Direktør: Behov for mere videndeling i klima- og energisektoren

Af Torben Kirkegaard
Direktør, Energy and Climate Academy

Det strategiske overblik i energi- og klimasektoren har indtil nu været forbeholdt få eksperter, som har analyseret energisystemet og derefter kommunikeret med teknologiudviklere om udvikling og beslutningstagere om beslutninger på området.

Teknologiudviklere opererer fra hver sin platform i form af enten en virksomhed eller en videns- og uddannelsesinstitution.

En vindmøllefabrikants nærmeste konkurrent er en anden vindmøllefabrikant og først derefter kommer aktører inden for andre energiformer som solar, biobrændsel og de traditionelle fossile energisystemer.

Behov for paradigmeskift
Det er meget forenklet den måde udviklingen – eller arbejdsdelingen – i energi og klima-industrien både nationalt og globalt fungerer på i dag, men tilgangen tilhører et paradigme, som er ved at blive afløst af et nyt, hvor vækst og udvikling i langt højere grad kommer til at ske i kraft af videndeling, samarbejde og kommunikation.

Det er med afsæt i den løbende dialog med en lang række kompetente mennesker i branchen og de behov, Energy and Climate Academy afdækker, når vi udvikler kurser i ind- og udland, at jeg kan se, der er et potentiale for mere kommunikation og videndeling i energi- og klimasektoren.

I januar 2017 udtalte World Economic Forum, at omkring 35 procent af de kompetencer, der anses som vigtige i dag, vil være forandret om kun fem år. 

Torben Kirkegaard
Direktør, Energy and Climate Academy

I januar 2017 udtalte World Economic Forum, at omkring 35 procent af de kompetencer, der anses som vigtige i dag, vil være forandret om kun fem år.

Deres bud på de vigtigste kompetencer i det 21. århundrede er kreativitet, samarbejde kollaboration, kritisk tænkning og kommunikation.

Udmeldingen fra World Economic Forum taler også lige ind i det fremtidige behov i energi og klimasektoren.

Det gælder for alle brancher – og derfor også for energi- og klimasektoren – at det at besidde en viden i sig selv og for sig selv ikke er en vej til succes.

De ressourcer, der skal bruges på selv at finde den rigtige viden, holde den for sig selv og få den udnyttet til egen konkurrencefordel, uden at andre opdager noget eller gør noget næsten tilsvarende samtidig – bliver en uforholdsmæssig tung post, som ikke kan betale sig, da teknologien typisk vil være videre, inden man er klar til selv at have noget på markedet.

Slut med at tænke på viden som forretningshemmeligheder
Jeg er helt klar over, at en sådan tilgang rokker grundigt ved de traditionelle måder, virksomheder i vind- og klimasektoren tænker forretningsudvikling på, hvor man anskuer viden som forretningshemmeligheder.

Og vejen ind i det nye paradigme bliver da heller ikke uden bump og kameler, som skal sluges på alle niveauer i virksomhederne.

Pointen er bare, at der ikke er nogen vej udenom. Disruption er måske et stort udtryk at bruge, men så alligevel ikke, for tilgangen til den måde vi bruger viden på er under forandring, og de brancher og virksomheder, som ikke formår at tilpasse sig, går en hård og mørk tid i møde.

Jeg tror allerede nu, at virksomheder inden for eksempelvis vindenergi med fordel kan begynde at videndele.

Ved at gøre det opnår de samlet set fordele i forhold til udvikling af udnyttelse af andre energiformer frem for at bruge kræfterne på – dybest set – at bremse hinandens og dermed vindenergi-branchens udvikling ved ikke at videndele.