Ingeniører: Sæt fart på klimatilpasning
Anders Jerking
RedaktionschefI en undersøgelse svarer 72 procent af de adspurgte ingeniører, at klimatilpasning er den spildevandsudfordring, hvor der er mest brug for politisk handling. Undersøgelsen er foretaget af Ingeniørforeningen IDA blandt medlemmer af IDA' spildevandskomité og Udvalget for Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken.
"Det er et faktum, at klimaet forandrer sig, så vi får mere vand og ekstrem regn. Vi er nødt til at beslutte, om vi vil betale mere i forsikringspræmier, eller vi vil forebygge. Vi mener, at man skal forebygge," siger Per Højbjerre, formand for Ingeniørforeningens teknologiudvalg.
Han fortsætter:
"Den tidligere regering havde en ad hoc-tilgang til klimatilpasningen. Vi mener, at man skal arbejde mere med kontante og målfaste handlingsplaner for, hvornår tingene skal gennemføres," siger Per Højbjerre.
Auken klar med initiativer
Med den melding er ingeniørerne tilsyneladende på linje med miljøminister Ida Auken (SF). KL afholdt mandag og tirsdag skybrudskonference, og her sagde miljøministeren, at regeringen vil vedtage en national handlingsplan for klimatilpasning. Den skal muligvis følges op af en klimatilpasningslov, som koordinerer initiativerne inden for klimatilpasning.
"På trods af de økonomiske krisetider, løfter vi fanen højt for klimatilpasning. Opgaven skal løses. Og den skal løses i fællesskab," sagde ministeren.
Fakta om IDA's undersøgelse
Undersøgelsen er gennemført blandt medlemmerne af IDAs Spildevandskomité og EVA-udvalget - Udvalget for Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken, som er et udvalg under komiteen.
Udvalgets medlemmer beskæftiger sig med de ingeniørmæssige opgaver vedrørende planlægning, projektering, udførelse og drift af kloakanlæg og renseanlæg samt tilpasning af teknikken til fremtidige krav om rensning, miljøbeskyttelse og udnyttelse af ressourcer.
273 ud af 461 eksperter - 59 procent - har svaret på undersøgelsen.
Penge til kloakker
I IDA's undersøgelse peger de adspurgte ingeniører på, at klimatilpasning både er det spildevandsområde, hvor der er mest brug for politisk handling, og hvor udfordringerne er størst. På de næste pladser kommer fornyelse af kloaksystemet og udledning af spildevand til vandmiljøet.
I debatten om klimatilpasning påpeges det ofte, at det er dyrt at udvide kloakkerne, og at man derfor skal satse på afledning og forsinkelse af vandet, men ingeniørerne understreger i undersøgelsen, at der også er behov for at investere i kloakkerne. 12 procent af de adspurgte mener, at det er nødvendigt at øge investeringerne i fornyelse og renovering af kloakkerne med mere end 100 procent. 26 procent mener, at der er behov for at øge investeringerne med mellem 50 og 100 procent, mens 33 procent af de adspurgte mener, at investeringerne skal øges med 25-50 procent.
"Vi har et stort vedligeholdelses-efterslæb af kloakkerne, og derudover er der behov for en udvidelse, men der skal naturligvis også andre tiltag til," siger Per Højbjerre.
Auken: Lovændringer på vej
På KL's konference fortalte Ida Auken, at hun i i løbet af 2012 vil begynde at se på, om der er lovmæssige barrierer, der bremser klimatilpasningen. Hun pegede selv på vandsektorloven.
"Der er ingen tvivl om, at det ikke var hensigten med loven, at den skulle bremse mulighederne for at investere i klimatilpasning eller gennemføre andre miljømæssige initiativer," sagde hun og fortsatte:
"Nu, hvor vi har set, hvordan loven virker i praksis, må vi konstatere, at der er brug for nogle meget skarpe regler omkring beslutning af miljø- og servicemål."
