Fire selskaber kan byde på Horns Rev 3

KORT NYT: Energistyrelsen har godkendt fire internationale selskaber til at byde på havmølleparken Horns Rev 3. Deriblandt Statoil ASA og Vattenfall Vindkraft.
Foto: Colourbox.dk
Energistyrelsen har prækvalificeret fire selskaber til at byde på byggeriet og driften af Horns Rev 3.

Det drejer sig om Statoil ASA, E.ON Wind Denmark AB, Vattenfall Vindkraft A/S og DONG Energy Wind Power A/S.

Dermed er samtlige de fire selskaber, som ansøgte om at blive prækvalificeret til at byde på havmølleparken, blevet godkendt.

"Energistyrelsen har i dag prækvalificeret en række både kendte og nye markedsaktører. Generelt er både antallet og profilen på de prækvalificerede yderst tilfredsstillende. Det er svært at forestille sig et stærkere felt i dagens marked. En styrket konkurrencesituation er forudsætningen for, at omkostningerne ved havmølleudbygningen kan reduceres," siger Morten Bæk, direktør i Energistyrelsen, i en pressemeddelelse.

I et forsøg på at øge konkurrencen og adgangen til markedet vil de videre udbudsforhandlinger finde sted med prisen som eneste kriterium.

Derudover har Energistyrelsen for at styrke konkurrencen også været i teknisk dialog med aktørerne på området i over et år. 

0:000:00