NOx- og PSO-afgifterne spøger i vækstforhandlinger
Per Bang Thomsen
Journalist
Morten Øyen
RedaktørHvem er skyld i, at regeringens vækstplan endnu ikke er faldet på plads?
Det var onsdagens store spørgsmål på Christiansborg, hvor de borgerlige og regeringspartierne beskyldte hinanden for at trække forhandlingerne i langdrag.
Vækstplanens økonomiske grundlag afhænger til dels af, hvordan reformerne af SU'en og kontanthjælpen ender, og før de er blevet forhandlet på plads, bliver det noget nært umuligt at lukke aftalen om vækstplanen.
Men på det indholdsmæssige plan er der fortsat en række udeståender, som regeringen og de borgerlige mangler at tage stilling til. Ikke mindst NOx- og PSO-afgifterne, som især Dansk Folkeparti og Venstre, men også De Konservative fortsat ønsker helt slippe af med - eller få reduceret væsentligt.
NOx-afgiften er en afgift på sundhedsskadelige kvælstofilter. I finansloven for 2012 besluttede regeringen og Enhedslisten at femdoble afgiften fra fem til 25 kroner pr./kg. Det giver ekstra 600 millioner kroner om året i statskassen.
PSO-afgiften:
PSO står for Public Service Obligation og pålægges alle danskeres elregning. PSO-afgiften blev indført i 1998, da energimarkederne blev liberaliseret. Provenuet fra PSO-afgiften går til producenter af grøn energi, så de kan få en fast høj pris for deres el, selv når prisen ellers er lav. I 2005 blev der indkrævet 2,1 milliarder kroner i PSO-afgift, men på grund af de lave internationale priser på el, så er det tal steget til 5,82 milliarder kroner i 2012. Energiaftalen fra marts sidste år indeholder en ekstra PSO-omkostning på 1,8 milliarder kroner frem mod 2020.
Og alt tyder på, at det kan lade sig gøre, hvis regeringen tør bruge en teknisk smutvej udenom Enhedslisten og de grønne dele af regeringens bagland.
DF vil sænke NOx'en
Da regeringen præsenterede sit udspil til en vækstplan i slutningen af februar i år, var der lagt op til at sænke og afskaffe en række energiafgifter. Det ville samlet set give besparelser på mellem 1,5 og 1,8 milliarder kroner årligt frem til 2020, og det var noget, som blev modtaget med kyshånd blandt de borgerlige forligspartier.
Men NOx- og PSO-afgifterne glimrede ved deres fravær, selvom både erhvervslivet og de borgerlige flere gange havde talt meget varmt for at få dem enten afskaffet eller sænket væsentligt.
Hos Dansk Folkeparti står en reduktion af især NOx-afgiften dog stadigvæk højt på forhandlingsdagsordenen, da det ifølge partiet vil kunne skabe arbejdspladser lige nu og her.
Partiet har fra begyndelsen af afvist at sænke selskabsskatten og reducere væksten i det offentlige forbrug, som regeringen ønsker. Pengene skal som bekendt komme fra reformerne af SU'en og kontanthjælpssystemet, som samlet set vil indbringe op mod tre milliarder kroner.
