Debat

Greenpeace til Danmark, Sverige og Finland: Træk jer ud af Energichartertraktaten

Den europæiske energitraktat giver energiselskaberne ret til at hive stater i retten ved mørklagte domstole, men giver hverken borgere eller stater ret til at stille selskaberne til ansvar for deres medvirken til klimakollaps, skriver Greenpeace i de tre lande. 

ECT har på foruroligende vis udviklet sig til en motorvej for fossile selskaber til at forhindre den nødvendige omstilling af vores energisektor, skriver Greenpeace i Danmark, Sverige og Finland.
ECT har på foruroligende vis udviklet sig til en motorvej for fossile selskaber til at forhindre den nødvendige omstilling af vores energisektor, skriver Greenpeace i Danmark, Sverige og Finland. Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En forholdsvist ukendt kæde om benet på europæiske politikere, der ønsker at gennemføre den grønne omstilling, skal genforhandles om få uger. 

Der er tale om den såkaldte ECT - Energichartertraktaten. En traktat fra 1994, der er ratificeret af 53 lande, heriblandt Danmark, og rammesætter investeringer og handel på energiområdet. En forhandling om modernisering af traktaten har stået på siden 2019, og parterne mødtes igen for nyligt uden resultat.

Indlæg af
  • Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace Danmark
  • Olli Tiainen, klima- og energirådgiver, Greenpeace Finland
  • Rolf Lindahl, klima- og energirådgiver, Greenpeace Sverige 
 
Den potentielle katastrofe for den grønne omstilling ligger i traktatens bestemmelser om “tvistbilæggelse”, hvilket giver energiselskaber mulighed for at sagsøge stater i sager, hvor selskaberne påstår, at deres investeringer kompromitteres af national politik.

Kurs mod klimakollaps
Sagerne, som i vid udstrækning er hemmelige for offentligheden, varetages af investeringsdomstole, og staterne risikerer milliardstore bøder, hvis selskaberne får medhold. ECT har derfor på foruroligende vis udviklet sig til en motorvej for fossile selskaber til at forhindre den nødvendige omstilling af vores energisektor. 

Den potentielle katastrofe for den grønne omstilling ligger i traktatens bestemmelser om “tvistbilæggelse”, hvilket giver energiselskaber mulighed for at sagsøge stater

Greenpeace, Danmark, Finland og Sverige
  
Mens traktaten giver energiselskaber ret til at hive vores stater i retten ved mørklagte domstole og gøre indhug i store portioner af vores fælles velstand, giver den hverken europæiske borgere eller stater mulighed for at stille selskaberne til ansvar, når de forurener vores luft og vand og medvirker til at sætte kursen mod klimakollaps. 

I sidste måned så vi senest traktatens grimme ansigt. Her annoncerede den tyske energigigant RWE, som har et stort kulkraftværk i Holland, at selskabet sagsøger den hollandske stat og kræver lidt over ti milliarder kroner i erstatning, fordi Holland har besluttet, at det i 2030 skal være helt slut med kul i energisektoren.  

Også i Skandinavien har vi haft problemer med traktaten. I 2009 sagsøgte den svenske energigigant Vattenfall Tyskland og krævede over 10 milliarder kroner i erstatning, fordi et kulkraftværk nær Hamborg skulle underlægges nye miljøregler.   

Sagen blev afgjort ved forlig, efter at bystyret lempede miljøkravene til kraftværket. Miljøreguleringerne blev med andre ord tilbagerullet for at for at undgå Vattenfalls dræning af statskassen. 

I Finland har energiselskabet Fortum ligeledes truet Holland med søgsmål.

Den blotte trussel
Nordiske virksomheder jager altså kæmpemæssige, skattefinansierede summer og hindrer vigtige klima- og miljømæssige fremskridt på samme tid. 

Ud over at ECT-søgsmål bremser den grønne omstilling direkte med hårde økonomiske sanktioner til lande, der omstiller i et tempo i overensstemmelse med Paris-aftalen, fungerer den blotte trussel om søgsmål ligeledes som en intimiderende bremseklods for politikere, der kunne ønske at sætte mål for at udfase olie, kul og gas.

Fremtidens potentielle erstatningskrav illustrerer dette mere end rigeligt.  

Nordiske virksomheder jager altså kæmpemæssige, skattefinansierede summer og hindrer vigtige klima- og miljømæssige fremskridt på samme tid. 

Greenpeace, Danmark, Finland og Sverige
 
Ifølge en ny undersøgelse fra Investigate Europe risikerer EU-landene, Storbritannien og Schweiz bøder for op mod 344,6 milliarder euro i kompensation til forurenende virksomheder. 

EU-Kommissionen har for nyligt foreslået, at traktaten ændres på en måde, som fjerner fossile selskabers ret til at sagsøge de lande, de opererer i. Men en modernisering er desværre højest urealistisk. Det skyldes, at ændringer af traktaten kræver enstemmighed blandt de 53 medlemslande. 

Vi opfordrer kraftigt til, at Danmark, Sverige og Finland trækker sig ud af energichartertraktaten – sammen med andre EU-lande eller alene. Vi kan ikke have en traktat, der binder vores beslutningstageres hænder i kampen for fremtidige generationers ret til en beboelig planet.  

 

Omtalte personer

Helene Hagel

Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2014)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion