S: Brug af biomasse har gavnet grøn omstilling - men nu skal vi skifte spor

Af Jens Joel (S)
Klima- og energiordfører

Biomassen er en klimahelt, som på kort sigt spiller en vigtig rolle. Men agerer vi ikke klogt og begrænser anvendelsen, kan biomassen også blive et problem for den elektrificering, som er så nødvendig for den langsigtede omstilling. Derfor er biomassen en ven, der skal have plads ved bordet, men som ikke skal have lov til at dominere selskabet.

Lige nu står vi med en dobbelt politisk rolle. Der skal skabes ro om de store investeringer, der i disse år sender kulkraften på pension. Biomassen spiller en helt afgørende rolle, og derfor må der ikke skabes politisk usikkerhed om nye biomasseafgifter, der kan sende kul tilbage i kedlerne.

Til gengæld skal vi være lige så klare i mælet om, at biomassen ikke skal bruges de steder i eksempelvis den decentrale kraftvarme, hvor en elektrisk varmepumpe på vindmøllestrøm kan løse opgaven endnu bedre set med klimabriller.

Jeg har selv hus lige bag Studstrupværket i Aarhus. Et værk der for nylig sagde farvel til kul og goddag til biomassen. Og når jeg løber mine – indrømmet lidt for sjældne – løbeture forbi værket på vej fra Skæring til Åstrup, må jeg kippe med flaget.

Det er ganske enkelt fantastisk, som vores kraftværker i disse år sender kullene ud i kulden. Biomassen har gavnet klimaet helt enormt i den hurtige omstilling væk fra kul. Og de investeringer skal vi sige tak for – ikke skabe usikkerhed om.

Mens biomassen altså har accelereret og gavnet vores grønne omstilling, så skal vi nu skifte spor og sørge for, at biomassebrugen ikke løber fra os.

Jens Joel (S)
Klima- og energiordfører

Regeringen skylder svar
Samtidig skal vi anerkende, at brug af biomasse ikke er den optimale løsning i alle dele af vores energisystem. Særligt på de mindre decentrale værker, hvor varmepumper oftest udgør et bedre alternativ til en fliskedel, skal vi arbejde for at mindske yderligere udbredelse af biomasse.

Det besluttede en bred kreds af partier allerede med PSO-aftalen, og regeringen lovede faktisk at komme med et konkret oplæg til dette i foråret 2017. Men selvom dagene lysner, og forårsfuglene snart begynder at kvidre her i 2018, så har hverken varmeværker eller oppositionen set nogen bud på permanente løsninger. Det siger sig selv, at det er et kæmpe problem, når afgifterne i dag er indrettet til, at man vælger en forkert løsning.

I dag kan det simpelthen ikke svare sig at vælge varmepumpen, selvom det klima- og energimæssigt ville være langt det bedste for samfundet. Dels er der et hensyn til biomassens begrænsede mængde og potentielt stigende pris, for slet ikke at snakke om den ofte lange transport.

Dernæst er det naturligvis endnu bedre for CO2-udledningen, hvis der bruges vindmøllestrøm til at skabe varme, end hvis der brændes biomasse. Og endelig – og slet ikke uvæsentligt – har vi brug for at elektrificere fjernvarmen, hvis vi skal stabilisere de udsving, der følger med større mængder af vedvarende energi i systemet.

Skal skifte spor
Mens biomassen altså har accelereret og gavnet vores grønne omstilling, så skal vi nu skifte spor og sørge for, at biomassebrugen ikke løber fra os.

Respekt for de trufne beslutninger, ro om de allerede foretagne investeringer. Men også et klart signal om, at vi dels vil en anden vej med langt de fleste decentrale anlæg, og at man ikke nødvendigvis skal gentage biomasseinvesteringen på de centrale værker, når der skal investeres igen om 20 år.

Lad os håbe, at vi til den tid har endnu bedre teknologiske muligheder for at bruge biomassen præcis der, hvor den gavner mest, og ellers bruge den grønne strøm, vi er blandt de bedste til at lave. Det kunne vi med fordel sende et signal om med den energiaftale, vi forhåbentlig skal indgå her i 2018.