Efter rekordsommer: “Høje elpriser viser, at vi ikke har råd til at gå på kompromis med forsyningssikkerheden”

To begivenheder fra sommeren 2018 kan vise sig skelsættende for fjernvarmesektoren:

Først det bredtfavnende energiforlig, som blev indgået en sen fredag eftermiddag i slutningen af juni, mens hovedparten af pressen for længst var gået på sommerferie.

Og senere materialiseringen af den rekordvarme sommer, som mange af os - i skærende kontrast til energiforliget - havde set komme. Men som alligevel i juli måned viste, at det ikke er uden konsekvenser, når de sydligere himmelstrøg flytter nordpå.

Dyk i vindenergi baner vej for kulkraft
En stigning i strømprisen på 66 procent i forhold til juli 2017 er bare en af konsekvenserne. Anderledes alvorligt er det ifølge iagttagere, at den strøm, som flød ud af danskernes stikkontakter, hverken stammede fra sol eller vind, men derimod brunkul forædlet på tyske kraftværker.

Først så vi, at faldende vandstand lammede den norske vandkraft. Efterfølgende har manglen på kølevand betydet, at det ene europæiske lande efter det næste har måttet lukke atomkraften ned. Og nu står vi så i den situation, som vi ellers hele tiden har fået at vide var urealistisk: Nemlig at vi ikke kan hente vores elforbrug fra udlandet.

Kim Behnke
Vicedirektør, Dansk Fjernvarme

Tal fra Energinet.dk bearbejdet af Dansk Fjernvarme viser således, at vindkraftproduktionen i sidste måned er faldet med 25 procent i forhold til samme periode sidste år (896.228 MWh til 676.637 MWh).

Mens den termiske produktion (altså strøm fra kraftvarmeværkerne) i samme måned kun steg med otte procent.

Jeg ved ikke, hvordan vejret arter sig fremover. Det er der heller ikke andre, der ved. Men hvad vi ved er, at vi 1. januar 2019 mister en lang række decentrale kraftvarmeværker. Og når først det er sket, så er skaden uoprettelig. Derfor beder jeg politikerne om at gentænke beslutningen. Og overveje, om ikke der kunne være andre veje.

Kim Behnke
Vicedirektør, Dansk Fjernvarme

Resten af strømmen er tilført via udlandsforbindelserne. Eksempelvis er der på udlandsforbindelsen fra Jylland til Tyskland tale om en ændring på 230 procent (fra -257.581,30 til 351.566 MWh). Altså fra eksport til import.

Branchedirektør: Bekymret for forsyningssikkerhed
Og det får vicedirektør i Dansk Fjernvarme Kim Behnke til at advare imod, at der er nogle alvorlige problemer under opsejling.

“Når vi taler for, at vi skal bevare kraftvarmekapaciteten i Danmark, skyldes det en reel bekymring for forsyningssikkerheden. Når vindmøllerne stopper ved mangel på vind, er løsningen altså ikke at bygge nye havmølleparker. Og sommeren har også vist os, at vi ikke blot kan satse på at udbygge kablerne til udlandet,” siger han.