikker og risikovillig kapital ikke ændre på.
Det er en meget uproduktiv debat, hvor alt olie og gas bare er dårligt, og alt, der er såkaldt grøn energi, er godt. Så enkelt er det ikke.
Philip Lambert
Rådgiver og ejer af Lambert Energy Advisory
”Stop oliejagten nu!” brøles der med stigende styrke mod regeringen fra en lang række grønne ngo’er og støttepartier.
Så højt og intenst, at det også er nået til London, hvor Philip Lambert efter 12 ugers coronaisolation i hjemmet netop er kommet tilbage på arbejdspladsen på fjerde sal på Hill Street i Mayfair, da Altinget taler med ham over telefonen.
Lambert er ikke hvem som helst, selvom hans rådgivningsvirksomhed – Lambert Energy Advisory – ikke engang har en hjemmeside.
Han er en af bagmændene bag nogle af det seneste årtis vildeste handler i olie- og gasbranchen: Britiske BP’s opkøb for 28 milliarder dollar i russiske Rosneft, privatiseringen af norske Statoil og altså også franske Totals overtagelse af stort set alle olie- og gasaktiviteter i den danske del af Nordsøen, da virksomheden i 2017 købte Mærsk Olie og Gas.
Lambert kender olie- og gasindustrien med sine mere end 30 år som toprådgiver i branchen.
