Ida Auken om COP23: Hulubulu, Danmark hvor er du henne?

Af Ida Auken
Klima- og energiordfører, Radikale

Der er klimatopmøde i Bonn i disse dage – COP23. Hvert land stiller med store forhandlingsdelegationer til dette vigtige møde.

Fra min tid som miljøminister ved jeg, at landets styrke i høj grad afhænger af, hvor stærkt et forhandlerhold man stiller med.

Danmark plejede at stille med suveræne forhandlerhold, og vores rutinerede forhandlere blev brugt som ledere af mange underarbejdsgrupper. Det var også en af grundene til, at vi fik tildelt værtskabet for COP15 i København i 2009.

Denne gang har regeringen valgt at stille med svageste opstilling. Delegationslederen er en stakkels ansat i Klimaministeriet, der ikke engang har titel af kontorchef og derfor sidder med nul stjerner på skuldrene over for de andre landes forhandlere. 

Og til formødet (pre-COP) i Fiji i oktober måned var der 360 deltagere fra 68 lande, men Danmark var ikke til stede. Simpelthen fordi regeringen har nedprioriteret det internationale klimaarbejde så meget, at vi ikke længere bliver regnet for noget.

Regeringen har gjort Danmark helt usynlig i det internationale arbejde for vores fælles klima.

Ida Auken
Klima- og energiordfører, Radikale

Regeringens tomme ord
Regeringen har gjort Danmark helt usynlig i det internationale arbejde for vores fælles klima. Og de lande, der normalt plejer at gå foran i klimaforhandlingerne sammen med os, må have det lidt som vennerne til den søde lille pige Lotte fra børnetime, der kunne trykke sig selv på navlen og forsvinde: ”Hulubulu – Danmark, Danmark hvor er du?”

Når den danske regering nedprioriterer COP23, afslører det, at alle Lars Løkkes fine taler om international handling på klimaområdet er og bliver tomme ord. På hjemmebanen skærer Løkke ned på klimaambitionerne, og på udebanen gør hans regering det samme.

Mødet i Bonn er afgørende, fordi der her skal forberedes en samlet forhandlingstekst, som kan vedtages i Polen næste år til det meget vigtige COP24. Det er i år, at alle landene skal komme med deres forslag og forbehold, som skal indgå i en egentlig ’rulebook’ for Paris-aftalen.

Det er nu, de europæiske lande skal vise, at man ikke har tænkt sig at sænke ambitionerne, fordi USA vil forlade aftalen. Og så er Danmark helt forsvundet.