Forsker om elkabel til England: En regulær panikinvestering

DEBAT: Den danske iver efter at eksportere vindmølle-el nærmer sig desperation. Et 13 milliarder dyrt elkabel til England er nyeste led i eksportkæden, men får svært ved at give økonomisk afkast, skriver Mads Frederik Hovmand fra Københavns Universitet.

Mads Frederik Hovmand
Seniorforsker, Københavns Universitet

Danmark har for megen el fra vindmøller, når det blæser. Et elkabel til England til 13,4 milliarder kroner er det seneste projekt, der skal tilsløre problemet. Men hvordan løser vi det?

Tyskland vil ikke have vindmølle-el fra Danmark, fordi de selv har et enormt overskud af vindmølle-el, når det blæser kraftigt.

Tyskland eksporterer overskudselektricitet til nabolandene i Centraleuropa og oftest til ”udsalgspriser”, som er halvdelen af afregningsprisen til møllekonsortierne.

Naboer har rigeligt med grøn el
Forskellen mellem afregningsprisen og salgsprisen til udlandet betales af de tyske elforbrugere gennem tilskud på omkring 40 milliarder om året omregnet til danske kroner.

Norge vil gerne have dansk vindmølle-el til spotpriser under 20 øre/kWh. Derved sparer Norge selv at opstille vindmøller og kan i vindstille perioder eksportere el fra vandkraft til Danmark til den dobbelte pris pr. kWh.

Sverige har selv rigeligt med vindmølle-el, og det blæser, ikke overraskende, samtidig på begge sider af Øresund. Sverige vil hellere sælge el fra atomkraft til Danmark i vindstille perioder.

Om havkablet til 13,4 milliarder vil løse energiproblemer i England eller i Danmark er tvivlsomt, men sikkert er det, at prisen er høj.

Kan elkabel løbe rundt?
Figuren viser produktionen af vindmølle-el i England (GB) og i Danmark (DK) for en tilfældigt valgt måned i 2017.

Måske overraskende synes elproduktionen fra vindmøller i de to lande i de fleste tilfælde at følge hinanden.

I perioder hvor Danmark har en overproduktion på eksempelvis over 2000 MW, og hvor England samtidig har minimal produktion, er det fordelagtigt at udveksle elenergi, angivet med cirkler på figuren.

I disse perioder, som kun udgør 5 procent af tiden, kan et dansk eloverskud give et lille elbidrag til England. Men lidt har også ret. Eller har det?

Indtægter i så korte perioder kan næppe dække anlægsomkostninger på 13,4 milliarder kroner med en beregnet afskrivning, forrentning og vedligeholdelsesudgift på 1 milliard kroner om året.

Energiproduktionen, også af grøn energi, kan opdeles i to hovedgrupper: styrbar energi og ikke-styrbar energi (eng: dispatchable and non-dispatchable energy). Vindmøller bidrager med den største andel af ikke-styrbar energi i Nordeuropa.

Desperate tider
Når iveren efter at eksportere vindmølle-el nærmer sig desperation, hænger det sammen med, at prisen på el (elprisen på det fri marked uden afgifter) i Danmark har været faldende siden 2006 og nu er nede på 16 øre/kWh.

Årsagen er for stor elproduktion i Nordeuropa, der presser prisen, især i perioder med megen vind.

Derfor har den ikke-styrbare elproduktion haft behov for tilskud, hvilket selvfølgelig har tilskyndet til opstilling af flere møller med yderligere fald i spotpriserne til følge.

Erfaringen viser, at ikke-styrbar elenergi oftest kan integreres i et lands elproduktion, hvis den ikke udgør mere end 10-20 procent af den samlede elproduktion.

Vores nabolande har en vindmølle-andel af den samlede elproduktion (eng: wind penetration) på henholdsvis 10 procent i Sverige, 12 procent i Tyskland og 12 procent i England. Danmark har en vind-andel på 49 procent ifølge EU-statistikken.

Hvordan kan det lade sig gøre? Det kan det heller ikke!

Ikke selvforsynende med energi
Prisen for at udnytte så høj en vindandel er, at den styrbare energi reduceres, og fra 2011 har Danmark af samme grund ikke været selvforsynende med elenergi.

I gennemsnit må vi importere mere end 20 procent af elforbruget fra udlandet. Det lyder ikke af meget, men gennemsnittet er her uinteressant.

Problemet er de dage eller timer, hvor Danmarks egenproduktion dækker mindre end halvdelen af forbruget, og elimport skal dække 60 procent eller mere for at opretholde elforsyningen.

En sådan afhængighed af elimport er kritisk - og det er forsyningsvilkår, som moderne industrialiserede lande normalt undgår.

Når vindmølleindustrien og naive politikere fremhæver Danmark som et mønsterland på grøn omstilling, tjener det mere som et skræmmebillede for energiplanlægningen i andre industrilande og ikke som et eksempel til efterfølgelse.

Konklusionen på den nuværende og stigende ubalance i den danske elproduktion er, at kabler for milliarder ikke løser over- og underskudsproblemer i det danske elmarked.

En fortsat udbygning af ikke-regulerbar vindmølle-el må stoppes, og der må satses på andre grønne, men regulerbare energiformer.

Forrige artikel Debat: Udlæg landbrugsarealer til græs, og høst gevinsten i fremtiden Debat: Udlæg landbrugsarealer til græs, og høst gevinsten i fremtiden Næste artikel Tekniq: Her er vores bud på en ny energispareordning Tekniq: Her er vores bud på en ny energispareordning
  • Anmeld

    Jens Peter Hansen · Energipolitisk senioranalytiker, Danmarks Vindmølleforening

    Hvorfor vælger Altinget "forsker" i titlen?

    Interessant, at Altinget vælger overskriften "Forsker om elkabel til England..." - kan vi imødese flere sådanne overskrifter f.eks. "Gymnasielærer om...."?

    Mads Frederik Hovmand, der er gæsteforsker ved Københavns Universitet, angiver selv, at "I have worked with chemical analyses of soil, biomass, water, aerosols, fuel and ash for more than 30 years."

    I indlægget undlader Hovmand at forholde sig til, at England mangler el i et sådan omfang, at den engelske regering har indgået aftale med Hinkley Point A-værket om over en 35 årig periode at betale 88,6 øre/kWh i dagens priser. Værket skulle have driftstart i 2024, men er allerede nu forsinket til 2027, ligesom budgettet er overskredet med mere end hvad el-kablet til England koster!

    Jeg imødeser at næste indlæg fra Hovmand går i dybden med, hvilke andre grønne, men regulerbare energiformer, han mener der bør satses på, og hvordan økonomien vil være i sådanne i forhold til en fortsat udbygning med vindkraft samt ultra-high-voltage-direct-current (UHVDC)-
    ledningsnet, som f.eks. Kina benyttter til at flytte strøm over tusindvis af kilometer.

  • Anmeld

    Søren Ebbehøj · Kemiingeniør, Ph.D

    Jeg skal bare lige forstå...

    Mads Frederik Hovmand, du er forsker inden for forurening med tungmetaller og aske fra kraftværker, ikke?
    Kunne man forestille sig, at Energistyrelsens eller Energinets eksperter på det her område kan se noget, du ikke kan se?

    Det kunne for eksempel være din misforståelse om, at vi kun kan eksportere el til England, når vi producerer mere vind-el end de gør. Det har jo intet hold i virkeligheden. Vi kan eksportere til England, når deres priser er højere end vores. Og det er de tit.

    Hvilket bringer mig videre til det næste: Tyskland vil gerne aftage vind-el. Men interne problemer i Tyskland betyder, at de ikke har kapacitet til at transportere strømmen sydpå fra Nordtyskland. Og så er der et problem med prisområdernes opdeling i Tyskland, som modarbejder transporten sydover. Men det er jo problemer, der arbejdes på at få løst.

    Og så skriver du, at vi "må" importere 20 pct. af vores elforbrug. Det er jo ikke fordi vores høje vindandel har "reduceret" vores styrbare energi (hvad det så end betyder). Det er fordi, der er billigere (støttet, javel) produktionskapacitet i udlandet end de termiske værker, vi har stående i Danmark. I de specifikke timer.

    Og så tror jeg, der er en grundlæggende ting, du har misforstået: Vind, vand og sol er de eneste virkeligt vedvarende energikilder, vi har til rådighed i mega-skala (atomkraftdiskussionen kan vi tage en anden dag). Det kan godt lade sig gøre, at indarbejde al den vind og sol i Europa selv med vores relativt begrænsede eksisterende lagerkapacitet. Men det kræver, at vi opgiver tanken om at hver enkelt nationalstat skal have det hele til at gå op som små øer, hver for sig. Det kræver, at vi øger transmissionskapaciteten i Europa betydeligt, og det kræver, at vi elektrificerer samfundet og bliver bedre til fleksibelt elforbrug i stor skala. Det er noget med elbiler, varmepumper og måske en dag elektrolysegasser.

    Myten om at vindudbygningen ikke kan lade sig gøre er netop det: En myte. I øvrigt står vi midt i en omstilling, som ingen har prøvet før. Så selvfølgelig er der bøvl og udfordringer, der skal løses. Men vi løser dem ikke ved at reproducere myter og halve sandheder i pressen. Der er jo i øvrigt ikke nogen skam i, at det her er svært. Så måske skulle vi lade eksperterne klare den?

  • Anmeld

    Poul Bjarne Andersen · Konsulent

    Under et slør af godhed...

    - har Vindindustrien formået at forføre danske politikere og borgere til at skabe denne usikkerhed og ubalance i vor energipolitik.
    En 13 milliard investering for at sælge vindenergi til under cost-pris, blot for at slippe af med det, kan enhver med indsigt i disse sager se er en panikløsning, som kun vindindustrien har glæde af, så de kan fortsætte deres udbygning med vindmøller.

    Kun personer i vindindustrien kan argumentere for, at denne investering er fornuftigt. Derfor ser vi igen, at personer der er knyttet til Vindindustrien angriber den professor som sagligt beskriver noget der kan vise dig at blive en skandale som kun kan overgås af SKAT.

  • Anmeld

    Poul Elmo Andersen

    Øg eget elforbrug i DK

    DK bør øge forbruget af el selv. Vi skal udvide elektrificeringen i DK. Her vil transportsektoren kunne optage meget af elkraften. En overgang til elbiler som i Norge vil have stor effekt. Det vil samtidig øge batterikapaciten (bilerne kan levere el modsat også) som kan blive en stor buffer hvor el kan lagres. Batterilagre i private hjem og større offentlige batteristationer som i Australien vil også være en vej. Elkablet er i sig selv også nyttigt hvis man i Europa kan indgå nogen fælles aftaler om deling af overskudsel. Der bør være et el-fællesmarked her i fremtiden.

  • Anmeld

    Hans Peder Graversen · cheflæge

    Lagring af el må til

    I stedet for at eksportere den overskydende el må vi ASAP finde lagringsmuligheder for energien, så der kan trækkes på lageret i vindstille perioder. I stedet for at subventionere opstilling af flere vindmøller, burde vi støtte forskningen i brugbare lagermedier.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Meget billig elenergi om natten udnyttes ikke.

    De styrende politikere i Danmark nægter at acceptere, at det også blæser om natten og at der her er store el-effekter til rådighed, der ikke udnyttes konstruktivt. Den vindmøllestrøm, der produceres på den tid af døgnet kan vi som forbrugere ikke få fingre i til den realistisk lave pris som markedskræfterne indikerer er til stede mens vi alle ligger under dynerne.

    Det er en molboagtig situation.

    En meget stor del af de danske husstande i parcelhuse ville med eldrevne luft/vand varmepumper tilsluttet et varmelager kunne oparbejde hele døgnets varmebehov til bygningsopvarmning og varmtvandsproduktion ved brug af el til "nattakst", dvs mindre end 15% af spidslastprisen på elektricitet.

    Det er fakta, men enten sker der det, at besluttende politikere benægter fakta eller de har rådgivere, der siger til dem, at de ikke skal tro på fakta.

    Energiguruerne anfører, at ca. 25% af forbruget af de nuværende anvendelige energikilder går til bygningsopvarmning mv.

    Det er et dansk særkende, at vi fodslæbende og sidst af alle europæiske lande indfører el-drevne tog (bortset fra S-banen), el-drevne biler og bygningsopvarmning baseret på elenergi. Er der et specielt dansk "antielektronisk" gen, der gør, at vi som nation har modsat polaritet af alle øvrige nationer når det kommer til brugen af elenerg?

  • Anmeld

    Jens Toft-Nielsen · Direktør

    Vi kan let selv bruge strømmen

    Hvis der i forårets energiforhandliger bliver holdt fokus på gode vilkår for varmepumper og elkedler i vores fjernvarmeværker, vil vi selv kunne bruge al overskydende el. Når der er meget el og priserne er lave, prodcuerer fjernvarmeværkerne varmt vand og lagrer det i tanke og damvarmelagre. Når det ikke blæser, bruges den lagrede varme ude i fjernvarmenettet. Når det igen blæser op sker det samme.
    På den måde kan vi spare store mængder fossile brændstoffer, og biomasse, og reducere CO2-udledningen væsentligt, samtidig med at vi holder hånden under den grønne omstilling.

  • Anmeld

    Jens H. Kristensen · Tidligere mangeårig medarbejder i elselskaber.

    Hvad betyder PSO for en SOV- virksomhed!?

    Et Englandskabel til 13 Mia. kr. holder uden tvivl mange i beskæftigelse hos Energinet.dk; - men hvis det er det væsentligste formål med dette initiativ er jeg da bekymret for udviklingen af den såkaldte PSO afgift.
    Vi skal vist ikke have flere vindmøller opsat før de statslige afgifter bliver reduceret, så "Publicken" selv kan udnytte vores overflodsstrøm.

  • Anmeld

    Kristian Jensen

    El kabel til England finansering

    Hvordan ser regnestykket ud for elkablet til England.
    Det har ikke været muligt at få den beregning frem der ligger bag, så vidt jeg har forstået, så lad mig gætte.
    Ikke engang det forventede tab i kablet er oplyst nogen steder. Det vil måske være 10% ved fuld udnyttelse. Det vil vel betyde at hvis prisforskellen mellem England og Danmark er mindre en 10% eller hvad nu tabet måtte være, så er der ingen gevinst ved at sende strøm til England.
    Vi vil altså sende strøm til England når strømmen i Danmark er meget billigere end i England. Lad os sige den afregnes til 0 kr i Danmark. Det koster staten en del penge, for så vidt jeg ved skal vindmølle og solcelle ejerne have det for strømmen, som de er blevet lovet. Nu sælger man så strøm til England og udbuddet af strøm falder i Danmark. Derved stiger strøm prisen jo i Danmark, måske lad os bare sige til 10 øre pr kwh. Det vil i så fald blive dyrere for forbrugerne i Danmark at bruge strøm. 10 ører lyder ikke af meget men det summer sig op i mange milioner.
    Er det, det regnestykket går ud på, at finansieringen af elkablet holdes indenfor statens egne rammer

  • Anmeld

    Troels Halken

    Kernekraft opfylder alle betingelser - hvis vi vil

    Man kan ikke lave strøm når vinden ikke er der. Byg fire kernekraftværker og vi kan lave co2 fri energi til både el, elbiler og varme, uden at hæve prisen på energi i forhold til have kulkraft koster. Men når nogen absolut insisterer på at det skal vær VE, så ender det i det her. Man kan ikke lave strøm når det ikke blæser og når det blæser for meget kan man ikke bruge det hele. Produktion og forbrug passer ikke sammen, og det er for dyrt at gemme det. Det efterlader kun en mulighed, nemlig kernekraft. Frankrig gjorde det i 80'erne og har i dag en langt lavere elpris end fantasterne i Tyskland der insisterer på VE. De samme tyskere som lige har opgivet deres klimamål.

  • Anmeld

    Thorkil Søe · Civilingeniør

    Kernekraft er mere grøn.

    Det er naturligvis muligt at ændre lidt på forbrugsmønstret.
    Men det bliver meget lidt.
    Det hele er gået i hårknude fordi kernekraft ikke bliver godkendt som ”grøn energi”.
    Hvis man går det efter i detaljer vil man se at ”den afskyelige kernekraft” efterlader mindre forurening end alle andre energikilder. Det gælder også sol og vind.

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidligere lektor i fysik og energi ved DTU

    Tak til Mads Frederik Hovmand...!

    Det er den mest seriøse kommentar, jeg har set om dette Vikinge-kabel!
    Og det er komplet ligegyldigt, om forfatteren er forsker eller blot godt inde i emnet.
    Flere har forklaret, at der nogenlunde samtidig er masser af vindkraft-strøm i Danmark og England, og er man i tvivl, kan sammenlignende kurver ses på REO.dk. Det er det femte punkt under NYHEDER.
    Det er rigtigt, at når England mangler strøm, så vil det hæve eksportprisen, - men når det er strøm, som Danmark samtidig skal af med, så vil det sænke prisen.
    Regnestykket og lønsomheden er derfor en gætteleg, som selv Energinet.dk ikke kan spå om.
    Kun en ting er sikkert: Det er et MEGET dyrt projekt, og det kan ikke betales af andre end elbrugerne i Danmark.
    PS. Har man spurgt, om de engelske vil betale halvdelen - eller det hele?

  • Anmeld

    Lars Røssell · Organist

    Svar til Jens Peter og Søren Ebbehøj

    "I indlægget undlader Hovmand at forholde sig til, at England mangler el i et sådan omfang, at den engelske regering har indgået aftale med Hinkley Point A-værket om over en 35 årig periode at betale 88,6 øre/kWh i dagens priser. "
    Og dermed støtter de deres eget land. De har vist ikke indgået en aftale med Danmark.
    "Kunne man forestille sig, at Energistyrelsens eller Energinets eksperter på det her område kan se noget, du ikke kan se?" - Måske, så ville det være rart om de skrev noget her. Men da beregningsusikkerheden er høj vil ingen tage ansvar. Det gavner ikke karrieren.

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidligere lektor i fysik og energi ved DTU

    England og forsyningssikkerhed...!

    Lars Røssell: Enig i, at prisen for el fra Hinkley Point er dyr, mendu glemmer, at disse to reaktorer normalt leverer strøm, når vindmøllerne ikke kører i Danmark og England. Derfor er strømmen mange gange mere værd, end strøm fra vindkraft.
    Åbenbart så meget mere værd, at de har valgt at betale den høje pris.
    Det er helt sikkert endnu dyrere at mangle strøm, hver gang, det ikke blæser.

  • Anmeld

    Thorkil Søe · Civilingeniør

    Forsyningssikkerhed er ikke gratis

    Det er på tide at vi forstår at til tider er den såkaldt vedvarende ikke mere vedvarende end at der er brug for backup.
    Tyskland, der sammen med Danmark har været foregangsland for "Forureningsfri Energi" forurener næsten ti gange som Frankrig, der har atomkraft.
    Dokumentation på http://wp.me/p1RKWc-f8

  • Anmeld

    Lars Røssell

    Svar til Holger Skjerning

    Helt korrekt! Næ det glemmer jeg nu ikke. Jeg gør bare - ligesom du! - opmærksom på at DEN pris ikke har noget med vindmøller at gøre og ikke kan bruges i denne sammenhæng.

  • Anmeld

    Peter Stæhr · læge

    Oplad elbiler om natten

    For at omlægge noget af strømforbruget fra dag- til natforbrug kan man lade elbiler lade op om natten og eventuelt bruge bilernes batterier som lagerkapacitet.
    Så gælder det bare om at regeringen/folketinget tilskynder til befolkningens og kommunernes omlægning fra fossilbiler til rene elbiler, så der kommer volumen i omlægningen. Bare se på den effektive omlægning i Norge.
    Og hvis der bliver mere salg i elbiler, vil bilproducenterne også lægge mere energi (og økonomi) i udvikling af batterikapaciteten.

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidligere lektor i fysik og energi ved DTU

    Lade elbiler om natten?

    Peter Stæhr: Ja, men det løser kun en lille del af problemet! Elbiler skal også oplades, når det ikke blæser om natten (100-200 dage hvert år) - og så skal strømmen (som altid, når det ikke blæser) komme fra andre kilder.
    Ideen med at lade elbilers batterier være backup for elnettet er en teoretisk hjælp, der dels kræver mindst 100 gange flere elbiler end nu, dels kræver, at folk får høj afregning for strømmen, - for ellers vil meget få gå med til at afgive en del af "kilometrene" til samfundet.
    Og så skal lade-automatikken i eller ved elbilerne ændres, så de kan programmeres til at styre både op- og afladning af bilerne.

  • Anmeld

    Peter Madsen

    Når man skal handle med vind-el

    For at kunne få vindenergi til at dække hovedparten af energibehovet, skal vi kunne flytte produktionen efter vinden. Vi skal også kunne oplagre energi eller i hvert fald kunne styre nogle store energiforbrugere.
    Når vi kigger på døgnforbrugskurven er vi så heldige af vindfelterne hovedsagelig bevæger sig fra vest mod øst og solen går den modsatte vej - med både solenergi og vores vågne storforbrugstimer. Så det giver god mening at kunne handle med naboer i øst og vest - inden for ca. 1/8 jordklode både mod øst og vest. Det er 1/4 jordklode eller ca. 4000 km på vores breddegrader.
    Lavtrykspassagerne har vel en bredde (fra nord til syd) på knap 1000 km. Det betyder, at det vil være fornuftigt, at kunne flytte vind-el ca. 1000 km. Nord for os har de især fordel af regulerbar vandkraft - og er gode at bytte med - syd for os er der større energiforbrug pr. areal og derfor gode kunder, når vi har vinden.
    Så det giver god mening at have gode forbindelser mellem store vindproduktioner og tætbefolkede industriområder - i Tyskland og
    England.