Radikale: Vi har aldrig sagt, at biobrændsler i sig selv var dårligt 

FORHANDLINGSFNIDDER: De Radikales Ruben Kidde (R) har skabt stor frustration hos rød blok ved at insistere på at forhandle forlængelse af iblandingskrav, selvom samme parti tidligere har talt dårligt om løsningen. Han afviser, at der er gået politisk drilleri det.

Ruben Kidde (R) afviser, at næsen til Dan Jørgensen (S) var udtryk for drilleri: "Jeg synes egentlig ikke, det var særlig sjovt. Vi havde jo kort tid forinden indgået en klimaaftale," siger han.
Ruben Kidde (R) afviser, at næsen til Dan Jørgensen (S) var udtryk for drilleri: "Jeg synes egentlig ikke, det var særlig sjovt. Vi havde jo kort tid forinden indgået en klimaaftale," siger han.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Peter Pagh-Schlegel

I næste uge danner Klimaministeriet ramme om nogle forhandlinger, som regeringen allerhelst havde været foruden.

Her ventes der at blive indgået en aftale om at forlænge det såkaldte iblandingskrav, der kræver, at benzin og diesel indeholder en vis procentdel biobrændsel.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) så helst, at forhandlingerne indgik som en del af de øvrige forhandlinger på transportområdet, men det har et flertal med Det Radikale Venstres afgørende mandater forpurret.

Støttepartiet ønsker sammen med partierne i blå blok at fortsætte med at kræve iblanding i benzin og diesel, hvilket regeringen nu arbejder modvilligt for at imødekomme.

Der er gået politisk fnidder i det. Nu er det åbenbart blevet vigtigt for De Radikale og drille regeringen

Søren Egge Rasmussen
Energiordfører, Enhedslisten

Beskyldninger om spin
De Radikale var dog ikke tilhængere af at indføre iblandingskravet på 7,6 procent, som det skete fra årsskiftet.

”Vi har i det hele taget brug for en ny måde at regulere vores transportsektor på, der er fokuseret på CO2-udledningen,” lød det blandt andet fra Zenia Stampe (R) på vegne af daværende klimaordfører Ida Auken (R) på Folketingets talerstol under forslagets førstebehandling i november 2019, hvor hun også fik sagt om forslaget:

”Det eneste gode ved det her er, at det kun gælder i 2020.”

Her lidt mere end et halvt år senere, arbejder De Radikale nu for at forlænge iblandingskravet, så det løber to år længere.

Men ifølge Ruben Kidde (R), der vikarierer for en sygemeldt Ida Auken, er der ikke diskrepans mellem udtalelserne fra november og partiets nuværende ståsted.

0:000:00