Strid om finansiering giver stillingskrig i energiforhandlinger

STATUS: S og DF's nej til at bruge af råderummet i næste energiforlig dominerer forhandlingerne, hvor det er småt med fremskridt. Den verbale kappestrid mellem partierne fortsætter til gengæld med fornyet styrke.

En bombe under forhandlingerne.

Sådan beskriver Venstres energiordfører, Thomas Danielsen, den fælles udmelding fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om, at de ikke vil være med i en energiaftale, der tærer på det økonomiske råderum.

Siden de to partiers formænd stod frem med det budskab, har forhandlingerne begrænset sig til møder mellem regeringen, S og DF, hvor den økonomiske ramme har været det altoverskyggende emne.

DF’s energiordfører, Mikkel Dencker, er overrasket over regeringens reaktion.

”Det virker som om, regeringen har været overrasket over, hvad vi mener om finansieringen. Det synes jeg ellers, vi har udtrykt flere gange i forhold til råderummet. Så det overrasker mig, at de ikke har læst det,” siger Dencker.

Han fortæller, at forhandlingerne skrider langsomt frem og uddyber, at det er med streg under langsomt.

Krig på ord
Samtidig er der gang i ordkrigen mellem Venstres og Socialdemokratiets energiordførere.

På den ene side afviser S regeringens forslag om at sænke elafgiften som skattelettelser i forklædning uden effekt for klimaet:

”Vi fastholder, at regeringens balance er helt skæv. De vil bruge 40 procent af pengene på en afgiftslettelse, som ikke har nogen grøn effekt. Det gør både forliget dyrt og ikke særlig grønt,” siger Jens Joel (S).

På den anden side får den socialdemokratiske afvisning af at bruge penge fra råderummet i energiaftalen Venstre til at kalde S'erne uambitiøse på det klimaets vegne:

”Vi har ikke haft nogen forventning om, at vores energiudspil skulle gennemføres en-til-en. Men vi havde aldrig drømt om, at et parti som Socialdemokratiet, der har så travlt med at holde den grønne fane højt, skulle slå bremsen i for den grønne finansiering,” siger Thomas Danielsen og fortsætter:

”Vi er heldigvis fortsat mange partier i Folketinget, der gerne vil en ambitiøs grøn omstilling. Derfor kan en sidste udvej være at invitere alle de grønne partier til et møde for at se, hvad vi kan nå frem til og lade Socialdemokratiet stå uden for.”

Nye roller
En lavere elafgift ville særligt have ligget godt til Liberal Alliance. På spørgsmålet om hvordan partiet forholder sig til afvisningen af forslaget, fokuserer energiordfører Carsten Bach også på den finansiering, som regeringen har anvist i sit forslag.

”Liberal Alliance og de øvrige regeringspartier har dermed fremlagt en reel handlingsplan for den fremadrettede grønne omstilling og ikke bare et “Æh Bæ Buh”-valgoplæg, der bygger på såkaldte mere ambitiøse, men desværre også urealistiske målsætninger,” skriver Bach i en mail med henvisning til det socialdemokratiske udspil.

Thomas Danielsen mener, at rollerne er byttet i den grønne debat.

”Da vi fjernede PSO-afgiften, frygtede Socialdemokratiet, at vi ikke var villige til at bruge af råderummet på finansloven i den kommende energiaftale. Nu er det gudhjælpemig dem, der spænder ben for finansiering via råderummet,” siger Thomas Danielsen.

Men det er en irrelevant diskussion, mener den socialdemokratiske ordfører.

Står en kategorisk afvisning af at bruge råderummet ikke i modsætning til aftalen om PSO'en, der netop flytter finansieringen af den grønne omstilling til finansloven?

”Vi mener sådan set, der er penge nok i og omkring energisystemet til, at vi ikke behøver at have den diskussion. Du kan kalde råderummet, hvad du vil – det er et spørgsmål om størrelsen på udgifterne. Hvis man laver færre lempelser, kræver det mindre finansiering,” siger Jens Joel.

Fra tro til håb
Danielsen ærgrer sig også over, at han ikke ser den fremdrift i forhandlingerne, som han kunne håbe. Forklaringen er ifølge ham den bombe, som han indledte denne artikel med.

Der er sket et let skift i retorikken hos politikerne, der nu blot ”håber” på en aftale inden sommerferien. Joel og Danielsen opfordrer hinanden til at komme på banen.

Hos Dansk Folkeparti er der mindre hastværk at spore.

”Jeg forstår godt, at branchen gerne vil have en aftale hurtigt. Men aftalen skal løbe fra 2020, så vi mener ikke, det behøver at gå så hastigt, at vi det handler om uger fra eller til,” siger Mikkel Dencker.

Der er foreløbig ikke indkaldt til nye forhandlingsmøder.

Forrige artikel Grønt overblik: Det skal du holde øje med denne uge Grønt overblik: Det skal du holde øje med denne uge Næste artikel Slutspurt: Her er de 60 love, der bliver vedtaget, inden Folketinget går på sommerferie Slutspurt: Her er de 60 love, der bliver vedtaget, inden Folketinget går på sommerferie
  • Anmeld

    Henning Bo Madsen · formand Vestjyllands Energi- og Miljøforenig

    Giv borgerne muligheder for deltagelse og investering

    Hvis man målrettede afgiftslettelser på el til kun el til varmepumper i fjernvarme og skruede lidt op for afgifter på brændsler kunne man jo finde pengene.
    Samtidig er der brug for at fjerne blokeringer og give borgere og kommuner og virksomheder fornuftige tilskyndelser til at gennemføre energibesparelser og deltage i produktion af el og varme med solenergi og vindenergi. Alle energiforbrugere skal have grundlæggende ret til at producere energi med solenergi uden modstand eller chikane fra staten og etablerede energiselskaber. Det er altså Danmarks borgere, der betaler lønnen til politikere, embedsmænd og lederne i energiselskaberne og deres interesseorganisationer. Det er også os borgerne, der i masser af meningsmålinger udtrykker ønske om omstilling af energiproduktionen.
    Giv os nu efter 6 spildte år fornuftige muligheder for at deltage med investeringer og engagement.