Rapport: Sådan kan grønne verdensmål bruges i Danmark

VERDENSMÅL: En ny rapport oversætter FN’s verdensmål til en dansk kontekst. Få overblik over det nye bud på grønne målepunkter.

Foto: Carsten Terp/Altinget
Hjalte T. H. Kragesteen

Når FN’s verdensmål skal gælde alle verdens lande, er det være nødvendigt at oversætte dem til en national kontekst.

Det er netop udgangspunktet for en stor rapport, der udkom for nyligt. Rapporten er offentliggjort af Danmarks Statistik og 2030-panelet, der hører under det 2030-netværk af politikere i Folketinget, som arbejder for at udbrede FN’s verdensmål.

Med rapporten bliver de 17 verdensmål brudt ned til i alt 197 målepunkter (læs mere i faktaboks). Fælles for de nye mål er, at der findes relativt let tilgængelige data til at afgøre, om der sker fremskridt eller ej.

Faktisk er der allerede gjort en første overordnet status i rapporten, som både viser fremskridt og tilbageslag.  

Fakta
Fakta om målepunkterne

197 målepunkter baseret på mere end 6.000 inputs behandlet af 52 af landets førende eksperter.

Mere end 150 virksomheder og organisationer og over 30 kommuner og myndigheder er kommet med input til målepunkterne. Herunder de største danske arbejdsgiver-, medlems- og interesseorganisationer.

47% af målepunkterne har haft en positiv udvikling siden 2015. 31% har haft en neutral udvikling og 22% har haft en negativ udvikling.  

”Selvom udviklingen overvejende går i den rigtige retning, når vi ser på bæredygtig energi, jobs og økonomisk vækst, skal vi fortsat kigge langt efter en positiv udvikling for 100 af de fastsatte målepunkter,” lød det fra formand for 2030-panelet, professor Steen Hildebrandt, da rapporten blev offentliggjort.

Verdensmålene indeholder som bekendt en stribe grønne målsætninger, og Altinget giver herunder overblik over de bud på nye målepunkter på det grønne områder, samt om der er tegn (siden 2015) på enten fremskridt, tilbageskridt elle status quo. Samlet er der tale om 62 grønne målepunkter, hvor der er fremskridt for 30, tilbageskridt for 14, status quo for seks, mens der ikke er opgjort en udvikling på 10 punkter. For to punkter, er der både tale om fremskridt og tilbageskridt.

Det første grønne verdensmål er nummer 6. Det handler om at sikre rent drikkevand og god sanitet til alle. Det er brudt ned til 11 nye konkret målepunkter, hvor der er tale om fire punkter med fremskridt, seks går tilbage, mens der er status quo på et enkelt punkt.

De 11 nye punkter at måle efter er:

Verdensmål 7 handler om bæredygtig energi, hvor målet er at sikre adgang til pålidelig, bæredygtig og morderne energi til en overkommelig pris. I rapporten kommer man med bud på syv nye danske målepunkter, hvor der er tale om fem fremskridt, et tilbageskridt, mens der ikke fremgår en udvikling på et enkelt punkt.

0:000:00