Forsker om elkabel til England: En regulær panikinvestering

DEBAT: Den danske iver efter at eksportere vindmølle-el nærmer sig desperation. Et 13 milliarder dyrt elkabel til England er nyeste led i eksportkæden, men får svært ved at give økonomisk afkast, skriver Mads Frederik Hovmand fra Københavns Universitet.

Placeholder image
Danmarks iver efter at eksportere el fra vindmøller har taget overhånd, mener forsker fra Københavns Universitet. Foto: Colourbox
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mads Frederik Hovmand
Seniorforsker, Københavns Universitet

Danmark har for megen el fra vindmøller, når det blæser. Et elkabel til England til 13,4 milliarder kroner er det seneste projekt, der skal tilsløre problemet. Men hvordan løser vi det?

Tyskland vil ikke have vindmølle-el fra Danmark, fordi de selv har et enormt overskud af vindmølle-el, når det blæser kraftigt.

Tyskland eksporterer overskudselektricitet til nabolandene i Centraleuropa og oftest til ”udsalgspriser”, som er halvdelen af afregningsprisen til møllekonsortierne.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til debat@altinget.dk

Naboer har rigeligt med grøn el
Forskellen mellem afregningsprisen og salgsprisen til udlandet betales af de tyske elforbrugere gennem tilskud på omkring 40 milliarder om året omregnet til danske kroner.

Norge vil gerne have dansk vindmølle-el til spotpriser under 20 øre/kWh. Derved sparer Norge selv at opstille vindmøller og kan i vindstille perioder eksportere el fra vandkraft til Danmark til den dobbelte pris pr. kWh.

En fortsat udbygning af ikke-regulerbar vindmølle-el må stoppes, og der må satses på andre grønne, men regulerbare energiformer.

Mads Frederik Hovmand, Seniorforsker, Københavns Universitet

Sverige har selv rigeligt med vindmølle-el, og det blæser, ikke overraskende, samtidig på begge sider af Øresund. Sverige vil hellere sælge el fra atomkraft til Danmark i vindstille perioder.

Om havkablet til 13,4 milliarder vil løse energiproblemer i England eller i Danmark er tvivlsomt, men sikkert er det, at prisen er høj.

Kan elkabel løbe rundt?
Figuren viser produktionen af vindmølle-el i England (GB) og i Danmark (DK) for en tilfældigt valgt måned i 2017.

Måske overraskende synes elproduktionen fra vindmøller i de to lande i de fleste tilfælde at følge hinanden.

I perioder hvor Danmark har en overproduktion på eksempelvis over 2000 MW, og hvor England samtidig har minimal produktion, er det fordelagtigt at udveksle elenergi, angivet med cirkler på figuren.

I disse perioder, som kun udgør 5 procent af tiden, kan et dansk eloverskud give et lille elbidrag til England. Men lidt har også ret. Eller har det?

Indtægter i så korte perioder kan næppe dække anlægsomkostninger på 13,4 milliarder kroner med en beregnet afskrivning, forrentning og vedligeholdelsesudgift på 1 milliard kroner om året.

Energiproduktionen, også af grøn energi, kan opdeles i to hovedgrupper: styrbar energi og ikke-styrbar energi (eng: dispatchable and non-dispatchable energy). Vindmøller bidrager med den største andel af ikke-styrbar energi i Nordeuropa.

Desperate tider
Når iveren efter at eksportere vindmølle-el nærmer sig desperation, hænger det sammen med, at prisen på el (elprisen på det fri marked uden afgifter) i Danmark har været faldende siden 2006 og nu er nede på 16 øre/kWh.

Årsagen er for stor elproduktion i Nordeuropa, der presser prisen, især i perioder med megen vind.

Derfor har den ikke-styrbare elproduktion haft behov for tilskud, hvilket selvfølgelig har tilskyndet til opstilling af flere møller med yderligere fald i spotpriserne til følge.

Erfaringen viser, at ikke-styrbar elenergi oftest kan integreres i et lands elproduktion, hvis den ikke udgør mere end 10-20 procent af den samlede elproduktion.

Vores nabolande har en vindmølle-andel af den samlede elproduktion (eng: wind penetration) på henholdsvis 10 procent i Sverige, 12 procent i Tyskland og 12 procent i England. Danmark har en vind-andel på 49 procent ifølge EU-statistikken.

Hvordan kan det lade sig gøre? Det kan det heller ikke!

Ikke selvforsynende med energi
Prisen for at udnytte så høj en vindandel er, at den styrbare energi reduceres, og fra 2011 har Danmark af samme grund ikke været selvforsynende med elenergi.

I gennemsnit må vi importere mere end 20 procent af elforbruget fra udlandet. Det lyder ikke af meget, men gennemsnittet er her uinteressant.

Problemet er de dage eller timer, hvor Danmarks egenproduktion dækker mindre end halvdelen af forbruget, og elimport skal dække 60 procent eller mere for at opretholde elforsyningen.

En sådan afhængighed af elimport er kritisk - og det er forsyningsvilkår, som moderne industrialiserede lande normalt undgår.

Når vindmølleindustrien og naive politikere fremhæver Danmark som et mønsterland på grøn omstilling, tjener det mere som et skræmmebillede for energiplanlægningen i andre industrilande og ikke som et eksempel til efterfølgelse.

Konklusionen på den nuværende og stigende ubalance i den danske elproduktion er, at kabler for milliarder ikke løser over- og underskudsproblemer i det danske elmarked.

En fortsat udbygning af ikke-regulerbar vindmølle-el må stoppes, og der må satses på andre grønne, men regulerbare energiformer.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser