L&F: Sådan får vi mere bæredygtig produktion af biomasse

DEBAT: Biomasse er fortsat en betydelig spiller i fremtidens bæredygtige energiproduktion. Og biomasse kan ikke bare anvendes til energiformål, men også til fødevarer og foder, skriver Niels Peter Nørring.

Af Niels Peter Nørring
Områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

Det er nu seks år siden, at en række forskere fra Københavns Universitet fremlagde den såkaldte ”+10 mio. tons plan”. Planen kom med forslag til, hvordan man kan øge den danske leverance af bæredygtig biomasse til energi, protein og andre nye anvendelser.

Planen er i dag stadig ligeså relevant, som den var for seks år siden. I takt med arbejdet hen mod fossil uafhængighed i år 2050 ser biomasse ud til fortsat at være en betydelig spiller i fremtidens energiproduktion.

Der vil i høj grad være brug for alternative brændstoffer til den tunge transportsektor, og samtidig vil den fleksibilitet og de lagringsmuligheder, som energi fra biomasse tilbyder, være kærkommen som en backup til el- og varmeproduktion i et system, der domineres af vind- og solenergi.

Det er derfor nødvendigt, at man allerede nu sikrer en øget udvikling af den bæredygtige danske produktion af biomasse for at imødekomme fremtidens krav.

Øg produktionen af biomasse
Udover biomasse til energiformål er der også et stort potentiale til anvendelse af biomasse til fødevarer og foder. Danmark importerer årligt omkring én million tons protein til foderbrug. En rapport fra Københavns Universitet viser, at det er muligt at producere nok grønne proteiner, for eksempel fra græs, i Danmark ved at øge produktionen af biomasse.

Derudover oplever vi i stigende grad, at forbrugere i Danmark sætter større krav til deres fødevarer og vægter bæredygtighed, økologi og recirkulering højt.  Tendensen skaber en ny og øget efterspørgsel på grønne proteiner produceret efter høje danske standarder. Denne produktion kan samtidig foregå, så den samlede miljø- og klimapåvirkning fra fødevareproduktionen reduceres.

Landbrug & Fødevarer har undersøgt hvilke af + 10 mio. tons planens anbefalede tiltag, der med fordel kan sættes i værk. Her er det blandt andet forslaget om høst af biomasse fra 70.000 hektar engarealer, der findes interessant. Det vil øge indsamlingen af biomasse, samtidig med der løses en miljø- og naturopgave.

Landbrug & Fødevarer anbefaler, at man igangsætter arbejdet med at finde naturplejeordninger, der kan sikre rentabilitet i høst af den mængde biomasse fra arealerne, og at man udarbejder beregninger for reduktion i udvaskning og den øgede biodiversitet på rabatter og grøfter ved, at myndigheder fjerner biomassen fra arealerne og for eksempel benytter det til biogas.

Flerårige afgrøder
Derudover anbefaler Landbrug & Fødevarer, at man ser på muligheden for at øge afgrødeproduktionen per hektar ved at omlægge til dyrkningssystemer med længere vækstsæson i form af flerårige afgrøder som pil, græs eller dobbeltafgrøder. Da det er omfattende at omlægge til nye dyrkningssystemer, og der stadig kræves en del udvikling af sædskifter, inden der i stor stil kan ændres på disse, vil det derfor kræve en del forskning og udvikling, før dette forslag kan implementeres.

Landbrug og Fødevarer opfordrer derfor til, at der bakkes op om forskningen i udvikling, anvendelse og kommercialisering af produktion af proteiner i Danmark. Her arbejdes der med alt fra forædling af græs, hestebønner og andre proteinafgrøder til fodrings- og effektivitetsforsøg i husdyrproduktioner ved skifte fra soja til dansk produceret protein.

Fordelene ved dette tiltag er, at flerårige afgrøder, for eksempel flerårige marker med græs og pil, har lav kvælstofudvaskning samt reducerer udledningen af klimagas fra landbrugsarealet. Derfor bør dette også indgå i overvejelserne, når der skal ses på forskning inden for klima og landbrug.

Flerårige afgrøder har generelt mange positive synergier i miljøet og natur. Biodiversiteten øges, og flerårige afgrøder som pil og elefantgræs giver gode muligheder for vildtet.

Til sidst er det selvsagt vigtigt at understrege, at disse tiltag også skal være en gevinst for de landmænd, der vælger denne vej. Det vil sige den dobbelte bundlinje, hvor der både er positive miljø-, klima- og energieffekter samt en økonomi i det for landmanden.

Forrige artikel Frederikshavn-borgmester: Klimadebatten er for fjern og abstrakt Frederikshavn-borgmester: Klimadebatten er for fjern og abstrakt Næste artikel Cerius: Kritik fra Frie Energiselskaber dufter af konspiration Cerius: Kritik fra Frie Energiselskaber dufter af konspiration
Dagens podcast: Hvorfor skifter regeringen Klimarådets formand ud?

Dagens podcast: Hvorfor skifter regeringen Klimarådets formand ud?

AJOUR: Det har vakt røre blandt oppositionspolitikere, at regeringen har udnævnt en ny formand for Klimarådet som erstatning for Peter Birch Sørensen. Helt efter bogen, mener regeringen, mens andre peger på, at der er tale om en fyring af en regeringskritiker.