Tidligere energiminister: Regeringen sætter nye rekorder for hæmningsløst praleri

DEBAT: Ifølge regeringen er vi åbenbart ankommet til en slags Shangri-La, hvor man kan nøjes med at opstille løst formulerede MW-tal og årstal for vindkraft og vælge det billigste tilbud. Danmarks status som foregangsland udspringer imidlertid af en anderledes ambitiøs energipolitik, skriver Poul Nielson.

Af Poul Nielson
Forhenværende energiminister for Socialdemokratiet (1979-1982)

Præsentationen af regeringens oplæg til forhandling om energipolitikken har sat nye normer for hæmningsløst praleri.

Der er et akut behov for at minde danskerne om, hvad og hvem det var, der gjorde Danmark til et foregangsland på energiområdet. Det er ikke storslåede og langsigtede beslutninger i de 13 ud af 18 år i dette århundrede, som Venstre minder os om har været deres regeringstid, der har skabt Danmarks gode internationale energipolitiske position.

Vi skal meget længere tilbage.

Kickstartet af oliekrisen
Oliekriserne i 1970'erne var helt afgørende for, at energipolitikken blev vigtig. Forsyningssikkerhed og betalingsbalancen var problemerne.

Første skridt var konverteringen fra olie til kul i kraftværkerne samtidig med en fremsynet og meget ambitiøs udbygning af kraftvarme.

Begge disse resultater blev skabt på baggrund af en direkte indsats fra staten: Kraftværkernes særlige investeringsregler og statens mulighed for at påbyde valget af brændsler samt hele den fysiske varmeplanlægning, der ikke kun skabte rationalitet i forbindelse med indførelsen af naturgas, men som i endnu højere grad var forudsætningen for de endnu mere investeringskrævende store kraftvarmeprojekter.

Danmark blev teknologiførende i konstruktionen af elværker med rekordhøj virkningsgrad.

Miljømæssigt hed udfordringen dengang forsuring og skovdød. Det førte til avanceret røggasrensning, der reelt løste problemet. CO2-udfordringen blev først det store problem i de følgende årtier.

Det bør huskes, at der på alle disse områder var tale om en bevidst industripolitisk satsning, både i teknologiudviklingen og i et aktivt samarbejde mellem virksomheder, forskningsmiljøer og staten om dansk eksportfremme.

Råderummets moder
Historien om dansk vindenergi var en fortsættelse af denne satsning.

Springet fra smedemestermøllerne til en egentlig industrisektor kom ikke af sig selv. Staten var aktiv medspiller, ikke kun med tilskud, forskningsmidler og prøvestationen på Risø, men også ved at stille krav til elværkerne om indpasningen af vindkraft i elsystemet – og til en afregning, der var et incitament for investorerne.

Elværkerne blev med havmøllerne draget ind i professionaliseringen af sektoren. Energiministeriet engagerede sig også som direkte aktionær og bidrog til udviklingen af større møller. Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerede i Vestas.

Aftalen med nyordningen om Danmarks undergrund i 1981 skabte grundlag for øget aktivitet i Nordsøen.

Nye aktører kom i spil og DUC (Dansk Undergrunds Consortium, red.) blev stillet over for mere normale vilkår til gavn for statens økonomi.

Kort fortalt betød 1981-aftalen (som jo ikke kom af sig selv), at Danmark blev løftet ud af det kroniske underskud på betalingsbalancen og blev stort set selvforsynende med olie og gas.

En helt ny økonomisk tryghed for landet. Råderummets moder. De historisk store investeringer i kraftvarmeudbygningen og i gasprojektet forrentede sig i årenes løb som forventet og bidrog til reelle miljøforbedringer.

Uløste problemer hænger ved
Der var en alvor bag energipolitikken i disse brydningsår, i høj grad baseret på, at vi stod over for udfordringer, der blev mødt med, at vi traf egentlige valg og turde satse på løsninger, der var langsigtede.

Men ikke alt lykkedes. Udviklingen af biogasanlæg forblev på et præindustrielt niveau.

Det var en skuffelse i Energiministeriet, at Ny Carlsberg Laboratoriet og Novo begge lænede sig tilbage og afslog at engagere sig sammen med staten med deres viden. Hele strukturen med landbruget som nødvendig aktør var også hæmmende.

En egentlig leveringspligt for landbruget og andre relevante kilder med input til biogasanlæg og en fast, bredt baseret plan for denne sektor er stadig et uløst problem.

Energipolitikken blev efterhånden, i takt med den stigende opmærksomhed på klimaforandringen som overordnet trussel, til et slags CO2-bogholderi. Dette er naturligvis velbegrundet – ikke mindst fordi denne tilgang er den eneste praktiske metode til om muligt at kvantificere og globalisere bestræbelserne på.

Regeringen melder Danmark ud af kampen som foregangsland
Det afgørende punkt ved en bedømmelse af regeringens energipolitik er, på baggrund af denne beskrivelse af det, der var grundlaget for opnåelsen af den position for Danmark, som regeringen roser sig af både ude og hjemme, at vi åbenbart ikke længere står over for nogen alvorlig udfordring, der kræver handling.

Hverken klimamæssigt, miljømæssigt eller energimæssigt. Vi er altså meget bekvemt ankommet til et slags teknologisk og systemisk Shangri-La i energipolitikken. Vi stiller blot nogle løst formulerede MW-tal og årstal op for vindkraft, sådan at der i en periode forhåbentlig skabes såkaldt ro om energipolitikken, og så tager vi bare det billigste tilbud.

Dette kalder vi en markedsbaseret model. En sådan model havde ikke skabt det energidanmark, regeringen praler af.

Problemet er ikke kun, at fraværet af klare fravalg og tilvalg er demotiverende for seriøse satsninger på langsigtet teknologiudvikling. Denne tilgang er også ensbetydende med, at Danmark har meldt sig ud af kampen om at være et foregangsland.

Det handler ikke kun om et eller andet tal for størrelsen af havmølleparker. Det handler i høj grad også om noget, der er mindre synligt, men ikke mindre væsentligt, nemlig transmissionssystemets indretning og koordinerende kapacitet, forholdet til nabolandene samt om betydningen af at fastholde fjernvarmens rolle som multimedie i det samlede system.

En forestilling om, at alt er rent og godt, bare vi bruger mere el, er det samme som at sige, at Danmark ikke længere har brug for en egentlig energipolitik.

Forrige artikel Dansk Byggeri: Vi skal generobre titlen som energibesparende EU-frontløber Dansk Byggeri: Vi skal generobre titlen som energibesparende EU-frontløber Næste artikel KTC: Tilslutningspligten er afgørende for grøn omstilling KTC: Tilslutningspligten er afgørende for grøn omstilling
  • Anmeld

    Preben Von Skjoeth · Fhv. redaktør

    Poul Nielsson ikke selv nogen ørn

    Mon ikke vi er rigtigt mange, der helt tydeligt husker Poul Nielsson? For at skrive det lige ud, var Poul Nielsson ikke just nogen ørn, og det var sandt for dyden, ikke meget, han selv fik udrettet som minister.

    Selv om jeg på flere måder er skuffet over regeringens politik, er jeg ikke nok inde i detail spørgsmål om energi- og miljøpolitikkken. Men helt ærligt, så ligner Poul Nielssons sure opstød som "bestilt arbejde" af den socialdemokratiske partitop.

  • Anmeld

    Ib Lunde Rasmussen · partner LR Consulting

    Kritikken af Poul Nielsson er helt forfejlet

    Poul Nielssons indsats inden for omlægningen af den danske energiforsyning er den enkeltfaktor som har gjort Danmark til et rigt land selv i dag hvor alle flosser i kadaveret for at få mest muligt til sig selv.
    Ingen andre af de større europæiske lande formåede at få udnyttet overskudsvarmen fra kraftproduktionen så effektivt som Poul Nielsson. Jeg var som konsulent fra 1978 til 1983 hovedansvarlig for at udarbejde de anbefalinger som gjorde projektet til den store succes som det blev. En af de væsentlige anbefalinger var indførelse af tilslutningspligt for større ejendomme, noget som England og Tyskland i dag misunder os. Men det var den enkeltfaktor som gjorde de mange resulterende projekter økonomisk overskuelige
    I dag er kraftvarmeprojekterne stort set fuldt afskrevne og bidrager til samfundets rigdom på linje med Storebæltsbroen.
    Så lad os få stillet en statue op af Poul Nielsson ved et af kraftværkerne


  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi grønne EUer.

    " LÅNTE FJER "

    Puenge !!!!!! DET ER DYRT AT INVRRSTERER I FORTIDEN !!!
    Gamle biler gamle knallerter osv Et samfund hvor penge her og nu betyder mere end menneskeliv !!!! Venligst hp.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Energi, teknologi, økologi, velfærd, pædagogik og social retfærdighed

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, syntetiske kemikalier, fossil energiteknologi, atomkraft og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt samfund - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for klimaet, naturen, dyrevelfærden, folkesundheden denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.