Eksperter: Gamle tal får grønne løsninger til at se dyrere ud
FINANSLOV 2019: Havde Finansministeriet brugt de nyeste markedspriser for CO2-kvoter, kunne den forventede indtjening blive tre gange højere. Brugen af 2017-prisen giver en urealistisk lav indtjening, siger tidligere EU-miljødirektør.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Simon Lessel
RedaktørPrisen for den grønne omstilling bliver dyrere, end den burde. Og regeringen gemmer reelt på 800 millioner kroner, der ellers kunne sætte gang i den grønne omstilling.
Det er konsekvensen af, at Finansministeriet udregner overskuddet fra salget af CO2-kvoter med en pris, der er tre gange så lav som markedsprisen.
Sådan lyder kritikken fra to eksperter.
”Det er urealistisk lavt bedømt ud fra dagens situation,” lyder vurderingen fra Jørgen Henningsen, der er tidligere direktør for EU-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø og nuværende seniorrådgiver i Concito.
EU's CO2-kvotesystem (ETS) er et handelssystem, der af EU selv beskrives som en hjørnesten i bekæmpelsen af klimaforandringerne. Cirka 11.000 virksomheder er en del af CO2-kvotesystemet i de 28 EU-lande samt Island, Liechtenstein og Norge. Systemet fungerer grundlæggende ved, at de store miljø- og klimabelastende virksomheder enten kan købe kvoter eller bliver tildelt kvoter for, hvor stor en mængde drivhusgasser de må udlede. Rækker de i forvejen tildelte kvoter ikke, kan virksomheder købe flere kvoter, mens andre virksomheder kan sælge eventuelt overskynde kvoter.
I de kommende år reduceres mængden af kvoter på markedet for yderligere at reducere udledningen af CO2. Samtidig nedbringes mængden af overskydende kvoter. Det har sendt prisen på CO2-kvoter i vejret, og lige nu ligger markedsprisen på 20,5 euro svarende til cirka 150 danske kroner.
Siden 2013 har virksomhederne hovedsageligt skulle købe deres kvoter på auktion. I regeringens finanslovsudspil for 2019 bemærker Finansministeriet, at man forventer en markant lavere indtjening på salg af CO2-kvoter sammenlignet med året før. Helt præcist forventer regeringen, at der kommer 167,6 millioner mindre i statskassen fra auktionering af CO2-kvoter. I 2019 forventer regeringen at sælge CO2-kvoter for lige under 357 millioner, hvilket er markant lavere end i 2018, hvor der røg 524,5 millioner ind på kontoen. Ved udregningen af provenuet for auktionering af CO2-kvoter fremgår det, at man her regner med en salgspris på 47,05 kroner pr. CO2-kvote. Det er cirka tre gange lavere end den nuværende markedspris.
Klimarådet forventer, at den nuværende pris for CO2-kvoter fortsat vil ligge højere end niveauet fastsat af Finansministeriet i de kommende år.
Tiltag for at fremme vedvarende energi vil synes dyrere for statskassen, end de reelt er.
Peter Birch Sørensen
Formand, Klimarådet
Han peger på, at markedsprisen i dag er 150 kroner per CO2-kvote, mens regeringen og Finansministeriet regner med en pris på 47,05 kroner i finanslovsudspillet for 2019.
Jørgen Henningsen bakkes op af Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, der mener, at konsekvensen af den lave CO2-kvotepris er, at grønne tiltag kan komme til at se mindre attraktive ud:
Det er et meget godt eksempel på, hvordan Finansministeriets regnemetoder er temmelig politiske.
Ida Auken
Klimaordfører, Radikale Venstre
“Tiltag for at fremme vedvarende energi vil synes dyrere for statskassen, end de reelt er. Investorer, der investerer i vedvarende energi, vil kræve mindre i tilskud ved en høj CO2-pris og dermed også en høj elpris,” lyder det.
Radikales klimaordfører, Ida Auken, undrer sig over, at Finansministeriet bruger gennemsnitsprisen for 2017, når den forventede indtjening ved salg af CO2-kvoter beregnes. I det mindste burde regeringen lægge usikkerheden bag tallene klart frem for Folketinget.
“Det er et meget godt eksempel på, hvordan Finansministeriets regnemetoder er temmelig politiske,” siger Ida Auken og fortsætter:
