#Hvad-vil-S: Vi skal have svarene på fremtidens energispørgsmål

Hvis verdens stormagter også skal komme til Danmark om 20 år for at få inspiration til deres forsyningssektorer og energisystemer, er vi nødt til at have svarene på, hvordan man integrerer de nye energiformer bedst muligt.

Det mener Jens Joel, der har været Socialdemokratiets energi- og klimaordfører siden 2014.

For ham at se er fremtidens energipolitik karakteriseret ved tre ting:

”For det første er det gammeldags at opfatte vækst og grøn omstilling som to modsatrettede hensyn. De går hånd i hånd, og den grønne omstilling er en måde at skabe arbejdspladser i Danmark. Vel at mærke arbejdspladser, som ikke kun ligger i hovedstaden og Aarhus. De arbejdspladser er ikke bare spredt på geografi, men også på uddannelse. Der er brug for ingeniører, 3F’ere og metal-arbejdere, både faglærte og ufaglærte.

Vi skal ikke kun være verdens bedste til at lave vedvarende energi, vi skal også være de bedste til at bruge den. Det handler om, hvordan vi får udnyttet mest muligt af vores vindmøllestrøm, så den ikke bare bliver sendt væk, når det blæser meget.

Jens Joel (S)
Energi- og klimaordfører

For det andet går vi fra et paradigme, hvor vi målte på, hvor meget strøm vi producerede, og hvor mange vindmøller vi satte op, til et paradigme, hvor vi måler på, om vi er gode til at bruge strømmen i eksempelvis vores fjernvarme og transportsektoren.

Vi skal ikke kun være verdens bedste til at lave vedvarende energi, vi skal også være de bedste til at bruge den. Det handler om, hvordan vi får udnyttet mest muligt af vores vindmøllestrøm, så den ikke bare bliver sendt væk, når det blæser meget.

Det kommer kineserne til at efterspørge om nogle år. Til den tid har de lært at producere strømmen. Derfor skal vi på forskningsområdet have en strategisk satsning på forskningsområdet omkring lagringsindsatsen, så vi kan gemme strømmen til de dage, hvor det ikke blæser.

Det tredje er, at vi skal i gang nu – som i lige nu. Lars Løkke sagde på Ungdommens Folkemøde til den unge generation, at det er dem, der skal redde klimaet. Men det er det ikke – det er os. Hvis man venter, kan vi ikke gøre det.”

Og når man har lavet en Paris-aftale, som skaber et enormt marked for grønne investeringer, kan vi ikke stå stille eller gå baglæns og tro, at vi kan bevare vores førerposition. Andre lande kommer til at rykke på det her område.”

Og hvordan skal det konkret gøres?

”Det handler eksempelvis om elektrificering. I det nye energiforlig skal vi ikke kun måle på, hvor meget vedvarende energi vi sætter op, men også på, om vi får strømmen ind i varmepumperne og transportsektoren. Vi skal have et mål for vedvarende energi (VE), men også et for elektrificering, et for energieffektivitet – som mange danske virksomheder lever af – og et mål ikke-kvote-sektoren.”

Vil du komme med nogle bud på, hvad de mål skal være?

"På VE har vi jo sagt, at vi er enige med Klimarådet om, at regeringen skal hæve sit ambitionsniveau. Vi har brug for højere ambitioner, men om det er 52, 54 eller 56 procent, kommer an på, hvad der ellers er i pakken. For elektrificering er det lidt svært at sige, hvad målet skal være, fordi vi aldrig har haft et.

Det at have flere målsætninger giver også erhvervslivet et pejlemærke. Så ved de, at hvis de kan udvikle metoder på de forskellige områder, bliver det belønnet. Så ved vindmølleproducenter, energiselskaber og andre, at der er en pipeline. Og det har vi brug for.

Hvis jeg skal kunne vurdere, om det er en ambitiøs energiaftale, vil jeg ikke udelukkende se på, hvad VE-målet er. Derfor melder vi ikke et klart mål ud på forhånd. Og for mig er det lige så vigtigt, at vi kommer i gang nu.

Vi skal for eksempel have ændret afgifterne, så varmepumperne kommer ind i fjernvarmen. Og det skal gøres permanent i stedet for med en pulje. Der er jo ingen, der investerer i en varmepumpe, som skal fungere i 20 år, fordi vi har aftalt, at strømmen er billig de næste to år.”

Hvad er jeres vision for forsyningssektoren, hvor regeringen har lagt op til at skaffe lavere priser gennem øget konkurrence?

”Regeringen fokuserer helt ensidigt på effektiviseringer, som i høj grad består af liberaliseringer og nedskæringer. Vi opererer med flere bundlinjer. For os handler det også om miljø- og sundhedskrav, den billigst mulige pris, selvfølgelig, og så endelig om at skabe arbejdspladser. Den danske forsyningssektor er en succeshistorie.

Mange af de modeller kan man drage nytte af i resten af verden. Derfor kunne vi godt tænke os, at forsyningsstrategien også handlede om miljøstandarder, og hvordan vi får eksporteret og skabt arbejdspladser på ryggen af vores forsyningssektor.

Derudover synes vi, det er meget klogt, at vi som fællesskab har hånd i hanke med det. Forsyningsselskaberne spiller sammen, og derfor er det fornuftigt at have en kontrol med, hvordan det udvikler sig.”

Nu taler du selv om flere bundlinjer. Har I nemmest ved at lave energipolitik med Venstre eller Alternativet?

”Jeg synes, energi- og klimapolitikken skal laves bredt. Det er nødvendigt, hvis vi vil sikre stabiliteten omkring den grønne omstilling. Jeg vil selvfølgelig opfordre regeringen til også at gøre det bredt.

Men det kræver, at regeringen vil være med til at hæve ambitionerne og sadle om i forhold til de nedskæringer og aflysninger, som den har fundet på de seneste år, så vi kan indgå en ambitiøs energiaftale, som kan give stabile rammevilkår for erhvervslivet.

Det tror jeg, at Alternativet, Enhedslisten og SF vil være enige med mig i. Det betyder jo bare, at vi er stærkere i vores forhandlingsposition. Så det er bestemt ikke i modsætning til den øvrige opposition."

Hvad tænker du på, når du siger nedskæringer?

”Regeringen startede eksempelvis med at halvere EUDP-bidraget. Det er den forkerte vej at gå. Vi vil lave en strategisk forskningsindsats målrettet på lagring af energi. Vi skal undgå en situation, hvor man kan opleve, at regeringen fra den ene dag til den anden fjerner halvdelen, fordi de gerne vil sænke nogle afgifter. Det kan erhvervslivet ikke leve med.”

Vil det sige, at I vil føre de penge tilbage?

”Det handler ikke kun om at føre pengene tilbage. Diskussionen handler om at lave en bevilling, som ikke kun løber fra år til år. Vi er imod regeringens nedskæringer. Men vi skal ikke bare etablere det, vi havde før, men noget, der giver en forudsigelighed og en overordnet plan.”