Stigende tyske dieselpriser øger Danmarks CO2-udledning med 300.000 ton

Et nyt CO2-kvotesystem i Tyskland hæver diesel- og benzinpriserne og vil få flere til at tanke i Danmark. Konsekvensen er øget CO2-udledning på 300.000 ton om året, viser nye beregninger fra Skatteministeriet. Radikale vil have afgiftsforskellen udlignet.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Da Tyskland ved årsskiftet indførte et nyt kvotesystem på CO2, der blandt andet hæver prisen på diesel- og benzin, blev det med ét mere attraktivt at tanke i Danmark.

Ifølge nye beregninger fra Skatteministeriet betyder højere priser på benzin og diesel i Tyskland, at der alene i år vil blive hældt 128 millioner liter benzin- og diesel mere i tanken i Danmark.

Det har betydning for Danmarks samlede CO2-regnskab, der ifølge nye beregningerne i år står til at blive omkring 300.000 ton tungere som direkte konsekvens af prisstigningerne syd for grænsen.

”Det tyske CO2-kvotesystem vil isoleret set øge salget af diesel i Danmark og dermed CO2-udledningerne,” skriver skatteminister Morten Bødskov i et svar til Folketinget.

Efterhånden som det tyske kvotesystem strammes over de kommende år, vil lækagen blive større. Ifølge et andet svar fra skatteministeren vil alene grænsehandlen med diesel give en øget CO2-udledning i Danmark på 400.000 ton i 2025.

Årsagen til lækagen er, at både privatpersoner og lastbilchauffører i højere grad vil fylde tanken i Danmark, inden de kører ind i Tyskland, hvor de med de nye kvoter skal betale en højere pris for brændstofferne.

Omvendt vil færre holde ind til siden for at tanke i Tyskland, inden de passerer grænsen mod nord. 

Det kræver handling fra regeringen, lyder det fra Radikale Venstre. 

”Regeringen er i forvejen milevidt fra at nå vores CO2-mål. De kan ikke sandsynliggøre, at vi når 2030-målet, og de frasiger sig det ene redskab efter det andet, herunder CO2-afgifter, at gøre noget ved landbruget eller at komme i gang med øvrige initiativer," siger Radikales klimaordfører, Rasmus Helveg Petersen, og fortsætter:

0:000:00