DI vil have særlig pulje til bygninger i ny energispareordning
EFFEKTIVITET: En ny energispareordning skal omfatte både erhverv og boliger, mener Dansk Industri. Dansk Energi har omvendt tal for, at det klart bedst betaler sig at sætte ind i industrien. De to ser også forskelligt på behovet for et EE-mål.
Kasper Kaasgaard
RedaktørDansk Industri og Dansk Energi har begge klare ambitioner for, hvordan en ny energispareordning skal indrettes.
Men de to versioner er langt fra ens. Var man i tvivl om det, blev det understreget på Dansk Energis konference om energieffektivitet torsdag på Christiansborg.
”Der er plads til at lave betydelige energiforbedringer i dansk industri. Men vi skal ikke stoppe ved virksomhederne, men også tale om det forbrug, der ligger ude hos danskerne i deres boliger og i vores bygningsmasse i det hele taget,” sagde Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi, ved den lejlighed.
Han var som nævnt inviteret af Dansk Energi i anledning af deres analyse ’Energieffektiviseringspotentialer 2020-2030’, som er lavet i samarbejde med rådgivningsvirksomheden ViegandMaagøe.
Vi ønsker en markedsdrevet udbudsordning, men med to puljer. Ikke bare en for erhvervene, men også for bygningsmassen.
Troels Ranis
Branchedirektør, DI Energi
Den konkluderer ud fra erfaringer med den gamle energispareordning, at der ikke er meget at komme efter i bygningsmassen:
”Hvis man sammenholder energieffektiviseringspotentialet i hhv. erhvervssektorer og husholdninger, fremgår det, at kun få tiltag på bygninger har et direkte selskabsøkonomisk/privatøkonomisk overskud, fx udskiftning af vinduer, når de eksisterende er udtjent. De øvrige tiltag til reduktion af varmebehov (isolering af klimaskærm) har en selskabsøkonomisk/privatøkonomisk omkostning,” står der i analysen.
Uenige om potentialet
På den baggrund anbefaler Dansk Energi, at en kommende ordning har fokus på reduktioner i erhvervslivet.
”Vores analyse viser, at de rentable projekter primært ligger i industrien og det øvrige erhvervsliv. Derfor foreslår vi, at der skal være fokus på erhvervslivet,” sagde Kamilla Tingvad, afdelingschef for detailmarked og energieffektivitet, på konferencen.
”På bygningsområdet har vi allerede meget stærke virkemidler. Vi har et skarpt, men rimeligt bygningsreglement. For os at se handler det om, at det bliver efterlevet. Det kan ske ved at se på selve formuleringerne, indføre mere kontrol ved stikprøver og at informere både bygningsejere og håndværkere,” sagde Tingvad videre.
