Vismænd kritiserer energi-forskningen

De offentlige bevillinger til energiforskning er de seneste år steget markant, men nu råber de miljøøkonomiske vismænd vagt i gevær. Vismændene mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at støtte energiforskningen i særlig grad, og påpeger, at en CO2-afgift er et langt bedre instrument til at nå klimamålene end mere forskning.

I deres årlige rapport viser de miljøøkonomiske vismænd, at energiforskningens andel af de samlede offentlige bevillinger til forskning er vokset fra 1,2 procent i 2002 til 5,3 procent i 2010. Vismændene påpeger, at forskning gavner samfunds-økonomien, men de finder ikke belæg for, at energiforskning i særlig grad gavner samfundet - nærmere tværtimod.

"Vi kan ikke se, at der er nogen speciel grund til, at energiforskningen skal støttes mere end anden relevant forskning. Dermed ikke sagt, at man ikke skal støtte energiforskning, men der er sket en meget betydelig drejning de seneste år i retning af mere støtte til energiforskning, og det kan vi ikke se er velbegrundet," siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Vismændene problematiserer, at forskningsmidlerne nu i højere grad gives til erhvervsrettet forskning og i mindre grad til grundforskning, selv om grundforskning i højere grad kommer hele samfundet til gavn. Udviklingen betyder, at forskningsmidlerne i høj grad får karakter af erhvervsstøtte.

Den voksende støtte til energiforskningen er tæt forbundet med politikere og erhvervslivets ambitioner om at omskabe Danmark til en grøn vindernation, der i fremtiden skal satse på et eksportere klima- og miljøteknologier, men vismændene advarer imod at satse på bestemte brancher.

"Der kommer ikke noget frugtbart ud af, at der sidder en komite med embedsmænd og politikere og udpeger, hvad Danmark skal producere om 20 år. Hele ideen med at udpege særlige brancher, som man mener har et potentiale fremadrettet, det mener vi er en fejl," siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, som understreger, at erhvervslivet selv vil foretage de nødvendige investeringer, hvis en branche - for eksempel vindmøllebranchen - har et oplagt vækstpotentiale.

DI: Helt skævt forslag
I DI undrer man sig over vismændenes anbefalinger og advarer mod at nedprioritere forskning og udvikling inden for energiområdet.

"Det er helt centralt for Danmarks vækstmuligheder, at vi satser på forskningsflagskibe, der forstærker de erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner, vi har opbygget i Danmark. Det gælder ikke mindst på energiområdet, hvor ambitionen om et samfund uafhængigt af fossile brændsler kun kan indfries gennem en ambitiøs satsning på forskning og udvikling," siger DI-direktør Lars B. Goldschmidt i en pressemeddelelse.

Vismænd: Sats på afgift
Vismændene anbefaler i deres rapport, at man for at nå klimamålene indfører en passede CO2-afgift i stedet for at satse på, at øget energiforskning kan finde veje til at nedbringe CO2-udslippet. En afgift vil være mere effektiv, mener vismændene.

"CO2-afgiften giver både incitament til at forske i CO2-fri energi, og så giver den et direkte incitament til at bruge den CO2-fri energi, fordi den ikke er afgiftsbelagt og dermed billigere," siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.